Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bladgrønt 103 Blankets holt og Afrikansk Qrenadilletræ. Bladgrønt se Klorofyl. Bladguld se Bladmetaller. Bladindigo kaldes en simpel blaa Farve, der tilberedes af Smalte, simpel Indigo, Kridt o. a., cg som forekommer i Handelen i smaa, fir- kantede Tavler. Bladkul se B r u n k u 1. Bladmetaller Folie (Blattmetalle; Leaf Metals; Métaux en feuille) kaldes meget tynde Blade af forskellige Me- taller, der fremstilles ved Valsning og Ham- ring, og som navnlig anvendes til Indpakning og til Dekoration af Træ, Læder, Stuk, Ræk- værker, Skilte etc. Bladguld eller Bogg'uld, Aur um f o 1 i a t u m, fremstilles ved, at man udvalser Guld til en Tykkelse af c. 1/s mm (G u 1 d- folie), hvorefter man underkaster det en Slagning eller Hamring paa en glat poleret Stenambolt, saaledes at de enkelte Blade til en Begyndelse holdes adskilte ved Perga- rnentblade, senere ved Blade af Guldslager- hinde, der er Overhuden af Oksens Blind- tarm. De færdige Blade tilklippes i kvadra- tisk Form af forskellig Størrelse, oftest med en Sidelængde af 6 cm, og anbringes derpaa i en liile Bog, hvis Blade er af Silkepapir, der er indgnedet med Bolus for at forhindre Gul- det i at hænge fast (»Bo g g uld«). Tykkel- sen af Bladguld varierer som Regel fra 1/?ooo til 1/øooo af 1 mm. Affaldet benyttes dels til Omsmeltning, dels rives det fint til Maler- guld, Muslingeg uld. Til Fremstillingen' af ægte Bladguld benyttes forskellige Legeringer med forskellige, røde, orange, ci- trongule, grønne eller hvidlige Farver, Mer fremkommer ved, at man legerer Guldet méC forskellige Mængder Sølv eller Kobber Blandinger af disse (se ogsaa Guld). De tyk- keste Blade kaldes sædvanlig Fabrikguld? B r e d g u 1 d eller Dobbeltguld og be- nyttes navnlig til Forgyldning af Sølvtraad, til Possementarbejder og til Plombering af Tænder. De lysere Farver kaldes ofte Fransk gu Id, og de rødere Farver, der er fremstillede af Kobberlegeringer, h ø j h a 1 v- slaaet og middelhalvslaaet Blad- guld. Undertiden sammenslaas Guld og Sølv, hvorved faas det billigere M e 11 e m g u 1 d, som altsaa paa den ene Side bestaar af Sølv, paa den anden Side af Guld, og som bl. a. an- vendes en Del af Bogbindere. Uægte Blad- guld fremstilles navnlig af Tombak og be- nyttes især til billig Forgyldning, hvor den forgyldte Genstand ikke er synderlig udsat for Luftens Paavirkning. Bladsølv, Argentum foliatum, fremstilles paa samme Maade som Bladguld, men kan ikke udhamres saa tyndt som dette. Det ægte Bladsølv fremstilles af for- skellige Legeringer, og kommer derefter i Handelen som Sværdfegersølv, der er det fineste, og som sædvanlig er 10 cm i Kvadrat, ordinært Bladsølv, c. 8 cm i Kvadrat, og K 1 e i n s ø 1 v, der er det billigste, sædvanlig c. 5 cm i Kvadrat. Affaldet benyt- tes ogsaa her til Malerfarve. Uægte Blad- sølv fremstilles enten af Tin alene eller af Legeringer af Zink og Tin med Antimon eller Vismut. Af andre Bladmetaller benyttes navnlig Bladplatin og Bladantimon, hvilket sidstnævnte foruden ved sin Billighed ud- mærker sig ved, at det ikke som Bladsølv er udsat for at anløbe sort i Luften. Angaaende Bladtin, se Stanniol. Bladbly, Te- kassebly, anvendes til Indpakning af Te, Tobak o. a. Bladsvampe er Navnet paa en Svampe- familie, der er karakteristisk ved. at Spore- lejet er anbragt paa tynde knivformede Blade, Lameller, der er ordnede paa Undersiden af Frugtlegemets Hat, saaledes at de straalefor- mig udgaar fra Stokken. Til denne Familie hører flere spiselige Svampe, bl. a. Blæk- hat (Coprinus comatu s), Mælkehat (Lactarius deliciosus), Kantarel- len (Cantharellus cibarius), Para- solsvamp (Lepiota procera) og Champignon (Psalliota arvensis og P s. c a m p e s t r i s). Blaignan se Bordeauxvine. Blanc, den franske Betegnelse for hvidt, bruges i en Del forskellige Handelsbetegnel- ser. Saaledes betegner Blanc uden nogen Tilføjelse i den franske Manufakturhandel det samme, som vi kalder Hvide Varer. End- videre: B. de baleine = Spermacet; B. de f a r d, B. d’E spag ne — basisk Vismutnitrat, der foruden i Medicinen benyttes som hvid Sminke og i Porcellæns- fabrikationen; B. de Meudon, B. d’Or- leans, B. de Troyes == fint slemmet Kridt, der benyttes som Malerfarve og til Polering; B. de plomb, B. de céruse = B 1 y h v i d t (s. d.); B. de zinc, B. de ft 0 i g q. — Zinkhvidt (s. d.); B. fixe, 1 éåfyurnsulfat, se Tungspat. Blancards Piller indeholder Ferrojodid og er oveftrukné med en af Tolubalsam frem- stillet FernisS^fe bruges ved anæmiske Lidel- ser, hvor tillige. Jod er gavnlig, derfor særlig ^.éd,-Kirtelsyge og Syfilis. ^^tanchet. 1) Betegnelsen for en Slags Filt, der anvendes til Filtrering af forskellige, navnlig tykflydende Vædsker. 2) se Bourgognevine. Blanchette, 1) de to Staalfjedre, der ind- syes foran i Korsetter, og i hvilke Huller og Knapper til Lukningen er anbragte. De er oftest indsyede i Tøj eller Skind. 2) en fransk Hvidvin, der dyrkes ved Floden Sendre og udføres over La Rochelle. 3) Betegnelse for en Slags piemontesiske Trøfler. Blandsæd kaldes forskellige paa samme Mark dyrkede Kornsorter, oftest Byg og Havre, undertiden Havre og Rug. Det be- nyttes dels som Grønfoder, dels høstes det i moden Tilstand; men i en saadan Blanding har de to Kornsorter ofte ikke naaet den samme Grad af Modenhed ved Høstningen, idet Havren modnes noget senere end Bygget. Blankenhejmer Te, Herba Galeopsi- d i s, er Stænglen med Blade og Blomster af den mellemeuropæiske, hist og her i Danmark vildtvoksende Urt Galeopsis ochru- l e u c a (v i 11 o s a), der anvendes som Folke- lægemiddel ved Forkølelsessygdomme. Den indeholder Garve- og Bitterstof. Blankeskind, Skindene af de unge Svart- sider, en Sæl, der bl. a. fanges ved Grønlands Kyster, forinden den har faaet de sorte Side- pletter, som fremkommer hos de ældre Dyr. Blankets kaldes hvide uldne Sengetæpper, der oprindelig kom fra England og Irland, men som nu fremstilles i alle Væveridistrikter i Europa, navnlig i Tyskland. De fremkom-