Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blister 107 Blok Blister, 1) den i Kattegat og ved Norges Kyst levende til Torskefiskene hørende Kul- mule, der benyttes til Fremstilling af Tør- fisk. 2) et tyktflydende Liniment, indehol- dende spanske Fluer og Euforbium, der bru- ges i Veterinærpraksis. Blodalbumin se Albumin. Blodappelsin se Appelsin. Nr. Engelsk Lære for 1 Traad, Blik ; & Baandjerni Fransk Lære Tysk Lære for Blik »Dillinger« Lære for Sortblik Belgisk Lære for Zinkblik 1 7,62 0,60 5,50 5,50 0,05 2 7,21 0,70 5,00 5,00 0,10 3 6,58 0,80 4,50 4,50 0,15 4 6,05 0,90 4,25 4,25 0,20 5 5,59 1,00 4,00 4,00 0,25 6 5,15 1,10 3,75 3,50 0,30 7 4,57 1,20 3,50 3,25 0,35 8 4,19 1,30 3,25 3,00 0,40 9 3,76 1,40 3,00 2,75 0,45 10 3,40 1,50 2,75 2,50 0,50 11 3,05 1,60 2,50 2,25 0,58 12 2,76 1,80 2,25 2,00 0,66 13 2,41 2,00 2,00 1,85 0,74 14 2,10 2,20 1,75 1,70 0,82 15 1,83 2,40 1,50 1,55 0,95 36 1,65 2,70 1,37 1,40 I,OS 17 1,47 3,00 1,25 1,25 1,21 18 1,24 3,40 1,12 1,10 1,34 19 1,07 3,90 1,00 1,00 1,47 20 0,88 4,40 0,87 0,90 1,60 21 22 23 24 25 0,80 0,60 0,40 1,78 1,96 2,14 0,75 0,62 0,56 0,50 0,44 0,37 0,81 0,71 0,63 0,56 0,51 0,46 0,41 0,36 0,33 0,30 26 27 28 29 30 2,68 rodersto en i Slagterierne indvundne 4,90 5,40 5,90 6,40 7,00 7,60 8,20 8,80 9,40 10,00 kaldes Del Blodfoder _______ fremstilles af det . _______ ____________ Blod, der kan oparbejdes paa forskellig Maade. Man kan saaledes ved Dampning udskille Blodkagen og presse denne for at befri den for Blodvædsken og saaledes gøre den mere holdbar, hvorefter den gaar i Handelen blan- det med forskellige Foderstoffer, navnlig Klid, Affald fra Oliefabrikationen, Affald fra Gryn- fabrikationen, Avner o. 1. Blodfoder fremstil- les ogsaa paa den Maade, at Blodet blandes med Melasse, hvorved dennes Sukkerindhold bliver tilgodegjort, samtidig med at den vir- ker konserverende paa Blodet, hvilket baade skyldes dens Indhold af Sukker og dens Rig- dom paa forskellige gæringshæmmende Salte. I Handelen gaar Blod melasse opblandet med forskellige andre Foderstoffer og Affald. Se ogsaa Melassefoder. Blodgødning, B 1 o d m e 1, det som Gødnings- stof anvendte, indtørrede Blod. Dette frem- stilles enten ved Indtørring af Blodet som saadant, eller ogsaa udskilles først Ægge- hvidestofferne ved Tilledning af Damp til Blo- det, hvorved de koagulerer, saaledes at Blod- vædsken, Serumet, kan tappes fra. Den koagulerede Masse bliver derefter tørret og malet og er dermed færdig til Brug. Blod- gødning indeholder sædvanlig 10—15 % Kvæl- stof, 0,5—1,5 % vandfri Fosforsyre og 2—3 % Kali. Det finder kun ringe Anvendelse, navn- lig efter at Benyttelsen af Blod som Foderstof cr blevet mere almindelig. Blodigler, L æ g e i g 1 e r, H i r u d i n e s, er Igler, hvis Tænders Størrelse og Form gør dem skikkede til at gennembide den menne- skelige Hud uden dog at tilføje denne alvor- ligere Saar. Som de bedste regnes den i Nord- og Mellemeuropa i Bække og Smaa- søer levende Hi rudo medicinalis, den g r a a Blodigle, og H. officinalis, den grønne Blodigle, der hører hjem- me i Syd- og Sydøsteuropa, hvilke begge er officinelle i den danske Farmakope. Den graa Blodigle er paa Ryggen olivengrøn med seks rustrøde, sortplettede Striber, paa Bugsiden gulgrøn med næsten sorte Pletter og Striber. Den grønne Blodigle er paa Ryggen mørke- grøn med seks gulrøde, sortplettede Striber, paa Bugen olivengrøn, sortrandet, men i Reg- len uden Pletter og Striber. Nævnte 2 Arter dyrkes forskellige Steder i kunstige Igledam- mc i Tyskland (Hildesheim, Kønigsberg), Frankrig, Ungarn og Nordamerika; i Dan- mark har Dyrkning været forsøgt ved Viborg. I Handelen skelnes mellem »mellemstore« (1 —2,5 g) og »store« (2,5—5 g), der forsendes i Trækasser, fyldte med fugtigt Mos og Jord. En ved Vinterkulden frossen Sending maa op- tøs langsomt og forsigtigt, da Iglerne vel taa- ler indtil -h 8° men ikke en pludselig Tempe- raturforandring. Ogsaa andre Arter end de her nævnte kan benyttes, hvorimod den i Smaabække og Søer temmelig almindelige Hesteigle, Aulostoma sanguisuga, der er næsten ensfarvet, med svagt grønlige Pletter, ikke kan anvendes til medicinsk Brug. ' < Blodigler anvendtes tidligere i større Ud- 2.50 - 4--^nino' And mi -Hl RlnHurlfainn-inle^r ning end nu til lokale Blodudtømmelser. ' se B e n k u 1. 31odludsa.lt, gult, se Kaliumferro- c y a nid; — rødt se Kaliumferri- cyanid. Blodmel se B 1 o d g ø d n i n g. Blodnielasse se B 1 o d f o d e r og Melas- e f o d e r. Blodpølser fremstilles af Svineblod, Byg- gryn eller groft Rugmel, andet Mel eller Blan- dinger af disse og Krydderier. Blodrensende Midler = Afførende Mid- 1 e r. Blodrensende Te se B i 11 e r t e. Blodrod se Tormentillerod. Blodsten. der er en traadet Varietet af J æ r n g 1 a n s (s. d.), er et staalgraat, umag- netisk Mineral med stærk Metalglans. Haard- heden er 6, Vægtfylden 5,2. Pulveret er rød- brunt. Den antager smuk Politur, slibes og indfattes til Broscher, Slipsnaale etc., under- tiden med indgraverede Billeder. Til Efter- ligning af sorte Perler tildannes den som runde, gennemborede Kugler. Den anvendes endvidere til Polering af Guld og Sølv og for- gyldte Metalgenstande, og i pulveriseret. Til- stand som Slibemiddel. Blodsvamp se Fy r s v a m p. Blodtræ se B 1 a a t r æ. Bioisvine er gode hvide og røde Vine fra Omegnen af Biois i Departementet Loire-et- Cher. Særlig bekendte er de meget mørke- røde Vine, der bruges til Opfarvning af blege Vine, og som ligner Cahorsvinene uden dog at have disses Kraft og Velsmag. De bedste Hvidvine kommer fra Sologne, navnlig fra Murblain. Blok bruges dels som Betegnelse for en større eller mindre Del af en Træstamme,