Angrebene På De Danske Brugsforeninger
Fornødne Anmærkninger Til Hr. Fr. Vetts Foredrag Handels- Og Kontoristforeningen I Kjøbenhavn Den 2. Februar Og I Nationaløkonomisk Forening Den 14. Marts 1893.

Forfatter: Severin Jørgensen

År: 1893

Forlag: Konrad Jørgensen Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 334(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
21 Saa siger Hr. Vett: »Hidtil har Foreningernes Drift været besørget af Arbejderne selv, men nu stilles der Fordring om, at Ledelsen skal lægges i Kjøbmands- hænder.« Ihvorvel jeg næppe er meget uenig med Hr. Vett om det heldige i, at der findes fagkyndige Forret- ningsledere, i alt Fald i de større Bedrifter, saa er jeg dog bange for, at han her har forvekslet personligt Ønske med Fakta. Hans Paastand kommer i hvert Fald i Modstrid med, hvad Hr. Francis G. Peabody har gjort gjældende i en Artikel under Overskrift »Industrial Cooperation in England«, i Maanedsskriftet »The Forum«. Efter at Hr. Peabody har givet en Beskrivelse af den engelske Fællesforening og dens uhyre Virksomhed, fortsætter han: »Naar man tager og samler de statistiske Oplysninger, som kan faas ved en enkelt Gren af en saa betydelig Forretning, vil noget af det første, man vil bemærke, muligvis være dette, at til at lede en saadan sikkert og dygtigt kræves der højlig vel uddannet Forretningstalent. Man vil maaske sige til sig selv: »Forretningsdyg- tighed hører til de sjældne Ævner. Den er Hemmelig- heden i ethvert stort Foretagende, og den maa al Tid kræve en stor Løn. Hvordan tør og kan disse Per- soner med liden Uddannelse som Forretningsmænd under saa store Forhold haabe at kunne optage en Kappestrid med de store Forretningsmænd paa Verdens- markedet?« Netop dette Spørgsmaal forelagde jeg en af Grossist-Foreningens Opkjøbere, der havde Ord paa sig for at have Held med sig i sin Virksomhed, men han nægtede øjeblikkelig, at den almindelige Mening, at Forretningstalent var en sjælden Vare, var til at stole paa. Han troede netop ikke, at det var sjældent, men paa den Maade, der nu sædvanlig dreves Forretning, blev Anlæg i den Retning ofte en uopdaget Skat. En Skriver i en Kapitalists Kontor kunde ofte — bemærkede