Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

77 „Fri-Mandagen“ i sin oprindelige Form saa godt som ikke mere existerer. Thi hvor disse Fag er over- gaaet til Fabrikdrift, kendes denne Fridag næppe. Fabriken med sine Maskiner, med sin nødvendig- vis tvungne Arbejdstid og forcerede Arbejdsmetoder, har afskaffet den „blaa Mandag“ — og ødelagt en lille Smule Middelalders-Romantik. Til Gavn for Ar- bejderne og Udviklingen! Ganske vist fandtes der allerede tidligt, endnu me- dens Fri-Mandagen stod i sit Flor, Fabriker. Disse havde dog ikke ganske det samme Formaal som Nu- tidens. Dels kunde alt ikke drives haandværksmæs- sigt paa Grund af nye Opfindelser eller manglende faglig Arbejdskraft, dels anlagdes Fabriker underti- den blot for at tilgodegøre sig det i Øjeblikket exi- sterende Raamateriale, og til andre Tider anlagdes Fabriker ogsaa med et Formaal, der nærmest maa kaldes filantropisk, — selv om der maaske ogsaa samtidigt fandtes andre Bevæggrunde, der ikke kom offentlig frem. Der anlagdes, som tidligere nævnt, Fabriker for at afskaffe eller formindske det da stærkt florerende Tiggeri, hvilket i mange Tilfælde var en naturlig Følge af Lavsvæsenet, der forhindrede Ar- bejdskraften i at komme til Anvendelse. Til visse Tider udartede Tiggeriet sig til en virkelig Landeplage. Ogsaa i Danmark anlagdes Fabriker. Aar 1582 anlagdes en Glashytte ved Silkeborg; den standsede dog atter sin Virksomhed i 1598. Aar 1622 anlag- des et Klædekompagni, og samme Aar Børne- eller Tugt- og Forbedringshuset for Tiggere og Løsdrivere; fra Aaret 1629 omtales en Krudtmølle og en Karduans-