Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blanketter 104 Blegning mer i meget forskellige Kvaliteter og med forskellig Udstyrelse, ofte med farvede Stri- ber ved Kanterne, og benyttes meget til Mili- tærbrug og til oversøisk Eksport. De finere Sorter bleges, de simplere Sorter sælges sæd- vanlig ublegede. Se iøvrigt Sengetæpper. Blanketter kaldes runde Metalskiver, der er bestemte til Fabrikation af Mønter, Knapper o. 1., men som endnu ikke er prægede. Blankit se Natriumhydro sulfit. Bianklæder er Fællesbetegnelse for de til Overlæder i »Blanklæders-Fodtøj« benyttede Lædersorter, FedeskindogFahllæder, som benyttes med Kødsiden udad, og ved hvis Fremstilling der derfor navnlig lægges Vægt paa Opnaaelsen af en tæt og ensartet Kødside, der lader sig pudse blankt med Blanksværte. Navnet maa ikke forveksles med det tyske »B 1 a n k 1 e d e r«, der betyder P 1 a 11 æ d e r (s. d.). Blanksværte fremstilles baade flydende og dejagtig og bestaar som Regel af en Blanding af Melasse, Benkul og Svovlsyre, undertiden med Tilsætning af Gummi og Olie, Ved Til- sætning af Svovlsyre til Melassen bliver denne forkullet, og Kullene holdes fint fordelte i hele Massen. Denne Art Blanksværte er nu næsten helt fortrængt af de forskellige Slags S k o- kræm, Selvblankende Sværte, der som blankende Bestanddel indeholder Voks. Man skelner mellem Terpentinolie- og Vand- kræm, af hvilke de første bestaar af Karnauba- voks med Tilsætning af Paraffin, Ceresin, Montanvoks, Japanvoks og Bivoks, der smel- tes og under Tilsætning af et Tjærefarvestof opløses i Terpentinolie. Til Fremstilling af Vandkræm bruges sædvanlig kun Karnauba-, Japan- og Bivoks, der emulsioneres med Vand ved Hjælp af almindelig Sæbe eller Harpiks- sæbe og Alkali under Tilsætning af Farvestof. Blanquefort se Bordeauxvine. Blanquette se Soda. Blatina se Dalmatinervine. Blausel se Smalte. Blaye se Bordeauxvine. Blegejord se Va 1 k e i o r d. Blegekalk se K 1 o r k a I k. Blegekridt er en løs Kalksten, der hører til det nyere Kridt og navnlig har stor Ud- bredelse i Jylland. Blegekridt er afsmittende som Skrivekridt, men er grovere, ligesom sandet at føle paa og indeholder flere Uren- heder, bl. a. Ler og Jærn, hvorfor det sjæl- dent er ganske hvidt. Det er væsentligst dan- net af Skaller af Foraminiferer (Slimdyr) og Kokkoliter (mikroskopiske Alger), der ogsaa findes i de nuværende Have. Indeholder Ble- gekridtet større Mængder af Bryozoer (Mos- dyr), nærmer det sig til den grovere Lim- sten (s. d.), og antager det større Tæthed, nærmer det sig til Saltholmskalk (s. d.). Som ved disse Stenarter er Flinten i Blege- kridt aflejret som Lag og er sædvanlig lys af Farve, medens den i Skrivekridt danner sorte, lagordnede Boller. De tætteste Partier, som kaldes B1 e g e r, anvendes til Kalkbrænding, men kan dog ikke i Godhed maale sig med Faxekalk og Saltholmskalk. Det fine, løse Blegekridt, Melkalken, anvendes navnlig til Jordforbedring. De største Brud i Blege- kridt findes ved Mønsted, vest for Viborg. Medens Brydningen her tidligere foregik i underjordiske Gange, »Kover«, foregaar den nu hovedsagelig i aabne Brud. Vest herfor brydes Blegekridt dels mellem Sevel og Ha- derup (15—20 km syd for Skive), dels i Hjerm (mellem Holstebro og Struer). Nordligere op- træder Blegekridt talrige Steder i Thy, paa Mors og i den nordlige Del af Salling. Mod Øst kendes det fra flere Steder i Omegnen af Randers. Blegepulver se K1 o r k a 1 k. Biegevand se K1 o r k a 1 k. Blegevædsker kaldes forskellige Vædsker. der gaar i Handelen og benyttes til Blegning, Aftagning af Pletter o. I, Af saadanne kan nævnes Bl ege vand, hvorved sædvanlig forstaas en klar Opløsning af K1 o r k a I k (s. d.) eller Klornatron, Eau de Javelle eller Eau de Eabarraque, der er en mer eller mindre ren Opløsning af Klornatron, sjældnere Klorkali, hvilke Vædsker ogsaa ud- bydes i Handelen under en Mængde andre forskellige Navne, saasom Eau de Bou- logne, Klorozon, Ozonvand o. m. fl. Endvidere Ramsay’s Blegevædske ell. Gro u veil e’s Blegevædske, der be- staar af en Opløsning af Magniumhypoklorit, Klormagnesia samt sjældnere Opløsninger af Zinkhypoklorit, Klorzinkoxyd, Warren- t r a p p’s Blegevædske, og Aluminium- hypoklorit, Wilson’s Blegevædske. Herhen kan ogsaa regnes Opløsninger af Brintperoxyd, Svovlsyrlingvand og en Opløs- ning af Natriumhydrosulfit, der alle benyttes til Blegning. Angaaende deres Virkemaade se Blegning. Bleghvidt se B 1 y h v i d t. Blegning kaldes de forskellige Behandlin- ger, ved hvilke man befrier Naturprodukter, særlig Tekstilstoffer, for deres oprindelige Farve eller i enkelte Tilfælde ogsaa for en dem kunstig bibragt Farve. Blegningen sker enten paa den Maade, at vedkommende Stof udsættes for Lysets og Luftens Paavirkning, hvilket f. Eks. benyttes ved den saakaldte (iræsbleg af Tøjer, ved Blegning af Voks o. a. eller paa den Maade, at man behandler ved- kommende Stof med forskellige Kemikalier, om hvis egentlige Virkemaade man i Grunden kun ved meget lidt. Nogle af dem virker oxyderende, og disse bruges næsten kun til Blegning af vegetabile Stoffer, andre virker tværtimod reducerende, d. v. s. de berøver vedkommende Stof Ilt (Surstof), og disse bru- ges i Almindelighed ved Behandling af ani- malske Stoffer. En Vanskelighed ved Blegnin- gen er den, at mange af Blegemidlerne for- uden at angribe Farvestoffet ogsaa angriber selve det Stof, der skal bleges, og de maa derfor i hvert enkelt Tilfælde afpasses efter det foreliggende Stofs Natur. Ved Græsblegen er der flere Forhold, der spiller en Rolle; dels dannes der ved Vandets Fordampning noget Ozon, som virker ødelæggende paa Farve- stoffet, dels virker det i ganske smaa Mæng- der i Luften tilstedeværende Brintperoxyd (Vandstofsuperoxyd) paa samme Maade og endelig, hvad der spiller den største Rolle, vil de kemisk virkende Straaler i Sollyset medvirke til Sønderdeling af Farvestoffet. Ved Stoffer, der virker oxyderende, saasom Ozon, Brintperoxyd, Baryum- og Natrium- peroxyd, Natriumperborat samt Kaliumper- manganat, er Virkningen den, at den i disse Stoffer indeholdte Ilt i det Øjeblik, den kom- mer i Berøring med organiske Stoffer, fri- gøres af sin Forbindelse, og, da den i Fri-