Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag
Forfatter: L. Chr. Nielsen
År: 1907
Forlag: Milo´ske Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 80
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Ligesom Fortidens Lavs-Forordninger paa kongelig
Befaling tog Initiativet til en Indskrænkning af Fri-
dagenes Antal til Mandagen alene, — for visse Ar-
bejdere til blot to Mandage aarligt, — saaledes gri-
ber vore Dages Fagforeninger nu regulerende ind
med Hensyn til Arbejdsdagens Længde. Nu er det
dog Arbejderne selv, der gaar i Spidsen, — før var
det Mestrene og særlig Lovgivningsmagten.
Naar man fra visse Kredse endnu stadig hævder, at
det er ubeføjet, at Arbejderne vil have Arbejdsdagen
forkortet, og da man som Bevis for, at Arbejdernes
Krav er ubeføjede, ofte fremkommer med den Paa-
stand, at Arbejdsdagen før i Tiden, o: under Lavs-
tiden, var betydelig længere end nu til Dags, saa
skal her endnu blot anføres nogle Tal, som taler
deres eget veltalende Sprog. 1 det 15de og 16de Aar-
hundrede, ja endnu længere frem i Tiden, var Ar-
bejdstiden ganske vist ca. 12 Timer daglig (højt reg-
net); men samtidigt var det samlede Antal virkelige
Arbejdsdage i Aaret blot ca. 220, medens det nu i
Danmark er 3037a- Et lille Regnestykke vil have
Interesse: 220 Arbejdsdage å 12 Timer giver 2,640 Ar-
bejdstimer aarligt, medens 30372 Arbejdsdage å 8 Ti-
mer giver 2,428 Arbejdstimer aarligt. Regner man
med disse Tal — og lægger man dertil vor Tids for-
cerede Arbejdsmetoder —, saa naar det i Fortiden aar-
ligt præsterede Antal Arbejdstimer — og i ethvert
Tilfælde det aarligt præsterede Kvantum Arbejde —
ikke op over 8 Timers dagligt Arbejde i Nutiden —
maaske naar det ikke en Gang saa langt op.