Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blaabær- 101 Blaar til Bjørneskindene Skindene af Vaskebjør- n e n, der hører til Halvbjørnenes Familie. De er c. I m lange, og adskiller sig iøvrigt fra de egentlige Bjørne ved at have en meget længere Hale, spidsere Snude og forholdsvis større Øjne og Øren. Pelsen, der er brunlig- graa paa Siderne og under Bugen og mørkere langs Ryggen, bestaar af graabrune Uldhaar og lange, bløde Stikkelhaar med mer eller mindre sorte Spidser. Halen er c. 18—20 cm lang og busket, graagul med et varierende Antal, dog oftest 6 sorte Ringe. Skindene af den almindelige Vaskebjørn, Pro- cyon 1 o t o r, fra de forenede Stater og Kanada, kommer i stor Mængde til Europa, og der omsættes paa Londonnerauktionerne aarligt %—% Mill. Skind, hvoraf den langt overvejende Del gaar til Rusland. Dog bru- ges de ogsaa meget i det øvrige Europa, navnlig til Imitation af den kanadiske Bæver, som de kan komme til at ligne ganske skuf- fende, og til Pelsfor, Muffer og Kantninger; de kaldes i Skandinavien sædvanlig S k o p- skind, S h u b skind (Schuppenfelle; Racoons; Racons, R a t o n s). De far- ves ofte sorte eller brune, og Værdien vari- erer meget betydeligt efter Kvalitet og Farve. En Del Skind benyttes ogsaa paa samme Maade som Bisamskind til Imitation af Sø- loveskind. Skindene af den sydameri- kanske Krabbebjørn, Procyon can- c r i v o r u s, der er tyndere og mere lystfar- vede, kommer kun sjælden til Europa. N a- turaliserede kaldes saadanne Bjørne- skind og iøvrigt ogsaa Skind af andre._ Rovdyr, paa hvilke Hovedet er fuldstæn® udstoppet og forsynet med Øjne, Tunge fog Tænder, hvilke Skind udelukkende er ber nede til Dekorationsbrug. ■ Blaabær- (H e i d e 1-, Schwarz-, B 1 .. ±jvi, ± aPn, oun.- Bickbeeren; Bilberries; A i r e 11 e ker /a., vanskelig kan fremstilles ell. vaskes, rructus (eller Baccæ) Myrtilli er i-.i.-u-. . ■ „■ . <->, frugten af Vaccinium Myr tillus, den almindelige Blaabær Bølle, en 15—40 cm høj Halvbusk med spredte, ægformede, fint savtakkede Blade. Frugterne er flerfrøede, kugleformede, sorteblaa og blaaduggede Bær, i Spidsen forsynede med et skiveformet Ar, der har udgjort Blomsterbunden. Planten er almindelig i Nordeuropa, voksende paa Hede- bakker og i Lysninger i Skovene. Bærrene afplukkes i Juli og August, hvorefter de tørres i Solen. Udbyttet af de tørrede Bær er om- trent 15 %. De opbevares bedst i Træbehol- dere med gennemhullet Laag, anbragte paa et tørt Sted, men maa jævnlig tilses, da Varen er meget udsat for Angreb af Larver og Skim- melsvamp. Bærrene indeholder Sukker, for- skellige Syrer og ét Farvestof, der er opløse- n ' Vand. Baade de friske og de tørrede Bær anvendes i Husholdningen. Saften an- vendes undertiden til Farvning af røde Vine, ved Gæring af de friske Bær og paafølgende i ^aas BIaabærbrændevin. 1 Medicinen har Blaabær været anvendt mod pkørbug og Mavesjrgdomme. Hyppig, navnlig ’' vskland, udpresses noget af Saften (til Vin- labnkation), førend Bærrene tørres. Man bør uerfor prøve, om dette har fundet Sted, hvil- ket sker ved at trykke Bærrene mellem eI1l?re^e’ de skal derved afgive en rødblaa salt. Gode Bær bør endvidere være mørke, næsten sorte, og saa frie for Skaller og Blade som muligt. Blaabærblade, Folia Myrtilli af Vac- • c i n i u m M y r t i 11 u s, har i den senere Tid i fundet Anvendelse ved Mavesygdomme, lige- i som en af disse fremstillet vandig Ekstrakt. De indeholder Garvestof og indsamles i Maj —Juni. Biaabærextrakt, Succus Myrtilli in- s pi s s a tus, er det inddampede vandige Ud- træk af Blaabær, hvilket anvendes til Farv- ning af røde Vine og Spirituosa. Blaafarve se Smalte. Blaahaj er en ved Jyllands Vestkyst og i Kattegat ret hyppigt levende Haj, der kan naa en Længde af c. 1,9 m, og som spises baade frisk, tørret og røget. Blaajærnjord se V i v i a n i t. Blaakali bruges undertiden som Betegnelse for Kaliumferrocyanid, gult Blodludsalt. BIaamuslingen, norsk Blaaskjæl, My- t i 1 u s e d u 1 i s, er en, med en næsten tre- kantet Skal forsynet Musling, der lever i Mængde ved vore Kyster og fiskes i betyde- lig Mængde i flere af de østjyske Fjorde, idet den finder en betydelig Anvendelse baade som Menneskeføde og Madding. Paa flere Steder bringer man den til at sætte sig fast paa nedsænkede Trægrene eller Pæle, fra hvilke den kan opsamles hvert fjerde eller femte Aar. Den sælges baade raa og henkogt (Vejle Pælemuslinger). Ogsaa andre Arter Blaamuslinger, f. Eks. den store M o- diola modiolus,- der er større og lever paa dybere Vand, er spiselige. Blaamænd kaldes en Slags blaa Sælskind nørkegraa Pletter og Striber. gjaldes forskellige blaa Farver, der benyftés .^askenet ved Behandling af rent hvide Gén nde og undertiden ogsaa paa andre Omra^dér. Da nemlig mange Gen- lande, f. Eks. Tøjer, Garn, Fjer, Papir, Suk- iiviuøuuvo vii. vaan.cS, iTdfen at de beholder et svagt gulligt Skær, og da dels en blaa og en gullig Farve ophæver hinanden, idet de giver Indtryk af rent hvidt, dels en svagt blaalig Farve giver et renere Indtryk end en tilsvarende gullig, tilsætter man saadanne Stoffer en ringe Mængde blaa Farve, der til Brug i Vaskeriet og Hushold- ningen oftest bestaar af Ultramarin (»Kugle- blaat«), Blaaolie se Benzol. Blaa Piller se Blue pills. Blaapulver kaldes i Handelen en Slags urent Kaliumferricyanid, der bruges i Farveriet. , Blaar (Werg, Hede; Hurds, Tower; E t o u p e) kaldes det Affald, der fremkommer ved Skætningen og Heglingen af Hør og Hamp, og som bestaar af kortere og længere, uredte, ofte grove Taver, blandede med Skæ- ver o. ]. De benyttes paa forskellig Maade, oftest saaledes at de endnu engang hegles og derefter spindes til Garn, hvoraf der væves de saakaldte Blaargarnslærreder, af hvilke det bedste er Sækkelærred, det daarligste Pak- lærred, idet der i Blaargarnet ofte blandes simpelt Hør- og Hampegarn, Shoddy o. 1. Den ganske korte Blaar benyttes til Kalfatring af Skibe og til Papir, af længere Sorter fabri- keres ogsaa simplere Rebslagervarer. Af Hør- blaar fremstilles i særlige Blaarspinderier for- skellige Slags B 1 a a r g a r n, der bl. a. be- nyttes til Blaar lær reder og til B 1 a ar- bomuld, en Slags Barchent, hvortil det ofte blandes med Bomuld. De korte Uldhaar, som