Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

I og for sig var det ganske naturligt, at man fra Regeringernes Side forsøgte paa at afskaffe den „blaa Mandag“ som Fridag, da man kom paa det Rene med, hvor svært det var at omdanne eller afskaffe Lavene. Der behøvedes stadig mere Ar- bejdskraft for at tilfredsstille de Krav, som Udviklin- gen stillede til Produktionen. Paa den anden Side kan man ligesaa godt forstaa, at Svendene holdt paa og gjorde Krav paa at beholde Mandagen som Fri- dag. Der var sikkert ingen, der tænkte paa at give dem mere Løn eller at forkorte de andre Arbejds- dages Længde som Ækvivalent for Tabet af Fri- Mandagen. — Striden om den „blaa Mandag“ fort- sattes derfor med vexlende Held ind i de følgende Aarhundreder. I et Dokument, som „Leipziger Buchdrucker-In- nung“, — en Institution, der paa den Tid svarede til andre Haandværks Lav, — den 8de Juli 1701 indsendte til Byraadet i Leipzig, og som var en Over- enskomst mellem Bogtrykkerne i Leipzig om Arbejds- forhold m. m., hedder det om Fridage — efter en meget svulstig Indledning — i Artikel 14 bl. a., at „da alle extra Fridage er til Skade for saavel Bog- trykkere som Forlæggere“ bestemmes det, at „alt