Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blyacetat 111 Blyanter vendig bedækker sig med en beskyttende Hinde, saaledes at de efter længere Tids For- løb kun afgiver et forsvindende Spor af Bly til Vandet. Foranstaaende Tabel angiver de almindeligst forekommende Dimensioner af Blyrør, og disses dertil svarende Vægt, idet de to Tal i første Kolonne angiver den indre og den ydre Diameter i mm, Tallet i anden Kolonne Vægten i kg pr. løbende m. Blyacetat, Blysukker, eddikesurt Bly, eddikesurt Blyilte (Bleizu- cker; Acetate eller Sugar of lead; Acetate de p lo mb, Sel de Saturne, Acetas plumbicus, Plumbum ace- tic u m), er et meget giftigt, af Eddikesyre og Blyoxyd bestaaende Salt, der fremstilles ved Opløsning af den beregnede Mængde Sølverglød i Eddike og Inddampning af den filtrerede Opløsning, til den krystalliserer. I ren Tilstand danner det farveløse, søjlefor- mede Krystaller med modbydelig, sødlig, me- tallisk, sammensnærpende Smag. Udsat for Luftens Paavirkning afgiver Saltet noget af sit Krystalvand, idet det samtidig optager Kulsyre af Luften og derved efterhaanden smuldrer hen til et hvidt Pulver, der delvis bestaar af Blykarbonat; det bør derfor op- bevares i tæt tillukkede Beholdere. Naar det ikke er forvitret, er det let opløseligt i Vand, og en ringe Uklarhed ved det filtrerede Salts Opløsning kan hæves ved Tilsætiurig af én Smule Eddikesyre. En uren Sort er tiet gul- brune eller brune træsure Bly, der faas, naar man til Fabrikationen anvender Træsyre, d. v. s. urenset Eddikesyre, fremstillet>Vbc£ Destillation af Træ, hvilket Salt paa Grund af sin Billighed ofte finder Anvendelse i Stedef7 for det rene. Til Brug i Medicinen maa en Opløsning af Saltet efter Fældning med Svovl- brinte og Filtrering ikke efterlade nogen Rest ved Inddampning, hvilket vilde tyde paa Til- stedeværelsen af Alkalier, Kalk, Jærn eller Mangan. Ligeledes maa Opløsningen, efter at alt Blyet er udfældet med Svovlsyre og fra- filtreret, ikke give et brunt eller blaat Bund- fald ved Tilsætning af Kaliumferrocyanid, hvilket vilde tyde paa et Indhold af Jærn eller Kobber. Foruden i Medicinen bruges Blysuk- ker i stor Mængde til Bejdse i Tøjtrykkeri- erne og Farverierne, til Fremstilling af for- skellige Malerfarver, saasom Kromgult, Krom- rødt og Blyhvidt, til Fremstilling af forskellige Acetater, i Fernisfabrikationen og i kemiske Laboratorier. Det fremstilles navnlig i Eng- land, Holland og Tyskland. Opløses 17 Dele Blyacetat i 78 D. Vand, og digereres Opløsningen med 5 D. Blyoxyd, faas, efter Filtrering, en Opløsning af basisk Bly- acetat, der under Navn af Blyeddike (Solutio subacetatis plumbic i, Acetum saturninum) finder en udstrakt Anvendelse paa Laboratorier og i Medicinen. Blyantimonat se Neapelgult. Blyaske kaldes den Blanding af forskellige Blyoxyder, som danner sig ovenpaa Bly un- der dettes Smeltning. Naar den dannede Hinde borttages, dannes meget hurtigt en ny, og ved Sigtning af Asken faas et Pulver, der undertiden finder Anvendelse til Glasur i Pottemagerierne. Blyanter (Bleis t if te; Pencils; Cray- ons) fremstilles af Mineralet Grafit (Reisz- 'blei, Wasserblei; Graphite; Crayon noir), der hovedsagelig bestaar af Kulstof med en ringe Indblanding af Jærnoxyd, Ler- jord, Kiselsyre, Kalk og Magnesia. Det findes i Sibirien, paa Ceylon, i de forenede Stater, Kanada, Grønland, Kalifornien, Frankrig, Spa- nien, Sydtyskland og Bøhmen. Hovedhandels- pladsen i Europa er London. Grafit forekom- mer sædvanlig i bladede Masser, der er sorte,, metalglinsende, meget bløde og afsmittende. En særlig Slags Grafit, af hvilken de første Blyanter fremstilledes allerede 1664, fandtes ved Barrowdale i England og var saa tæt, at Blyanterne ligefrem kunde skæres ud deraf. Nu fremstilles Blyanter altid saaledes, at Grafitten pulveriseres og ved Slemning, til Dels ogsaa ved Behandling med Syre og Ud- vaskning, renses for fremmede Bestanddele,, hvorefter den blandes med 0,8—1,6 % slem- niet Ler eller bedst rent Pibeler og derpaa males sammen med dette og Vand. Massen tørres derpaa, til den bliver en stiv Dej, der fyldes i en Cylinder, hvis Bund har en Del Huller af passende Størrelse, ud gennem hvilke Dejen presses ved Hjælp af et i Cylindren passende Stempel. De herved fremkomne tynde Stænger rettes lige, skæres i passende Længder og glødes i tillukkede Lerkapsler. Ved at variere Mængden af det tilsatte Ler og Varigheden af Brændingen kan man frem- stille Blyanter af meget forskellig Haardhed. De færdige Stifter indfattes i Træ, som Regel saaledes, at Træet er delt i to Dele, af hvilke dclr - ene, eller begge, har en Fordybning, i hvilken StifpR nedlægges, hvorefter den an- den limes pa^/^Til de simplere Sorter benyt- blødt Træ, til noget bedre Sorter Hvidbøg. Popp.etr El eller Ahorn, til middelfine Sorter "detJa;akaldtc vestindiske Cedertræ af Cédrel'a o dorat a og til de’ fineste Sorter virgins k Cedertræ af Juni- perus virginian a. Man har ogsaa be- nyttet en Indfatning i Papir, der ved Indsnit er saaledes svækket efter en Række Skrue- linjer, at det kan rives af, efterhaanden som Stiften bruges. Gode Blyanter maa ikke blødes op i Vand, hvilket vilde være Tegn paa, at der ved Fremstillingen var anvendt Limvand som Bin- demiddel, og de maa hverken smelte eller lade sig antænde, naar de holdes ind i en Flamme, hvilket er Tegn paa en Indblanding af Harpiks, Svovl e. 1. Foruden til Blyanter anvendes Grafit ogsaa til Fremstilling af Smeltedigler, som Bestand- del af galvaniske Tørelementer, til Kakkel- ovnssværte, som Maskinsmørelse, til Polering og Slibning i Galvanoplastiken og til Kulstif- ter i elektriske Buelamper; til sidstnævnte Brug anvendes dog som Regel ikke den na- turlige Grafit, men den saakaldte Retortgrafit, Retortkul, der afsætter sig indvendig i Gas- retorterne, og som bestaar af næsten rent, som Regel meget haardt Kulstof. Denne Slags, saa vel som den kunstige Grafit, der afsætter sig i Jærnhøjovne, eller den, der fremstilles ved Omdannelse af Kul ad elektrisk Vej, an- vendes tillige til Fremstilling af Smeltedigler, Kakkelovnssværte o. 1. En særlig Slags Grafit, Achesons Grafit, fremstillet ved Udrivning af Grafit med Vand, Ammoniak og Garvesyre, der er meget ren og saa fin, at de enkelte Partiklers Diameter ikke overstiger Vnooo mm, bruges, blandet med Olie, til Smørelse og som Rustbeskyttelsesmiddel. Røde og blaa Blyanter fremstilles,