Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bly 110 Bly dels som (F r r a f f i n e- i s c h b 1 e i, større Indhold af Antimon, hvorefter det gaar i Handelen som Haardtbly, eller et ringe Indhold af Arsen, naar det skal anvendes til Fremstilling af Hagl. Det rene Bly er saa blødt, at man let kan skære det med en Kniv, og at det smitter af paa Papir. Det er meget smidigt, saa at det kan slaas eller valses til meget tynde Blade, men er saa svagt, at det ikke lader sig trække til synderlig tynde Traade. Det har en Vægt- fylde — c. 11,4 og er saaledes meget tungt. Det smelter let, allerede ved 334°, men naar det smelter i Luften, oxyderer det sig under Dannelse af forskellige Blyoxyder, bl. a. Søl- verglød. Paa den friske Snitflade er Farven blaalighvid, men forandres hurtig til matgraa, idet Metallet ogsaa ved almindelig Tempera- tur hurtig optager Ilt af Luften og overtræk- ker sig med en Oxydhinde. Det er meget vanskeligt at file, da det tilstopper Filen, hvorimod det kan raspes og saves, navnlig naar man under disse Arbejder lader Vand løbe til, da Spaanerne ellers let klæber sam- men ved Varmen. Mod kemiske Indvirknin- ger er det meget lidet modstandsdygtigt. I almindelig fugtig Luft overtrækker det sig saaledes med en graa Skorpe af basisk Bly- karbonat, der imidlertid virker beskyttende paa de underliggende Lag. Af almindeligt Vand, navnlig saadant, der indeholder sure Karbonater eller fri Kulsyre, opløses det i ret betydelig Mængde. Det angribes let af Salpetersyre, vanskeligere af Saltsyre og kun i Varmen af Svovlsyre. I fede og æteriske Olier er Bly forholdsvis let opløseligt, hvor- for det er meget vigtigt, at Fortinningen paa det til Konservesdaaser anvendte Hvidblik er saa at sige blyfri. Produktionen af Bly har i de senere Aar været i stadig Fremgang, som det vil ses af nedenstaaende Tabel, der an- giver det producerede Værkbly i Tons. Diameter kg Diameter kg Diameter kg 6 10 0,57 25 36 6,00 52 63 10,35 8 12 0,70 25 38 7,00 60 68 11,00 10 16 1,45 33 38 3,05 60 76 22,00 10 17 1,60 33 42 5,50 65 76 14,50 10 18 1,70 33 46 8,50 65 82 20,0 13 20 2,00 40 46 4,95 72 82 13,5 13 22 2,75 40 48 6,55 78 92 20,5 20 26 2,65 40 50 8,55 92 107 26,5 20 28 3,25 40 52 10,10 104 113 20,0 20 29 3,95 40 54 12,50 117 126 24,0 20 30 4,50 46 53 6,65 130 139 27,2 20 32 5,35 46 56 9,65 156 167 33,6 25 32 3,55 52 59 5,35 25 34 4,50 52 61 7,50 Handelen Bly gaar i ret Bly eller B 1 ø d b 1 y Weichblei, Kaufblei; Refined lead; P 1 o m b r a f f i n é, P. do ux), der indehol- der 99,5—99,99 % Bly, dels som Haardt- bly (H artble i, Abstrichblei; Work- able-lead; Plomb d’æ u v r e, P. a i g r e, P. d’écume), der indeholder en betydelig Mængde Antimon, og fremkommer sædvanlig som Blokke eller, navnlig for Blødblyets Ved- kommende, ogsaa som Plader, Traade og Rør. Engelsk Bly kommer sædvanlig L Han- delen i Blokke paa c. 60 kg, stemplede med Produktionsstedets eller Producentens Navn; de bedre engelske Sorter som f. Eks. W. Blacket, Darlington, C. B., A. D. o. fl. hører i Almindelighed til de bedste, som overhovedet _ . __________ ___________________ forekommer; men der fremkommer ogsaa rin- Det synes dog, at Rørene i Tidens Løb ind- gere Kvaliteter som Flintworks, Leadworks,. Buchley o. fl. S p a n s k B 1 y i god Kvalitet fremkommer i stor Mængde i Blokke, mær- kede Figuerroa, T. Qoormann, W. Baron o. fl. Mærket Linarés er bekendt for sin Haardhed. Af tysk Bly er navnlig det fra Har z, Freiberg i Sachsen og Stolberg kendt som godt, medens af østerrigsk Bly det fia Karaten kommende Villacherbly er overordentlig rent og anset som en af de bedste, om ikke den bedste Sort. Det kom- mer i Handelen i Blokke paa c. 112—440 kg, i hvilke Vægten er indstemplet med Romertal. Mindre rene Sorter er bøhmisk og un- garsk Bly, der oftest fremkommer i gan- ske smaa Blokke. Bly anvendes til Rør, som Plader eller Blik til Fremstilling af Blykamre i Svovlsyrefabri- kationen, til Udforing af Beholdere i den ke- miske Industri, til elektriske Akkumulatorer, endvidere til Tætning af Rørflancher, til For- blyning af Jærnblik og Jærntraad, til Projek- tiler og i betydelig Mængde til forskellige Bly- legeringer. Af disse kan nævnes T i n b 1 y- legeringerne, ved hvilke er at mærke, at Blyet, skønt det selv er betydeligt blødere end Tin, dog, naar det ikke anvendes i altfor stor Mængde, kan gøre Tin haardere. Saa- danne Legeringer anvendes derfor foruden til Loddemetal (s. d.) bl. a. af Kandestøbere,, men bør, naar de skal anvendes til Beholdere for Spise- og Drikkevarer, kun indeholde en ringe Mængde Bly. I de fleste Lande er der fastsat et Maksimumsindhold af Bly i saa- danne Legeringer, f. Eks. i Tyskland et Maksi- mumsindhold af 10 % Bly i Lodningerne og 1 % Bly i selve Metallet. Til Tinsoldater bruges Tinlegeringer med indtil 50 % Bly, til Orgelpiber saadanne med 30 % Bly og til Falunerbrillanter (s. d.) Legeringer med c. 40 % Bly. Endvidere anvendes Bly legeret med Antimon og Tin til forskellige Arter A n t i f r i k t i o n s m e t a 1 (s. d.) og legeret med Antimon alene eller med Antimon og Tin som Skriftstøbegods til Bogtryktyper, der indeholder indtil 25 % Antimon, Ste- reotypmetal dog sjældent mere end 7 % Antimon. Bly til Hagl indeholder 0,2—0,8 % Arsen. Disse Legeringer kaldes, ligesom det direkte af Malmene indvundne antimonholdige Bly, Haardtbly. Blyrør finder en betydelig Anvendelse hovedsagelig til Spildevandsled- ninger o. 1., da de paa Qrund af deres store Bøjelighed let kan bøjes, som det passer, og: da de kan fremstilles i meget store Længder,, saaledes at Samlinger let kan undgaas. De kommer sædvanlig i Handelen med en Dia- meter fra 2 til 150 mm og med en Vægtyk- kelse, der varierer fra 0,5 mm hos de snæv- reste indtil 8—10 mm hos de videste Rør. Længden varierer sædvanlig fra 100 m hos de snævreste Rør indtil 2—4 m hos de videste. Medens Blyrør som sagt med Fordel kan an- vendes til Spildevandsledninger, er deres An- vendelse til Vandledninger, d. v. s. Tilførsels- ledninger for Drikkevand, mere betænkelig, navnlig naar Vandet indeholder meget fri Kulsyre, da denne kan opløse ikke helt ube- tydelige Mængder af Blyet. Man har paa sine Steder overvundet denne Ulempe ved at lede Vandet over pulveriseret Kalksten eller Kridt, førend det føres til Blyledningerne, idet den frie Kulsyre paa denne Maade bindes af Kalk.