Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Blyantstræ
112
Blyhvidt
ligesom kulørte Blyanter i det' hele, af
Farvestoffer, der æltes til en Dej sammen
med Kridt, Ler og et Bindemiddel, saasom
Voks, Stearin, Gummi e. 1., og formes til Stæn-
ger, der baade sælges indfattede i Træ og
uden Indfatning. Se iøvrigt ogsaa Rød-
kridt, Sortkridt og Pastelfarver.
Blæk stifter eller Anilinstifter er
Blyanter med en Tilsætning oftest af Metyl-
violet, hvilket bevirker, at det dermed skrevne
ikke kan udslettes med Viskelæder, medens
det kan kopieres paa sædvanlig Maade.
Blyanistræ. Skønt mange forskellige Træ-
sorter benyttes til Indfatning af Blyanter,
forstaas derved i daglig Tale dog særlig C e-
d e r t r æ (s. d.).
Blyblik se Blik.
Blyborat, b o r s u r t Bly, er et ved Fæld-
ning af en Opløsning af Blyacetat med Borax
fremstillet Salt, der benyttes som Tilsætning
til Celluloid for at formindske dettes Brand-
farlighed, og som Sikkativ til Fernisser.
Blyeddike se Blyacetat.
Blyglans, Qalenit (Bleiglanz, G la-
sur e r z; Lead glance, Potters ore;
A1 q u i f o u x, A r q u i f o u, Galene), er et
af Svovl og Bly bestaaende Mineral med 86,7
% Bly. Blyglans er blygraa med sortegraat
Pulver og stærk Metalglans. Den krystalli-
serer regulært, oftest i Terninger og har tre
udprægede, paa hinanden vinkelrette Spalte-
retninger. Haardheden er 2,5; Vægtfylden 7,5.
Den forekommer oftest djærv. Ved Ophed-
ning smelter den under Afgivelse af Svovl.
Blyglans forekommer paa Ertsgange sammen
med andre Ertser. Selv indeholder den ofte
lidt af andre Metaller, deriblandt meget smaa
Mængder Sølv, sædvanlig 0,1—0,3 %. For-
uden at den er Verdens vigtigste Blyerts, er
den derved ogsaa den vigtigste af alle Sølv-
ertser. Den anvendes endvidere til Glasering
af Lervarer i Stedet for Sølverglød, til Strø-
sand paa Legetøj etc. Blyglans forekommer
paa mangfoldige Steder, som Harz, Sachsen,
Kårnthen, i den engelske Kulformation (Der-
byshire, Cumberland, Northumberland), Bre-
tagne, Mazarron i Spanien samt i meget rig
Mængde i Nordamerika (Colorado, Nevada,
Utah, New Mexiko o. fl.). I Skandinavien
forekommer den navnlig i Sala (med 0,75 %
Sølv) men ogsaa i mindre Mængde paa flere
andre Steder.
Blyglas kaldes dels smeltet Blyoxyd, dels
en Slags gulgrønt Glas, der faas ved Smelt-
ning af Blyoxyd og Kiselsyre, og som anven-
des til Glasur paa Lerkar og til Farvning af
Porcellæn (se ogsaa Glas).
Blyglasur se Glasur.
Bly hvidt (B 1 e i w e i s s; White lead,
Ceruse; Blanc de plomb, Blanc de
céruse, Hydratocarbonas plumb i-
c u s) er en af de vigtigste hvide Farver og
bestaar af basisk Blykarbonat af noget veks-
lende Sammensætning. Det fremstilles ved
en Mængde forskellige Metoder, der har en
Del Indflydelse paa Produktets Godhed. Ved
den »hollandske« Metode udstøbes Blyet til
tynde Plader, der rulles sammen til løse Spi-
raler, som nedsættes i Lerkrukker, i hvis
Bund der er fyldt Eddike, saaledes at Bly-
pladerne dog ikke dypper ned i denne, idet de
hviler paa en fremspringende Kant noget over
Bunden. En Mængde saadanne Krukker ned-
sættes i store murede Rum, hvis Bund er be-
lagt med Gødning, og oven paa Krukkerne
lægges et løst Gulv, derover igen Gødning
med et nyt Lag Krukker o. s. fr. Ved den
Gæring, som indtræder i Gødningén, stiger
Temperaturen meget stærkt, hvorved Eddiken
fordamper og angriber Blyet, der derved om-
dannes til basisk Blyacetat, og dette omdan-
nes dernæst af den ved Gæringen udviklede
Kulsyre til Blyhvidt Efter 4—6 Ugers Forløb
er alt Blyet med Undtagelse af en tynd ind-
vendig Kærne omdannet til Blyhvidt, der af-
bankes, males, slemmes og sigtes. Da der ved
Gødningens Gæring dannes noget Svovlbrinte,
som giver Blyhvidtet en mørk Tone, erstattes
Gødningen ofte af brugt Garvebark. Ved den
»tyske«, Kårnthner- eller Klagenfurtermeto-
den ophænges de støbte Blyplader i store,
murede Rum, ind i hvilke man først leder
Eddikedampe, og dernæst, naar Blypladerne
er bievne varme og tilstrækkeligt angrebne,
tilleder Kulsyre, som enten dannes ved For-
brændingen af Koks eller tages fra Gærkar-
rene i Spritfabrikker. Ved den »franske« eller
Clichymetoden opløses Blyoxydet i Eddike,
hvorved faas en Opløsning af basisk Blyace-
tat, hvorigennem man leder Kulsyre. Ved den
»engelske« Metode udrøres Blyoxyd med en
Opløsning af Blysukker til et fugtigt Pulver,
der under stadig Omrøring udsættes for Ind-
virkning af Kulsyre. Stor Betydning har nu
den elektrolytiske Metode, ved hvilken man
elektrolyserer en Blanding af Natriumklorat
og Natriumkarbonat mellem Blyelektroder.
Det efter de her nævnte og forskellige andre
Metoder fremstillede Blyhvidt viser en meget
forskellig Evne til at dække. Daarligst i denne
Henseende er det efter Clichymetoden frem-
stillede Blyhvidt, rimeligvis paa Grund af sin
mere løse, krystallinske Struktur, der ogsaa
bevirker, at det opsuger mere Olie end det
efter den tyske Metode fremstillede.
Det i Handelen forekommende Blyhvidt er
undertiden blandet med Tungspat, Kridt, Gips
eller Blysulfat, hvilke Tilsætninger imidlertid
let kan paavises, naar man behandler Varen
med Eddikesyre. Herved vil Blyhvidt og
Kridt opløse sig, medens Tungspat, Blysulfat
og sædvanlig en Del af Gipsen bliver uopløst.
I den eddikesure Opløsning kan derefter Kridt
og eventuelt Gips let paavises ved at over-
mætte denne med Natron, hvorefter det først
fremkomne Bundfald skal opløse sig fuld-
stændigt, hvis Blyhvidtet er rent. Blandinger
med Tungspat gaar dog ogsaa undertiden i
Handelen i bestemte Blandingsforhold og med
bestemte Navne, saaledes veneziansk
Hvidt, Genueserhvidt, en Blanding af
lige Dele Blyhvidt og Tungspat, H a m b ur-
g e r h v i d t, en Blanding af 1 Del Blyhvidt
og 2 D. Tungspat, og Hollænderhvidt,
en Blanding af 1 D. Blyhvidt og 3 D. Perma-
nenthvidt. For at dække en fra Fabrikationen
stammende gullig Tone faar Blyhvidtet un-
dertiden en ringe Tilsætning af Berlinerblaat,
Indigo eller Kønrøg og kaldes da sædvanlig
Perlehvidt. Kremserhvidt kaldes
det rene Blyhvidt, der kommer i Handelen i
Form af afstumpede Kegler eller uregelmæs-
sige Stykker, der paa Grund af et Indhold af
Blyacetat er meget faste og haarde. Blyhvidt
anvendes baade som Vand- og Oliefarve samt
til forskellige Slags Kit, Emalje og i Medi-
cinen. Det er meget giftigt, dækker betyde-
ligt bedre end Zinkhvidt, men farves let