Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Blyantstræ 112 Blyhvidt ligesom kulørte Blyanter i det' hele, af Farvestoffer, der æltes til en Dej sammen med Kridt, Ler og et Bindemiddel, saasom Voks, Stearin, Gummi e. 1., og formes til Stæn- ger, der baade sælges indfattede i Træ og uden Indfatning. Se iøvrigt ogsaa Rød- kridt, Sortkridt og Pastelfarver. Blæk stifter eller Anilinstifter er Blyanter med en Tilsætning oftest af Metyl- violet, hvilket bevirker, at det dermed skrevne ikke kan udslettes med Viskelæder, medens det kan kopieres paa sædvanlig Maade. Blyanistræ. Skønt mange forskellige Træ- sorter benyttes til Indfatning af Blyanter, forstaas derved i daglig Tale dog særlig C e- d e r t r æ (s. d.). Blyblik se Blik. Blyborat, b o r s u r t Bly, er et ved Fæld- ning af en Opløsning af Blyacetat med Borax fremstillet Salt, der benyttes som Tilsætning til Celluloid for at formindske dettes Brand- farlighed, og som Sikkativ til Fernisser. Blyeddike se Blyacetat. Blyglans, Qalenit (Bleiglanz, G la- sur e r z; Lead glance, Potters ore; A1 q u i f o u x, A r q u i f o u, Galene), er et af Svovl og Bly bestaaende Mineral med 86,7 % Bly. Blyglans er blygraa med sortegraat Pulver og stærk Metalglans. Den krystalli- serer regulært, oftest i Terninger og har tre udprægede, paa hinanden vinkelrette Spalte- retninger. Haardheden er 2,5; Vægtfylden 7,5. Den forekommer oftest djærv. Ved Ophed- ning smelter den under Afgivelse af Svovl. Blyglans forekommer paa Ertsgange sammen med andre Ertser. Selv indeholder den ofte lidt af andre Metaller, deriblandt meget smaa Mængder Sølv, sædvanlig 0,1—0,3 %. For- uden at den er Verdens vigtigste Blyerts, er den derved ogsaa den vigtigste af alle Sølv- ertser. Den anvendes endvidere til Glasering af Lervarer i Stedet for Sølverglød, til Strø- sand paa Legetøj etc. Blyglans forekommer paa mangfoldige Steder, som Harz, Sachsen, Kårnthen, i den engelske Kulformation (Der- byshire, Cumberland, Northumberland), Bre- tagne, Mazarron i Spanien samt i meget rig Mængde i Nordamerika (Colorado, Nevada, Utah, New Mexiko o. fl.). I Skandinavien forekommer den navnlig i Sala (med 0,75 % Sølv) men ogsaa i mindre Mængde paa flere andre Steder. Blyglas kaldes dels smeltet Blyoxyd, dels en Slags gulgrønt Glas, der faas ved Smelt- ning af Blyoxyd og Kiselsyre, og som anven- des til Glasur paa Lerkar og til Farvning af Porcellæn (se ogsaa Glas). Blyglasur se Glasur. Bly hvidt (B 1 e i w e i s s; White lead, Ceruse; Blanc de plomb, Blanc de céruse, Hydratocarbonas plumb i- c u s) er en af de vigtigste hvide Farver og bestaar af basisk Blykarbonat af noget veks- lende Sammensætning. Det fremstilles ved en Mængde forskellige Metoder, der har en Del Indflydelse paa Produktets Godhed. Ved den »hollandske« Metode udstøbes Blyet til tynde Plader, der rulles sammen til løse Spi- raler, som nedsættes i Lerkrukker, i hvis Bund der er fyldt Eddike, saaledes at Bly- pladerne dog ikke dypper ned i denne, idet de hviler paa en fremspringende Kant noget over Bunden. En Mængde saadanne Krukker ned- sættes i store murede Rum, hvis Bund er be- lagt med Gødning, og oven paa Krukkerne lægges et løst Gulv, derover igen Gødning med et nyt Lag Krukker o. s. fr. Ved den Gæring, som indtræder i Gødningén, stiger Temperaturen meget stærkt, hvorved Eddiken fordamper og angriber Blyet, der derved om- dannes til basisk Blyacetat, og dette omdan- nes dernæst af den ved Gæringen udviklede Kulsyre til Blyhvidt Efter 4—6 Ugers Forløb er alt Blyet med Undtagelse af en tynd ind- vendig Kærne omdannet til Blyhvidt, der af- bankes, males, slemmes og sigtes. Da der ved Gødningens Gæring dannes noget Svovlbrinte, som giver Blyhvidtet en mørk Tone, erstattes Gødningen ofte af brugt Garvebark. Ved den »tyske«, Kårnthner- eller Klagenfurtermeto- den ophænges de støbte Blyplader i store, murede Rum, ind i hvilke man først leder Eddikedampe, og dernæst, naar Blypladerne er bievne varme og tilstrækkeligt angrebne, tilleder Kulsyre, som enten dannes ved For- brændingen af Koks eller tages fra Gærkar- rene i Spritfabrikker. Ved den »franske« eller Clichymetoden opløses Blyoxydet i Eddike, hvorved faas en Opløsning af basisk Blyace- tat, hvorigennem man leder Kulsyre. Ved den »engelske« Metode udrøres Blyoxyd med en Opløsning af Blysukker til et fugtigt Pulver, der under stadig Omrøring udsættes for Ind- virkning af Kulsyre. Stor Betydning har nu den elektrolytiske Metode, ved hvilken man elektrolyserer en Blanding af Natriumklorat og Natriumkarbonat mellem Blyelektroder. Det efter de her nævnte og forskellige andre Metoder fremstillede Blyhvidt viser en meget forskellig Evne til at dække. Daarligst i denne Henseende er det efter Clichymetoden frem- stillede Blyhvidt, rimeligvis paa Grund af sin mere løse, krystallinske Struktur, der ogsaa bevirker, at det opsuger mere Olie end det efter den tyske Metode fremstillede. Det i Handelen forekommende Blyhvidt er undertiden blandet med Tungspat, Kridt, Gips eller Blysulfat, hvilke Tilsætninger imidlertid let kan paavises, naar man behandler Varen med Eddikesyre. Herved vil Blyhvidt og Kridt opløse sig, medens Tungspat, Blysulfat og sædvanlig en Del af Gipsen bliver uopløst. I den eddikesure Opløsning kan derefter Kridt og eventuelt Gips let paavises ved at over- mætte denne med Natron, hvorefter det først fremkomne Bundfald skal opløse sig fuld- stændigt, hvis Blyhvidtet er rent. Blandinger med Tungspat gaar dog ogsaa undertiden i Handelen i bestemte Blandingsforhold og med bestemte Navne, saaledes veneziansk Hvidt, Genueserhvidt, en Blanding af lige Dele Blyhvidt og Tungspat, H a m b ur- g e r h v i d t, en Blanding af 1 Del Blyhvidt og 2 D. Tungspat, og Hollænderhvidt, en Blanding af 1 D. Blyhvidt og 3 D. Perma- nenthvidt. For at dække en fra Fabrikationen stammende gullig Tone faar Blyhvidtet un- dertiden en ringe Tilsætning af Berlinerblaat, Indigo eller Kønrøg og kaldes da sædvanlig Perlehvidt. Kremserhvidt kaldes det rene Blyhvidt, der kommer i Handelen i Form af afstumpede Kegler eller uregelmæs- sige Stykker, der paa Grund af et Indhold af Blyacetat er meget faste og haarde. Blyhvidt anvendes baade som Vand- og Oliefarve samt til forskellige Slags Kit, Emalje og i Medi- cinen. Det er meget giftigt, dækker betyde- ligt bedre end Zinkhvidt, men farves let