Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

78 fabrik, 1621 et Sukkerraffinaderi og 1625 en Papir- fabrik i København o. s. v. Fra Skaane omtales bl. a. Aar 1550 en Glashytte og en Papirfabrik, der begge anlagdes af Lensman- den paa Herridsvadskloster, Sten Bilde til Vandås, og 1619 byggedes for Kronens Regning i Helsingborgs Lehn to Messing- og Kobberværker o. s. v. I alle disse Fabriker var Fri-Mandagen næppe til- ladt, skønt den existerede i det samtidige Haandværk. Fabrikvæsenet spillede imidlertid alligevel en alt- for underordnet Rolle til at kunne øve nogen Indfly- delse paa Datidens Sæder og Skikke, saa meget mere som Fabrikarbejderne ringeagtedes af de haandværks- uddannede Svende, der i Ly af Lavsorganisationerne havde Kraft til at gennemføre, og gennem Aarhundre- der ogsaa forstod at holde fast paa de én Gang er- hvervede Rettigheder, deriblandt ogsaa Retten til at undlade at arbejde om Mandagen. Først da den franske Revolution 1789 gav Kapital- ismen frie Hænder ved at sprænge de Forhindringer, der fandtes for den moderne Industrialismes Udvik- ling til, hvad den nu er, ved at ophæve alle For- rettigheder, — som dog i mange Tilfælde var op- hævede i det praktiske Liv, medens de dog endnu stod paa Papiret, — gjordes det muligt for Kapital- ismen lovlig at udnytte Arbejdskraften indtil den yder- ste Grænse, — først da fik Lavsvæsenet, og dermed ogsaa den lovlige blaa Mandag, sit Dødsstød. For Arbejderne var dette dog ikke noget Tab, — for dem er det bedre at have en regelmæssig og saa meget kortere, daglig Arbejdstid.