Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

Hvad det ikke lykkedes at opnaa ved de mange strænge Forbud, nemlig Fri-Mandagens fuldstæn- dige Afskaffelse som lovlig Institution, eller som Sven- denes nedarvede Ret paa Trods af det „lovlige“, det har den moderne Industrialisme kunnet gennemføre. Det kan maaske siges, at Industrialismen — i alt Fald i det 19de Aarhundrede — har haft Hjælp af andre samtidige Bevægelser, f. Ex. Afholdsbevægelsen. Som Institution er „Fri-Mandagen“ afskaffet, selv om det gamle Ord, at „der er ingen Regel uden Undtagelse“ ogsaa i dette Tilfælde bekræfter sig. I vore Dage findes der blot nogle faa Rester af den „blaa Mandag“ tilbage; og disse findes væsen- ligst indenfor nogle faa Haandværk, f. Ex. Skomagere („Skomager-Mandag“) og Skrædere. Og for disse Haandværk gælder det som Regel endda blot i de Tilfælde, hvor Arbejdet udføres i Hjemmet. Ved denne Arbejdsmetode arbejdes der nemlig yderst sjældent en bestemt Tid. Det er saaledes meget almindeligt, at der arbejdes Natten imellem Lørdag og Søndag og i det mindste Søndag Formiddag, ja ofte hele Søndagen. Det er derfor fuldt berettiget, at disse Arbejdere tager Mandagen fri, og dette kan aldeles ikke sammenlignes med Lavstidens „blaa Mandag“. Heraf fremgaar, at