Angrebene På De Danske Brugsforeninger
Fornødne Anmærkninger Til Hr. Fr. Vetts Foredrag Handels- Og Kontoristforeningen I Kjøbenhavn Den 2. Februar Og I Nationaløkonomisk Forening Den 14. Marts 1893.

8 det aristokratiske Sindelag, hvormed man fra visse Sider betragter Brugsforeningssagen. Det lader forøvrigt til, at Hr. Vetts Begejstring for Brugsforeningerne væsentlig er betinget af den Afstand, der er imellem ham og disse, saaledes, at. han har størst Sympathi for dem, der er længst borte, medens Kjærligheden kølnes, jo nærmere de kommer ham ind paa Livet. Brugsforeningsbevægelsen i England og Frankrig har hans fulde Sympathi, men naar han saa kommer til vore nære Naboer, Tyskerne, synker hans Begejstrings Varme næsten ned til Nulpunktet. Om Tyskland skriver han: »Der eksisterede allerede i Treserne enkelte Sel- skaber eller Foreninger, de saakaldte »Gonsumvereine« i Tyskland, som var en Slags Mellemting mellem vore Forbrugsforeninger og Rabatforeninger, og disse søgte, ligesom vore Foreninger, at opnaa en Del Fordele uden at risikere noget som helst. — Medens derfor de for- skjellige Bankforretninger florerede, kom Konsumfor- eningerne ingen Vegne. »I 1887 bebudedes der saa i Trontalen til den tyske Rigsdag, at Regeringen agtede at fremlægge en Lov for at regulere Andels-Selskaberne med særligt Hensyn til saadanne, som vilde drive Detail-Forretning. Den 1. Maj 1889 udkom den ny Lov, og fra den Dag begyndte man i Tyskland at etablere Detailforretninger efter eng- elsk Mønster. »Enkelte af de før omtalte »Gonsumvereine« havde allerede tidligere oprettet egne Udsalg, men disse havde ringe Betydning, da deres Virksomhed var indskrænket til som sluttede Selskaber at sælge Varer til deres egne Medlemmer, som hæftede solidarisk for Selskabets For- pligtelser. Ved den ny Lov blev Medlemmernes Ansvar gjort »limited«, og paa knapt to Aar udviklede Forholdene sig paa følgende Maade: