Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blaaræv 102 Blackwood ved Kamgarnfabrikationen bliver siddende i Kammen, benævnes ofte U1 d b 1 a a r, ligesom Affaldet ved Oparbejdningen af Affaldet fra Silkefabrikationen kaldes S i 1 k e b 1 a a r, B o u r e 11 e eller S t u m b a. Blaaræv se Ræveskind. Blaasand se Smalte. BlaaskjæS se B 1 a a m u s 1 i n g e n. Blaaspat se L a z u 1 i t. Blaasten se Kuprisulfat. Blaasurt Kali er egentlig det samme som Kaliumcyanid (s. d.), men almindelig bruges gult blaasurt Kali som Handelsbetegnelse for Kaliumferrocyanid og rødt blaasurt Kali som Handelsbetegnelse for Kaliumferricyanid. Blaasyre se Cyanbrinte. Blaatræ, Kampechetræ, Blodtræ, norsk B ridsel (Blauholz; Blue wood, Log wood; Bois de Campeche), er det vigtigste af alle Farvetræer og faas af det til Cæsalpinierne hørende Hæmatoxylon c amp ech eanum, et indtil 12 m højt, kro- get voksende Træ, der stammer fra Mellem- amerika, og som nu dyrkes i Mexiko, paa for- skellige vestindiske Øer, navnlig Jamaica, i det nordlige Sydamerika og det tropiske Asien, navnlig i de nederlandske ostindiske Kolonier. Træet har en hvid Splint og indenfor denne et mørkt, blodrødt eller brunrødt, meget haardt, tæt Kærneved, der har en svag, viol- agtig Lugt, en sødlig sammensnærpende Smag og en Vægtfylde = 0,913—1,057. Kærnevedet er indvendig lysere, men udsat for Lyset bli- ver det hurtigt mørkt. I Handelen gaar Blaa- træ enten i skallet Tilstand, d. v. s. fuld- stændig befriet for den hvide Splint, og er da udvendig meget mørkt, ved gamle Blokke næsten sort, eller, hvilket dog er sjældnere, som u s k a 11 e t, ved hvilket Splinten har faaet Lov til at blive siddende. Af Handels- sorter skelner man iøvrigt efter Træets Her- komst mellem følgende Sorter: 1) Egent- ligt Kampechetræ, spansk Blaa- træ, mexikansk eller Laguna Kam- pe c he, der anses for den bedste Sort, og som faas fra Kampechebugten i Form af store Stykker, der udvendig er meget mørke, ind- vendig orangefarvede. De er sædvanlig lige afsavede ved den ene Ende og spidst tilhug- gede ved den anden, det saakaldte spanske Snit, og vejer 30—50 kg. En ringere Kvalitet af denne Vare kaldes Tabasco Blaatræ. 2) Hondurastræ fra Halvøen Yucatan er ikke saa tungt og fast som det foregaaende, da det sædvanlig stammer fra yngre Træer. Farven er betydelig lysere, mattere og min- dre livlig, og Stykkerne, som er behandlede med det saakaldte engelske Snit, d. v. s. af- savede ved begge Ender, er mindre. 3) J a- maicatræ ligner det foregaaende, frem- kommer baade i store og smaa Stykker af bleg, mat og lysebrun Farve, behandlede med engelsk Snit og ikke synderlig rige paa Far- vestof. 4) Domingotræ, der fremkommer i uregelmæssige, temmelig løse, ofte revnede Stykker, udvendig mørkt og indvendig ganske blegt, er meget fattigt paa Farvestof og hører til de simpleste Sorter ligesom 5) Martini- que- og 6) G u a d e 1 o u p e-B 1 a a t r æ. Blaatræets Anvendelse til Farvning beror paa, at det indeholder et Stof, Hæ m a t o x y- 1 i n, der danner farveløse Krystaller, som er meget tungt opløselige i koldt Vand men op- løselige i kogende Vand, Alkohol og Æter. Hæmatoxylinet kan ved Paavirkning af Oxy- deringsmidler, f. Eks. Luftens lit omdannes til Hæ m a t é i n, der i ren Tilstand er et rødligt Pulver med grøn Metalglans, og som kan ud- koges af Træet med Vand. Til dets Fremstil- ling rasper man Træet, befugter det med Vand og lader det henligge 6—8 Uger, hvor- ved der under stærk Opvarmning foregaar en Gæring; for at undgaa, at denne og dermed Opvarmningen skal blive for stærk, hvorved Farven tager Skade, og for at bringe alle Træets enkelte Dele i Berøring med Luften, maa Bunken i denne Tid stadig vendes og kastes. Gæringens Forløb kan afkortes, naar man lader den foregaa i en roterende Tromle, gennem hvilken der stadig blæses Luft. For at spare de med Raspningen og Gæringen forbundne Arbejder og for at spare Trans- portomkostninger anvendes nu meget den saakaldte Blaatræextrakt, der frem- stilles ved Udkogning af det raspede Træ og Inddampning af Farvestofopløsningen i Va- kuum, og som gaar i Handelen baade som en tyk Vædske og som faste Stykker. Det frem- stilles baade i Amerika, Frankrig, Tyskland og Sweiz, af hvilke Sorter den amerikanske Extrakt er anset for den daarligste, da den ofte er forfalsket ved Tilsætning af Sand, Savspaaner, Melasse, Sumak o. 1. En af Grundene til Blaatræets store Anven- delse i Farveriet er den, at det med forskel- lige Bejdser giver meget forskellige Farver, saaledes sort med Jærnbejdse eller med Ka- liumbikromat og Kuprisulfat, purpurrødt med Stanniklorid, blaat med Alun, Kaliumkromat og Kuprisulfat, violet med Ferroacetat, graat med Aluminium- og Ferroacetat, og ved Variering af Bejdserne alle mulige mellemlig- gende Nuancer. Den største Anvendelse har det dog til Sortfarvning af Uld og Silke og til Blaafarvning af Uld, idet det i Bomuldsfarve- rierne nu hovedsagelig er fortrængt af Azo- farvestoffer. Alle de nævnte Farvestoffer bli- ver røde med Syfe. Det benyttes iøvrigt og- saa til Fremstilling af Blæk (s. d.) og under- tiden til Farvning af kunstig Vin. Vedet be- nyttes ogsaa en Del i det finere Møbelsned- keri og til Parketgulve. Blaavitriol se Kuprisulfat. Black Boy Gum se Akaroidharpiks. Black-heart se Jær n. Blackwood, Indisk Rosentræ, er Ve- det af et til de ærteblomstrede hørende Træ, Dalbergia latifolia, der vokser i den sydlige Del af Forindien, og som har et mørkt Kærneved med purpurfarvede Tegninger og meget haard og tæt Tekstur. Det er et meget smukt Møbeltræ, og skønt det er noget van- skeligt at bearbejde, udføres det dog i ikke ringe Mængde til Europa. Det anbefales og- saa til Gulvbelægning og bruges paa Produk- tionsstedet til Jærnbanesveller. Det kaldes undertiden urigtigt Sort Botanybay Træ (s. d.). Ogsaa andre Sorter Dalbergia, saasom D. S i s s o o fra den nordlige Del af Forindien, giver meget værdifuldt Tømmer. Det. er mørkebrunt, tæt, meget haardt, tungt og elastisk og meget modstandsdygtigt mod Forraadnelse. Det gaar i Handelen, dog fore- løbig kun i ringe Mængde, under Navn af S i s s o o. D. nigra fra Brasilien opgives undertiden som Stamtræ til Pallisander- t r æ (s. d.), medens D. m elanoxy Ion fra det tropiske Afrika giver S en e gal ib en-