Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blegsoda 105 Blik gørelsesøjeblikket har særlig Tilbøjelighed til at indgaa nye Forbindelser, danner saadanne, og da altid farveløse, med de tilstedeværende Farvestoffer. Ved de Stoffer, der indeholder Klor, virker dette rimeligvis paa to forskel- lige Maader, idet det med nogle Farvestoffer indgaar ufarvede Forbindelser, medens det i andre Tilfælde virker indirekte ved at forene sig med tilstedeværende Vands Brint (Vand- stof) til Saltsyre, hvorved Vandets Ilt frigøres og sønderdeler Farven. Reducerende Stoffer som Svovlsyrling virker sandsynligvis i de fleste Tilfælde paa ‘den Maade, at de omdan- ner Farvestofferne til farveløse Forbindelser, der er let opløselige i Vand og Lud og derfor let kan fjærnes ved Vaskning. Af de her og under Blegevædsker nævnte Blegemidler an- vendes Klorforbindelserne næsten udelukkende til Blegning af vegetabilske Stoffer, Svovlsyr- ling til Blegning af animalske Stoffer og Per- oxyderne og Kaliumpermanganat samt Ozon til begge Slags Stoffer. I enkelte Tilfælde, f. Eks. til Blegning af Elfenben, kan man benytte sig af den Ævner Terpentinolie har til at op- tage Ilt af Luften og omdanne denne til Ozon, idet man f. Eks. gennemtrænger vedkom- mende Genstand med Terpentinolie og udsæt- ter den for Lysets Paavirkning. Om de en- kelte her nævnte Blegemidler se under disse Specialartikler. Blegsoda er som Regel en Blanding af So3a- og Klornatron. Blegtøjer kaldes en Slags grove Hør- eller Hampelærreder, der enten raa eller, halyble- gede benyttes dels som Paklærred, Underlag ved Græsblegning af fine Tøjér>?// Bleichert kaldes de, navnlig fra Ahregnetfej kommende ganske lyserøde Hvidvine, som er fremstillede af røde Druer. Bleke eller Blejke er den norske Betegnelse for H v i d 1 i n g. Blende, Zinkblende, er Zinksulfid og indeholder i ren Tilstand 67 % Zink, men ofte tillige Jærn som Ferrosulfid (indtil 20 %) ok Kadmium. Krystalformen er regulær, Far- ven er hyppigst brun eller sort, ogsaa grøn, gul eller rød, derimod sjælden hvid. Den har Diamantglans og er halvgennemsigtig. Haardheden er 3,5, Vægtfylden 4. Blende er en af de vigtigste Zinkertser og forekom- mer sammen med andre Ertser, som Bly- glans, Kobberkis, Svovlkis o. a.. oftest som djærv eller kornet Aggregat. Den findes navnlig i Mellemeuropa, Sachsen (Freiberg), Bøhmen og Ungarn, i England og Amerika. I Norge findes den flere Steder, saaledes ved Konerud ved Drammen, Søvde nærved Sta- vanger, Nysæter-Gruben i Hadeland og Sven- ningsdalens Sølvforekomst i Nordland. I Sve- rige danner den et betydeligt Lag ved Amme- berg i Nerike og findes i mindre Partier i ad- skillige andre Gruber. Ved Udvinding af Zink af Blende tilsættes der Galmej (Zinkkarbonat), da Blende ikke smelter. Bleu, det franske Ord for blaa, benyttes i en Del Sammensætninger som Betegnelse for forskellige blaa Farver; saaledes kaldes Ber- linerblaat paa Silke Bleu de France. B. de Raymond, B. å l’a 1 c o o 1, B. Extra, B. cl e Ly o n, B. de N u i t s, B. de Paris, B. 1 u m i é r e, B. p u r i f i é, B. d i r e c t e er fællesbetegnelser for en Del Tjærefarvestof- fer, navnlig for Trifenylrosanilinklorider, -sul- fater og -acetater; B. soluble — Anilin- blaat; B. Coupler se In duliner; B.. de Poteaux, B. de Madras = Mety- len b 1 a a t. Endvidere benyttes det ogsaa som Betegnelse for forskellige blaa Nuancer, saaledes B. m o u r a n t, matblaa, B. f o n c é, dybblaa. Biienschweiier se Elsasservine. BHk (Blech; Sheet; Plaque) kaldes- Metaller, der er udarbejdede i pladeformede Stykker, der i Forhold til Længden og Bred- den kun er tynde. De allertyndeste kaldes Blad metaller (s. cL), de meget tykke kaldes Plader (Platten; Plates; Pla- que s). Efter Fremstillingsmaaden skelner man mellem valset Blik (W a 1 s b I e c h; Rolled plate; Plaque laminée) og hamret Blik (Gehåmmertes Blech; Hammered plate; Plaque marte- i é e). Bredden overstiger sjældent 2 m og er som Regel betydelig mindre, medens Læng- den er nogenlunde ubegrænset, ligesom Tyk- kelsen gaar ned til ganske minimale Dimen- sioner (se Bladmetaller) og ved Panserplader op til 0,25 m. løvrigt skelner man efter Ma- terialet mellem følgende Sorter: J æ r n b 1 i k. De Sorter, der er indtil 5,5 mm tykke, kaldes, naar de ikke er fortinnede. S o r t b 1 i k (Schwarz- eller Sturz- blech; Sheetiron, Ironsheet; Tdie), man skelner her mellem R ø r b 1 i k, der ■er nii'Mre end 1 mm tykt, 790 mm langt og 0,34—0,42<m bredt. Ta g b 1 i k, som er indtil 3 mm tykt, Q,95 m langt og 0,68 m bredt; La as e b som er 0,8—3 mm tykt og .enten 0,47 m langt og 0,34 m bredt eller 0,95 m.tangt og 0,68 m bredt, idet det i sidstnævnte •JÉiffgblde sædvanlig kaldes Dobbeltblik. Kcdelblik (Kesselblech; Boyler plate; Tole å chaudiére) er fra 5—12, sjældnere indtil 18 mm tykt og fremkommer med meget forskellige Overfladedimensioner, sædvanlig 1,8 X 0,9 m, ofte op til 15 X 1,5 m. hvorved Vægten kan beløbe sig til 3500 kg; Panserplader (Panzerplatten; Ar- mour plates; Plaques de blindage) fremstilles indtil 7 X 1,4 m med en Vægt af indtil 15000 kg eller undertiden endnu mere. De tyndeste Slags Jærnblik, som er fortin- nede, kaldes H v i d b 1 i k og kommer i Han- delen som Plader af 0,32—0,36 m Længde, 0,25 m Bredde i forskellige Tykkelser med en Mængde forskellige Navne. I større Plader kaldes det sædvanlig Pontonblik. For Værdien af Hvidblik er Jærnblikkets Art or Fortinningens Godhed af meget afgørende Be- tydning, og man skelner i denne Retning mel- lem B-Blik (Brillant blik), W-Blik (Sekunda B r i 11 a n t b 1 i k), WW-Blik (Brillantblikudskud) og HB-Blik (H a 1 v b r i 11 a n t b 1 i k), idet man ved Bril- lantblik oftest forstaar Hvidblik, til hvis Frem- stilling er anvendt blankt Jærnblik og rent Tin, saaledes at det faar en stærk Spejlglans. Endvidere skelner man mellem G 1 a n s b 1 i k, naar der til Fortinningen er anvendt rent Tin, og M a t b 1 i k, naar der er anvendt en Lege- ring af Tin, oftest med Bly. Sidstnævnte Stof bør ikke findes eller i alt Fald kun være til Stede i minimale Mængder, naar Hvidblikket skal bruges til Fremstilling af Konservesdaa- ser o. I. Tinnets Mængde andrager sædvanlig indtil 5 % af Hvidblikkets samlede Vægt. Foruden fortinnet Jærnblik benyttes ogsaa meget hyppig f o r b 1 y e t eller forzinket