Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blik 106 Blindtræ J æ r n b 1 i k, idet Blyet eller Zinket beskytter Jærnet mod Rust, og begge er betydelig bil- ligere end, men heller ikke saa modstands- dygtige overfor forskellige Slags Paavirknin- ger som Tin. Forzinket Blik kaldes sædvanlig galvaniseret Jærn, skønt Overtræk- riingen af Jærnet med Zink saa at sige altid foregaar ligesom Overtrækningen med Bly ved at trække Jærnblikket gennem en Be- holder med det smeltede Metal. Virkeligt galvaniseret Jærnblik, paa hvilket Zinkover- trækket er frembragt ad galvanisk Vej, an- vendes næsten aldrig. S t a a 1 b 1 i k (Stahl- blech; Steelplate, Sheet steel; To le d’acier) fremkommer kun i faa Di- mensioner, nemlig foruden som Kedelblik med samme Dimensioner som Jærnblikket tillige som Urfjederblik i meget lange Stykker paa 100—150 mm Bredde og endvidere som Staalpenneblik i Stykker paa 60—70 mm Bredde og 0,2—0,25 mm Tykkelse. End- videre anvendes det til Staaltrykpla- d e r, der har en Tykkelse af 1—2 mm. Kobberblik (Kupferblech, Cop- perplate, C.-s heet, Sheetcopper; Plaque d c cuivre, C. en plaque) fa- brikeres ligeledes i forskellige Dimensioner efter den Brug, der skal gøres deraf. De tyk- kere Sorter er sædvanlig fra 5—15 mm tykke og benyttes til Opdrivning, til Kedelbunde o. 1. Det almindelige Kobberblik er sædvanlig 0,3 —3 mm tykt, 1,5—1,8 m langt og 0,75—0,9 m bredt og benævnes sædvanlig efter sin Be- stemmelse Tagblik, Skibsblik (til Be- slagning af Skibsbunde), R e n d e b 1 i k, Ernaljeblik o. s. v. Tagblikket er sæd- vanlig 0,7—2 mm tykt, Skibsblikket 0,6—1,5 mm tykt, 1,22 m langt og 0,35 m bredt. De tyndeste Sorter fra 0,6 mm og nedefter kal- des sædvanlig Flikkekobber, Fæng- hættekobber ell. Rullekobber, idet den sidste Betegnelse stammer derfra, at Blik- ket kommer i Handelen i sammenrullet Til- stand. Zinkblik (Zinkblech; Sheetzinc; Zin c lami n é) finder en meget udstrakt An- vendelse f. Eks. til Tagbelægning, til Badekar, Spande o. s. v. og til mange Blikkenslager- arbejder, hvorfor Dimensionerne er meget vekslende, men hyppigst forekommer dog Plader paa 0,65 X 2 m, 0,80 X 2 m og 1 X 2 m. medens Tykkelsen sædvanlig varierer mel- lem 0,3 og 2,5 mm. T i n b 1 i k kommer sædvanlig i Handelen i de allertyndeste Dimensioner, se Stanniol. B 1 y b 1 i k anvendes dels i ret stor Tyk- kelse, indtil 8 mm tykt, i den kemiske Industri, f. Eks. til Blykamre i Svovlsyrefabrikationen, dels i noget tyndere Dimensioner til Brug i elektriske Akkumulatorer og dels som Blad- bly eller Tekassebly til Indpakning af Te, Tobak o. 1. (se B 1 a d m e t a 11 e r). Guld- og Sølvblik fremstilles i større Tykkelser udelukkende til Møntfabrikation. Det af Guld- og Sølvvarefabrikanterne og Tandlægerne benyttede Blik er sædvanlig un- der 1 mm tykt, medens de tyndeste Dimen- sioner benævnes Bladguld og Bladsølv, se Bladmetaller. P1 a t i n b 1 i k fremstilles kun i ringe Mæng- de til kemisk og elektroteknisk Brug. Messingblik fremkommer i meget for- skellige Tykkelser ligefra 0,011 til 17 mm Tyk- kelse, alt efter dets forskellige Anvendelser. De tykkeste Sorter, Plademessing, er sædvanlig 2—12 mm tykke og 0,3—0,65 m brede. Tyndere Sorter, det saakaldte Bug- mes s i n g, der kommer i Handelen efter at være ombøjet og lagt fladt sammen, er sæd- vanlig 0,3—2 mm tykt, 0,18—0,36 m bredt og indtil 6 m langt. De tyndeste Sorter fra 0,1 —0,4 mm Tykkelse kommer sædvanlig i Han- delen i sammenrullet Tilstand (Rullemes- sing) med en Bredde af 0,12—0,46 m og en Længde af omtrent 6,5 m. Det allertyndeste Messingblik, der paa Grund af dets store Haardhed rasler og knirker, naar det be- væges, kaldes sædvanlig Knitterguld (Rausch go Id; Dutch gold, Dutch metal; Clinquant, Oripeau). Man skelner endvidere i Handelen mellem sort Messing, paa hvilket man har ladet den mørke Glødeskal blive siddende, lyst Mes- sing, fra hvilket Glødeskallen er fjærnet ved Bejdsning med svag Svovlsyre, og blankt M e s s i n g, som er skrabet og poleret med Smergel. Af særlige Arter Messingblik kan endnu nævnes Urmage r- eller T y r o 1 e r- messing, der navnlig bruges af Urmagere, og som ved Hamring er gjort meget haardt, det noget tykkere Saddelmessing, der anvendes i Maskinbyggeriet, og P 1 e t ter- ni e s s i n g, der er meget blødt, bøjeligt, om- trent som tykt Skrivpapir og sædvanlig frem- kommer i Stykker af indtil 12 m Længde. Tombakblik fremkommer i lignende Ar- ter som Messingblik, dog mest i de tyndere Dimensioner, navnlig som uægte Blad- guld, se Bladmetaller, Nysølvblik ell. Argenta n blik, Pakfongblik kom- mer i Handelen dels som ganske tyndt Plet- terblik, dels som Knittersølv og dels som uægte Bladsølv, se Bladmetaller. Brittanniametalblik kommer sæd- vanlig i Handelen i 1 mm Tykkelse og finder stor Anvendelse til Fabrikation af Gasmaalere samt til forskellige mindre Husgeraadsgen- stande. Pletterblik er Blik, der er fremstillet ved Sammenvalsning af forskellige Metaller; oftest foretages Pletteringen med Guld eller Sølv paa Kobber, med Sølv paa Nysølv eller med Tin paa Bly og enten paa den ene eller paa begge Sider, enkelt eller dobbelt Plettering. Godt Blik skal være saa glat som muligt, og Overfladen skal være fri for Blærer og Blade, ligesom Tykkelsen og Materialets Be- skaffenhed skal være saa ensartet som muligt over hele Pladestykket. Foruden som det sædvanlige glatte Blik, kommer Blik ogsaa i Handelen som riflet eller kanelleret Blik eller Bølgeblik, der ved Valsning mellem passende Valser har faaet en riflet eller bølgeformet Overflade, og som finder stor Anvendelse til baade Vægge og Tag i Skure o. 1. samt til Oprulningssjalusier for Butiksvinduer o. 1. I Handelen sælges de forskellige Bliksorter ofte efter Numre, der er forskellige i de for- skellige Lande, som det fremgaar af omstaa- ende Tabeller, der angiver den Tykkelse i mm, som efter de forskellige »Lære« svarer til vedkommende Numer. Blindtræ kaldes i Møbelsnedkeriet det simp- Icre og billigere, ofte stærkere Træ, der an- vendes paa saadanne Steder, hvor det ikke ses, og som dækkes ved Paalimning af Finer.