Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Blyacetat
111
Blyanter
vendig bedækker sig med en beskyttende
Hinde, saaledes at de efter længere Tids For-
løb kun afgiver et forsvindende Spor af Bly
til Vandet. Foranstaaende Tabel angiver de
almindeligst forekommende Dimensioner af
Blyrør, og disses dertil svarende Vægt, idet
de to Tal i første Kolonne angiver den indre
og den ydre Diameter i mm, Tallet i anden
Kolonne Vægten i kg pr. løbende m.
Blyacetat, Blysukker, eddikesurt
Bly, eddikesurt Blyilte (Bleizu-
cker; Acetate eller Sugar of lead;
Acetate de p lo mb, Sel de Saturne,
Acetas plumbicus, Plumbum ace-
tic u m), er et meget giftigt, af Eddikesyre
og Blyoxyd bestaaende Salt, der fremstilles
ved Opløsning af den beregnede Mængde
Sølverglød i Eddike og Inddampning af den
filtrerede Opløsning, til den krystalliserer. I
ren Tilstand danner det farveløse, søjlefor-
mede Krystaller med modbydelig, sødlig, me-
tallisk, sammensnærpende Smag. Udsat for
Luftens Paavirkning afgiver Saltet noget af
sit Krystalvand, idet det samtidig optager
Kulsyre af Luften og derved efterhaanden
smuldrer hen til et hvidt Pulver, der delvis
bestaar af Blykarbonat; det bør derfor op-
bevares i tæt tillukkede Beholdere. Naar det
ikke er forvitret, er det let opløseligt i Vand,
og en ringe Uklarhed ved det filtrerede Salts
Opløsning kan hæves ved Tilsætiurig af én
Smule Eddikesyre. En uren Sort er tiet gul-
brune eller brune træsure Bly, der faas,
naar man til Fabrikationen anvender Træsyre,
d. v. s. urenset Eddikesyre, fremstillet>Vbc£
Destillation af Træ, hvilket Salt paa Grund af
sin Billighed ofte finder Anvendelse i Stedef7
for det rene. Til Brug i Medicinen maa en
Opløsning af Saltet efter Fældning med Svovl-
brinte og Filtrering ikke efterlade nogen Rest
ved Inddampning, hvilket vilde tyde paa Til-
stedeværelsen af Alkalier, Kalk, Jærn eller
Mangan. Ligeledes maa Opløsningen, efter at
alt Blyet er udfældet med Svovlsyre og fra-
filtreret, ikke give et brunt eller blaat Bund-
fald ved Tilsætning af Kaliumferrocyanid,
hvilket vilde tyde paa et Indhold af Jærn eller
Kobber. Foruden i Medicinen bruges Blysuk-
ker i stor Mængde til Bejdse i Tøjtrykkeri-
erne og Farverierne, til Fremstilling af for-
skellige Malerfarver, saasom Kromgult, Krom-
rødt og Blyhvidt, til Fremstilling af forskellige
Acetater, i Fernisfabrikationen og i kemiske
Laboratorier. Det fremstilles navnlig i Eng-
land, Holland og Tyskland.
Opløses 17 Dele Blyacetat i 78 D. Vand, og
digereres Opløsningen med 5 D. Blyoxyd, faas,
efter Filtrering, en Opløsning af basisk Bly-
acetat, der under Navn af Blyeddike
(Solutio subacetatis plumbic i,
Acetum saturninum) finder en udstrakt
Anvendelse paa Laboratorier og i Medicinen.
Blyantimonat se Neapelgult.
Blyaske kaldes den Blanding af forskellige
Blyoxyder, som danner sig ovenpaa Bly un-
der dettes Smeltning. Naar den dannede
Hinde borttages, dannes meget hurtigt en ny,
og ved Sigtning af Asken faas et Pulver, der
undertiden finder Anvendelse til Glasur i
Pottemagerierne.
Blyanter (Bleis t if te; Pencils; Cray-
ons) fremstilles af Mineralet Grafit (Reisz-
'blei, Wasserblei; Graphite; Crayon
noir), der hovedsagelig bestaar af Kulstof
med en ringe Indblanding af Jærnoxyd, Ler-
jord, Kiselsyre, Kalk og Magnesia. Det findes
i Sibirien, paa Ceylon, i de forenede Stater,
Kanada, Grønland, Kalifornien, Frankrig, Spa-
nien, Sydtyskland og Bøhmen. Hovedhandels-
pladsen i Europa er London. Grafit forekom-
mer sædvanlig i bladede Masser, der er sorte,,
metalglinsende, meget bløde og afsmittende.
En særlig Slags Grafit, af hvilken de første
Blyanter fremstilledes allerede 1664, fandtes
ved Barrowdale i England og var saa tæt, at
Blyanterne ligefrem kunde skæres ud deraf.
Nu fremstilles Blyanter altid saaledes, at
Grafitten pulveriseres og ved Slemning, til
Dels ogsaa ved Behandling med Syre og Ud-
vaskning, renses for fremmede Bestanddele,,
hvorefter den blandes med 0,8—1,6 % slem-
niet Ler eller bedst rent Pibeler og derpaa
males sammen med dette og Vand. Massen
tørres derpaa, til den bliver en stiv Dej, der
fyldes i en Cylinder, hvis Bund har en Del
Huller af passende Størrelse, ud gennem hvilke
Dejen presses ved Hjælp af et i Cylindren
passende Stempel. De herved fremkomne
tynde Stænger rettes lige, skæres i passende
Længder og glødes i tillukkede Lerkapsler.
Ved at variere Mængden af det tilsatte Ler
og Varigheden af Brændingen kan man frem-
stille Blyanter af meget forskellig Haardhed.
De færdige Stifter indfattes i Træ, som Regel
saaledes, at Træet er delt i to Dele, af hvilke
dclr - ene, eller begge, har en Fordybning, i
hvilken StifpR nedlægges, hvorefter den an-
den limes pa^/^Til de simplere Sorter benyt-
blødt Træ, til noget bedre Sorter Hvidbøg.
Popp.etr El eller Ahorn, til middelfine Sorter
"detJa;akaldtc vestindiske Cedertræ
af Cédrel'a o dorat a og til de’ fineste
Sorter virgins k Cedertræ af Juni-
perus virginian a. Man har ogsaa be-
nyttet en Indfatning i Papir, der ved Indsnit
er saaledes svækket efter en Række Skrue-
linjer, at det kan rives af, efterhaanden som
Stiften bruges.
Gode Blyanter maa ikke blødes op i Vand,
hvilket vilde være Tegn paa, at der ved
Fremstillingen var anvendt Limvand som Bin-
demiddel, og de maa hverken smelte eller
lade sig antænde, naar de holdes ind i en
Flamme, hvilket er Tegn paa en Indblanding
af Harpiks, Svovl e. 1.
Foruden til Blyanter anvendes Grafit ogsaa
til Fremstilling af Smeltedigler, som Bestand-
del af galvaniske Tørelementer, til Kakkel-
ovnssværte, som Maskinsmørelse, til Polering
og Slibning i Galvanoplastiken og til Kulstif-
ter i elektriske Buelamper; til sidstnævnte
Brug anvendes dog som Regel ikke den na-
turlige Grafit, men den saakaldte Retortgrafit,
Retortkul, der afsætter sig indvendig i Gas-
retorterne, og som bestaar af næsten rent,
som Regel meget haardt Kulstof. Denne Slags,
saa vel som den kunstige Grafit, der afsætter
sig i Jærnhøjovne, eller den, der fremstilles
ved Omdannelse af Kul ad elektrisk Vej, an-
vendes tillige til Fremstilling af Smeltedigler,
Kakkelovnssværte o. 1. En særlig Slags Grafit,
Achesons Grafit, fremstillet ved Udrivning
af Grafit med Vand, Ammoniak og Garvesyre,
der er meget ren og saa fin, at de enkelte
Partiklers Diameter ikke overstiger Vnooo mm,
bruges, blandet med Olie, til Smørelse og som
Rustbeskyttelsesmiddel.
Røde og blaa Blyanter fremstilles,