Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Zr 1051 Ædelstene Den s. k. amerikanske Zobel, M u- stela americana, er ingen egentlig Zo- bel, men staar nærmere ved Ædelmaaren. er sædvanlig noget mindre (45 + 15 cm lang) end Zobelen, har et betydeligt grovere Haar end denne og er mere eller mindre ensfarvet brun med gul Strubeplet og graat eller hvidt Hoved. Den forekommer navnlig i Hudson- Baydistriktet og udføres i et lignende Antal, c. 80 000 Stkr. aarligt, som Zobelen. Den benyt- tes paa samme Maade som denne. De lysere oa mindre smukt farvede Zobelskind bliver ofte farvede mørkere ved Blending og imi- teres ikke sjældent, navnlig ved Hjælp af Ha- re- og Maarskind. Zr er den kemiske Betegnelse for Z i r k o- n i u m. Zuckerin se Saccharin. Zwickauergrønt se Sch w einf ur ther- g r ø n t. Zwickauergult se Kr om gul t. Zwiebler se L .gierunde et stram Æbleekstrakt med Jærn, E x t r a c t u m pomi f erratum, fremstilles ved Digerering af knuste, sure (helst modne) Æbler med Jærnspaaner og Vand, Udpresning og Filtre- ring af Vædsken, der derpaa ved lav Tempe- ratur, hensigtsmæssigst i Vakuum, inddampes til Ekstraktkonsistens. Den er grønligsort og opløses klart i stærkt fortyndet Alkohol og næsten klart i Vand. Smagen er jærnagtig, lidt sødlig og mild, hvorimod en af Rønnebær fremstillet Ekstrakt er karakteristisk ved sin skarpe Smag. Æbleekstrakt anvendes som styrkende Middel, mest i Form af Piller eller opløst i vinaandholdigt Kanelvand (æble- sure Jærndraaber, Tinetur a pomi f e r r a t a). Æbleessens d. s. s. Æbleæter, se Frugt- æ t e r e. Æbler (Aepfel; Apples; Pommes) er Frugterne af talrige Arter og Varieteter af det, vistnok oprindelig fra Asien stammende Æb- letræ, Pyrus malus, der nu dyrkes i Eu- ropa, Ostindien og Vestindien, Sydafrika, Au- stralien og i den tempererede Del af Amerika. I Europa drives Dyrkningen af Æbler hoved- sagelig i Tyskland, Bøhmen, Danmark, Eng- land, Frankrig og Nordspanien. En meget be- tydelig Mængde Æbler indføres i frisk Til- stand til Europa, navnlig fra Nordamerika, men den største Omsætning finder dog herfra Sted i tørrede Æbler. Til Tørring bestemte Æbler skrælles, oftest med Hornknive, paa særlige Maskiner og befries for Kærnehuset, hvorefter Tørringen sker i dertil indrettede Ovne. Navnlig tidligere benyttedes ofte som Underlag for Æblerne under Tørringen Zink- ________,__,___„„„„_____...____ plader, af hvilke noget opløstes af den Syre,' men er betydeligt mindre værdifuldt end dette, der altid findes i .Æbler, saaledes at disse kom Ædelstene (E d e 1 s t e i n e eller Schmuck- til at indeholde Zink. Da Zinkpladerne nu sæd- steine; Precious stones. Gems; vanlig erstattes af Træfletninger, er et Zink- Pierres précieuses) kaldes saadanne indhold i tørrede Æbler blevet sjældent, men ------J-~ --------- forekommer dog endnu af og til. Undertiden svovler man Æblerne for at give dem et ly- sere Udseende og for at gøre dem mere hold- bare, og Indholdet af Svovlsyrling i Æblerne kan derved undertiden stige saa stærkt, at det endogsaa tydelig kan smages. De tørrede Æbler bør ligesom anden tørret Frugt holdes tæt sammenpakkede og opbevares koldt. I henkogt Tilstand, se Konserver, kommer Æb- ler navnlig i Handelen fra Frankrig. Æbler indeholder sædvanlig 80—91 % Vand, medens Indholdet af Sukker os Syre, navnlig Æble- syre, er meget varierende hos de forskellige Sorter. Paradisæblet. Pyrus baccata, har smaa, rødlige el Frugter med en st; Smag. De benyttes dens Stammerne finder næs' som Grundstammer for Dvæ yltning, me- Del Anvendelse Ugttræer. Før Krigen indførte Danmark c. 2800 t Æbler og Pærer og udførte c. 175 t. — Norge indførte c. 1600 t og udførte c. 65 t. —• S v rige indførte c. 3500 t og udførte c. 35 t. Æblesyre. Oxyravsyre, A c i d u m m a- licum, er en i Planteriget meget udbredt Syre og forekommer navnlig i sure Æbler, Rønnebær, Kirsebær. Ribs, Rabarberstilke o. s. v. Den fremstilles i Reglen af klaret Rønne- bærsaft, der koges med Kridt, hvorved dannes Kalciummalat (æblesur Kalk); dette Salt op- løses i Vand og omsættes med opløst Blysuk- ker til Kalciumacetat og uopløselig! Blymalat, hvilket udvaskes. Ved Indvirkning af Svovl- brinte paa Blysaltet frigøres Æblesyren. Den danner i ren Tilstand farveløse, i Vand, Alko- hol og Æter opløselige Krystaller, der smelter ved 100° og dekomponeres ved stærkere Op- hedning, idet der bl. a. dannes Fumarsyre. Æblevin se Frugtvin. Æbleæter se Frugtætere. Æbletræ er Vedet af det vilde Æbletræ, som har en rødlighvid Splint og en smuk, rød- brun Kærne, sædvanlig med talrige Marvplet- ter og ofte paafaldende mørkere Ringe, stam- mende fra Høstvedet. Det er temmelig tæt og glansløst, noget haardt, vanskeligt spalteligt, kun lidt elastisk og ikke meget holdbart. Det kan antage en smuk Politur, og finder navnlig Anvendelse til Snedkerarbejder og Billedskæ- rerarbejde paa lignende Maade som Pæretræ, Mineraler, der egner sig til at anvendes som Smykker eller til kunstindustrielle Formaal. Dertil kræves et smukt Udseende, en relativ stor Haardhed og tillige ofte, at vedkommende Mineral er sjældent. En Ædelstens Skønhed afhænger af dens klare Farve eller fuldstæn- dige Farveløshed, dens enten straalende eller ogsaa milde Glans samt ofte af dens Gennem- skinnelighed. En betydelig Haardhed er nød- vendig, for at Stenen kan antage en stærk og holdbar Politur. Ædelstensmineralernes Sjæl- denhed spiller ofte en stor Rolle med Hensyn til Stenenes Værdi og Handelspris. Endelig; har Modernes Skiften ofte en ikke ringe Ind- flydelse paa de forskellige Ædelstenes Værdi. Man skelner sædvanlig mellem virkelige