Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

80 Den „blaa Mandag“ var sikkert, som man vil have set af det foregaaende, i Lavsvæsenets sidste Aarhun- dreder, — i det mindste i sine Konsekvenser, — et Krav fra Svendenes Side om en saa kort som mulig ugent- lig Arbejdstid for den samme Løn. Den var det ikke fra Begyndelsen, men den blev det efterhaanden, som Udviklingen skred fremad. Og heri er det netop, — forekommer det mig, — at den „blaa Mandag“ har sin største Betydning; thi Mandagens Betydning som „Bydag“ og Drikkedag trænges, efterhaanden som Tiden skrider frem, mere og mere i Baggrunden, medens Kravet om Fridagen i Egenskab af ugentlig forkortet Arbejdstid trænges frem i Forgrunden. Og just derfor er det, at enhver, der ser med Sympati paa Nutidens Arbejderes Krav om forkortet Arbejds- tid, uvilkaarlig maa føle Sympati for disse Lavstidens rastløs arbejdende eller vandrende Haandværkssvende, der med deres mangelfulde, næsten al Tid forbudte og forfulgte Forenings- og Forsamlingsfrihed, udeluk- kende i Kraft af deres „Zünftighed“ — deres Soli- daritet — gennem Aarhundreder kunde hævde deres Krav om den „blaa Mandag“!