Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blomster 109 Bly taaler ikke godt at udsættes for Luften, da det let slaar sig. Blomster, kunstige, fremstilles i en Mængde forskellige Kvaliteter og Arter, til Dels vekslende efter de forskellige Moder. Tidligere fremstilledes hovedsagelig de saa- kaldte Fantasiblomster, hvortil Raa- materialet toges fra Stoffer som Fuglefjer, Chenille, Straa, tyndt udspaltet Fiskeben, Guld- og Sølvtraad o. 1., medens man nu søger at efterligne de naturlige Blomster saa vidt muligt. Raamaterialet er nu til Dags til gan- ske simple Blomster Papir, til finere Sorter forskellige Slags Tøjer, især Batist, Perkal, Musselin, Silkeflor, Taft, Atlas og Fløjl. De enkelte Blade bliver udhugne, sædvanligt mange ad Gangen, med Stempler og faar deres særlige Former ved Tildannelse med Saksen. Ophøjede Aarer og Ribber fremstilles ved Gaufrering mellem Metalstempler, og Kronbladenes Krumning frembringes ved Be- arbejdning med varme Jærn. Stilkene er som Regel af Jærntraad om viklede med Papir ell. Silketøj ell. omgivne af en ganske tynd Kaut- olus, Scilla o. fl., ligesom man sædvanlig, skønt med Urette, herhen regner Rodknolde af Georginer, forskellige Ranunkler o. a. Han- delen med Blomsterløg er meget betydelig og drives navnlig fra Holland, hvor Haarlem er Hovedudførsels-Pladsen. Løgene udføres navn- lig fra Slutningen af August til Begyndelsen af September og noteres som Regel pr. 100 eller 1000 Stykker. Ogsaa i Danmark, ved Odense, har man i de senere Aar paabegyndt Kultur af Blomsterløg i større Udstrækning. Blonder betyder egentlig Kniplinger af raa Silke, men bruges ogsaa som Betegnelse for Kniplinger af Halv- og Helsilke. I daglig Tale bruges Benævnelsen Blonder ofte om alle Slags simplere Kniplinger (s. d). Blown Oils se Blæste Olier. Blumeakamfer se Borneol. Bly (Biei; Lead; Plomb; Plumbum), Pb, er et Metal, der kun undtagelsesvis fore- kommer gedigent i Naturen, hvorimod det findes som forskellige Malme, af hvilke ho- vedsagelig Blyglans, Blysulfid, og i mindre Mængde ogsaa Cerussit, Blykarbonat, tjener Produktionen af Bly angivet i Tons • 1880 ■ 1890 1895 1900 1913 Spanien i 106,000 140,300 160,786 176,600 186,700 Tyskland 93,600 101,000 'X 111,058 121,513 165,000 Storbritanien 60,000. 48,500X 55,300 42,000 29,C00 Frankrig 5.000 4.600 æ W,627 15,210 33,000 Italien 16,000 17,700 9,600 20,353 23,763 20,500 Belgien 10,000^ 15,573 16,365 57,103 Grækenland 9,000 19,845 16,396 16,000 jØsterrig De forenede Stater i Nord- 12,300 9,500 8,085 10,650 21,400 amerika 117,800 129,300 142,298 253,204 386,700 Mexiko 17,5C0 22,3U0 68.000 63,827 120,000 Australien 2,000 40,500 38,000 87,100 110,000 JKanada — 7,467 28.654 30,000 Andre Lande 3,000 2,000 5,988 5,696 13,700 Ialt... 452,200 539,500 660,380 860.978 1,189,100 sjukslange eller bestaar alene af en saadan. Farvningen sker for de simplere Varers Ved- kommende før Bearbejdelsen, for de finere Sorters Vedkommende helt eller delvis, efter at Blomsten er samlet, ved Maling for Haan- den. Ogsaa hele Planten eftergøres nu dels at malet Blik, dels af de samme Stoffer som Blomster, der da trækkes over Forme af tyk- kere eller tyndere Jærntraad og stive Skrue- fjedre. Fabrikationen drives i det Større især i Paris, Wien, Bøhmen og Sachsen, til Dels ogsaa i Munchen og Berlin. Ogsaa i Køben- havn fremstilles fortrinlige kunstige Blomster og Planter. Blomstergødning bruges navnlig som Be- tegnelse for forskellige Gødningsstoffer, der særlig er bestemte til Potteplanter. De be- staar som Regel af en Blanding af forskellige Fosfater og Nitrater, f. Eks. af Ammonium- fosfat og -sulfat, Kalium- og Natriumnitrat. Blomsterløg (Blumenz wiebeln; Flower bulbs; Oignons å fle ur s). Skønt alle Løg for saa vidt er Blomsterløg, som de alle bærer Blomster, forstaar man i Handelen dog ved Blomster løg kun saadanne, som dyrkes i Værelser, Drivhuse eller i det fri kun for Blomsternes Skyld. Hertil hører navnlig Hyacinther, Tulipaner, Krokus, Narcis, Gladi- til Fremstilling i det Store. Fremstillingen af Bly af Blyglans sker efter forskellige Meto- der, der dels beror paa, at man smelter Bly- glansen sammen med Jærn, hvorved dette op- tager Svovlet og frigør Blyet, dels paa, at man rister Blyglansen under Luftens Adgang, hvorved den delvis oxyderes til Blyoxyd og Blysulfat, som derpaa, efter at Luften er ude- lukket, ved højere Temperatur indvirker paa hinanden og paa uomdannet Svovlbly under Dannelse af metallisk Bly og Svovlsyrling- anhydrid. Man kan ogsaa drive Ristningen saa vidt, at Malmen oxyderes fuldstændig, hvorefter den reduceres ved Hjælp af Kul i Skaktovne. Under alle Omstændigheder faar man paa disse Maader det temmelig urene saakaldte V æ r k b 1 y, der sædvanlig inde- holder ringe Mængder Sølv, Antimon, Arsen, Kobber, Vismut, Zink, Jærn og Nikkel, under- tiden ogsaa Guld. Naar de ædle Metaller fore- kommer i en Mængde af mindst 0,1 %, bliver de udvundne af Værkblyet ved forskellige Fremgangsmaader, ligesom man ogsaa paa forskellige Maader befrier det for den aller- største Del af andre fremmede Metaller. Det raffinerede Bly, Blødbly eller H a fi- del s b 1 y indeholder sædvanlig c. 99 % rent Bly. Undertiden lader man det beholde et