Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ædelstene 1052 Ædelstene Ædelstene eller Juveler og Stenene af lavere Rang, de saakaldte Halvædel- stene. De førstes Haardhed er i Almindelig- hed større end Kvartsens (7), medens Halv- ædelstene sædvanlig har en ringere Haard- hed. (Ved Bestemmelse af Haardheden an- vender man følgende Skala: 1. Talk; 2. Gips; 3. Kalkspat; 4. Flusspat; 5. Apatit: 6. Feldspat; 7. Kvarts: 8. Topas; 9. Korund; 10. Diamant). Indenfor de egentlige Ædelstene kan der igen delvis efter Haardheden skelnes mellem ulige Klasser, saa at man faar Ædelstene af 1.. 2. stemt Ordning, ingen Krystalflader eller sær- lige Spalteretninger ejer, hvorefter de kan klø- ves. Af stor Vigtighed for Ædelstenene1 er Lysbrydningsævnen; den Glans, Stene som Diamant har som Følge af deres stærke Lys- brydning, kan forøges i en overordentlig Grad ved Slibning, naar denne foretages med nøje Kendskab til de Love, efter hvilke Lysbrydnin- gen finder Sted, saaledes at der naas det høje- ste »Spil« og den stærkeste »Ild«, vedkom- mende Ædelsten kan give. Paa den ulige store Lysbrydningsævne beror ogsaa for en stor irkelige Ædelstene: 1ste Rang: Diamant Haard- hed Vægtfylde Farvenuancer farveløs aj c Q bJO & violet S □ 2 oj C« So 10 9 78A 772 • 8 772 7- 5V2-6 7V4 6V2 63/4 5—7 6 7 — — 672 £ 57a 57< 3Vs 3-4 ) 21/s 3,51 3,99-4,08 3,60 3,69-3,78 2,63-2,76 3,53 4,61-4,82 3.60—4,22 2,94-3,16 2,1 2,63 3,34—3,44 3,35 3,67 2,70 2,65 2,60 2,4-2,6 2,4 3,50 - 3,63 3,6-4,0 1,35 1,0—1,1 + + + + + + + + + + + + + + + + + -F + + + + + + + + + + + + + + 4- + + + + + + + + + 4- + + + + 4- 4 + + + + Safir Rubin Spinel Krysoberyl 2den Rang: Smaragd Topas Hyacint (Zirkon) Granat Turmalin Ædel Opal 3die Rang: Cordierit Vesuvian Chrysolit.... Cyanit Tyrkis alvædelstene: Kvarts og Feidspater: Bjergkrystal Ametyst Citrin Røgtopas Kalcedon Carneol Chrysopras Jaspis Maanesten Amazonsten Labrador Andre Mineraler: Lazursten Rhodonit Malakit Gagat Rav og 3. Rang, uden at der dog kan drages skarpe Grænser, lige saa lidt som der kan sættes en skarp Grænse mellem virkelige Ædelstene og Halvædelstene. Den sædvanlig brugte Indde- ling er angivet i omstaaende Tabel, hvor der er givet Oversigt over de almindeligste Ædel- stenes Haardhed, Vægtfylde og Hovedfarver. De fleste Ædelstensmineraler er krystallise- rede eller krystallinske og saadanne Minera- ler lader sig ofte spalte efter visse Retninger, svarende til Mineralets Krystalflader; dette spiller i mange Tilfælde en Rolle for den Slibning, Stenene skal underkastes for at kun- ne tjene som Juvel (se Diamant). Andre, saa- som Tyrkis. Opal og Obsidian, er amorfe, d. v. s. at de ikke er formede efter nogen be- Del de forskellige Glassorters Anvendelighed til Fremstiling af kunstige Ædelstene. Der fremstilles imidlertid ogsaa kunstige eller syntetiske Ædelstene, særlig Rubin, Sa- fir og Alexandrit, der er identiske med de na- turlige, se Korund. Efter den forskellige Lysbrydningsævne og Mineralernes iøvrigt ulige Egenskaber skal Slibningsformerne ikke være ens for alle Ædelstene. De vigtigste af de Former, hvori Ædelstene slibes, er nævnte tinder Artiklen Diamant. For stærkt far- vede og uigennemskinnelige Stene anvendes ofte Slibningsformen Karbunklen, Mus- 1 i n g e s n i 11 e t, »en cabochon«, hvor Oversiden slibes som en Halvkugle, medens Undersiden er plan eller svagt konveks; for