Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

108 Blokforme Blommetræ dels som Betegnelse for Trisse; desuden som Betegnelse for den Form, hvori f. Eks. Me- taller kommer i Handelen, og som sædvanlig udgøres af en kun ganske svagt skraanende, afstumpet firkantet Pyramide. Blokforme, Klodsforme, kaldes de For- me, der benyttes ved Haandtrykning især af Tapeter og Voksdug. De bestaar af Pæretræ, i hvilket Mønstret er udskaaret, saaledes at der trykkes med de ophøjede Dele, eller i hviike Mønstret er dannet af Metalstrimler og Stifter, der er indhuggede i Træet. Pære- træet er befæstet til to korslagte Lag Hvid- bøg, der tjener til at forhindre Formen i at kaste sig, hvortil Pæretræ ellers er meget til- bøjeligt. Bloklak se Gummilak. Bloklakris se L a k r i s. Bloksukker se G1 y k o s e. Bloktræ kaldes runde, afkortede Træstam- mer, der kun er afkvasede, ikke yderligere tilhuggede, og som anvendes til Huggeblokke, Amboltstokke o. 1. eller er bestemte til Op- skæring i Brædder. Blomkaal se K a a 1. Biommebrændevin, Sliwowitza, Racky, fremstilles navnlig i Østerrig og Ungarn af de almindelige blaa Blommer paa den Maade, at man knuser Blommerne tilligemed Kærnerne og efter Tilsætning af Vand lader Blandingen gære, hvorefter den dannede Alkohol afdestil- leres. Det er en svagt gullig Vædske, der har en romagtig Smag med en Bismag af Bitter- mandelolie, stammende fra de knuste Kærner. Blommemos (Pulpa Prunorum, R o o b Pr unor um) tilberedes ved Kogning af tør- rede Blommer med deres lige Vægt Vand, indtil de er fuldstændig møre, hvorefter Mas- sen presses gennem en Si, tilblandes omtrent V& Sukker og inddampes ved lav Temperatur, indtil Blandingen har antaget Konsistens som tyk Grød. Herved maa man undgaa at be- nytte Redskaber af ufortinnet Kobber. Den i Handelen gaaende Blommemos er undertiden iriddampet saa stærkt, at Massen har kunnet formes i temmelig faste Kager, hvorved Hold- barheden stiger og Forsendelsen lettes. Blom- memos udføres navnlig fra Sydtyskland og Ungarn og har afførende Virkning. Blommer (P1 o m m er, Svesker (Z w e t- chen, Pflaum en; Plums; Prunes, Pruneaux) faas af forskellige Varieteter af Blommetræet, Pr u nus domestic a. De runde Blommer, der sædvanlig indeholder en kort, tyk Sten, f. Eks. Mirabellen, Reine Clau- de’n og Abrikosblommerne, kaldes ofte spe- cielt Blommer, medens de langagtige Frugter, f. Eks. Sveskeblommer, Damascenerblommer, Viktoriablommer, Regnolerblommer o. fl. of- test kaldes Svesker. I frisk Tilstand udgør Blommerne en betydelig Handelsartikel i Skandinavien, navnlig som Sylte- og Spise- frugt, men den største Rolle som Handelsvare spiller de dog i tørret Tilstand. Tørringen sker enten ved Solvarme eller, hvad der er det almindeligste, i særlige Ovne. De fore- kommer i Handelen baade med og uden Sten og under en Mængde forskellige Navne. De største og bedste er de tyrkiske Bl o m- m e r fra Egnene omkring Donaus nedre Løb og de franske Katrineblommer, begge Slags med lange Stene. Til Skandinavien ind- føres de fleste Svesker fra Tyskland, Frank- rig og Kalifornien. I Frankrig skelner man dels mellem Prunes d’E n t e, der faas af podede Træer, og som er de saftigste, sødeste og bedste,, og Prunes communes, der faas af almindelige Blommetræer og er af ringere Værdi, endvidere mellem Prunes n o i r e s, der er særlig omhyggeligt tørrede af blaa Blommer, og Prunes rouges, sædvanlig af lysere Arter og ikke saa om- hyggeligt tørrede. En særlig Slags Prunes cl’Ente er Peaux de serpent, der navn- lig kommer fra Byerne Marmande, Agen. Tonneins og Clairac, og som fortørres i Solen og færdigtørres i Ovne. De sorteres efter Størrelsen og forsendes i hele, halve, kvart eller ottendeis Kister, de hele paa c. 50 kgr eller i Fade paa 100—200 kg. De samme Ste- der producerer ogsaa Prunes communes, af hvilke de bedste forsendes i Fade, hele eller halve Kasser, de simplere i smaa Fustager. De kaldes ogsaa Prunes de Bordeaux, Katrineblommer, der i Frankrig sæd- vanlig kaldes Pruneaux de Tours, kom- mer navnlig fra Departementerne Vienne, In- dre og Loire. De er fladtrykte, fint bestøvede og forsendes sædvanlig i Vidjekurve paa 3—5 kg, de simplere ogsaa i smaa Fustager paa c. 40 kg. Perdrigonblommerne faas fra det sydøstlige Frankrig og hører til de finere og dyrere Sorter. De inddeles igen i P i s t o 1- 1 e s, som er uden Kærner og forsendes i smaa Kister paa 12—15 kg, eller i Papæsker paa c. % kg, og B r i g n o 11 e s, der i Tyskland kaldes B r u n e 11 e r, som har beholdt Ste- nene, og som efter den mere eller mindre gulagtige Farve deles i Double fleuret, der forsendes i Æsker paa % kg, og S i m p 1 e fleuret, der forsendes i Kister paa 50 kg. En særlig Sort Perdrigonblommer er de saa- ka'ldte Pruneaux å noyau, som har Stene men er skrællede, og som forsendes i Kister paa 15—30 kg. Pruneaux fle uris kaldes en særlig udsøgt Sort Blommer, lige- ledes fra det sydøstlige Frankrig; de er me- get forsigtigt tørrede, saaledes at de har be- holdt en Del af den naturlige Aroma. De smaa gule Mirabeller tørres undertiden i Rhin- egnene og kommer i Handelen derfra. Fra Kalifornien indføres i de senere Aar en betydelig Mængde Svesker, der i Smag og Stenens Form nærmer sig meget til Katrine- blommerne, idet de ligesom disse har en noget sødere (kun svagt syrlig) Smag end de tyr- kiske. Gode Blommer skal have en sød, mer eller mindre syrlig, ikke bitter Smag og være store, kødfulde og blanke. Naar de har en brændt Smag, skyldes dette en for stærk Tørring. Et ganske fint hvidt, dugagtigt Over- træk, som findes hos de friske Blommer, bi- beholdes undertiden hos de særlig omhygge- ligt tørrede Sorter, men et grovere hvidt Overtræk, som ofte forekommer, skyldes en Udsvedning af Sukker. Dette Over.træk kan bortskaffes ved Vaskning, hvorved dog baade Smagen og Holdbarheden lider meget. De maa opbevares koldt og tæt sammenpakkede. Blommetræ kaldes sædvanlig baade Vedet af det almindelige Blommetræ, P r u n u s d o- m estic a, og af Krægetræet, Prunus i n s i t i c i a. Det er meget tæt, sejt, rødbrunt og ind mod Kærnen mere eller mindre flam- met af mørkere og violetrøde Aarer. Det an- vendes en Del til Snedker- og Drejerarbejder,. bl. a. til billige Træblæseinstrumenter, men