Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blysyre 114 Blæk ning af et Sulfat. Det er kun meget lidt op- løseligt i Vand og fortyndede Syrer, men op- løses derimod i ret betydelig Mængde i kon- centreret Svovlsyre og let i Kali- og Natron- ylud. Det benyttes som Farve paa samme Maade som Blyhvidt, men har ikke saa stor Dækkraft som dette, hvorfor det navnlig be- nyttes til Nuancering af forskellige andre Far- ver, f. Eks. Kromgult; endvidere anvendes det i Glasfabrikationen. Som Malerfarve benyttes ogsaa basisk B 1 y s u 1 f a t, en Blanding af Blysulfat og Blyoxyd, oftest indeholdende Blysulfit, hyp- pigst under Navn af sublimeret Bly- hvidt. Blysyre se B 1 y d i o x y d. Blythiosulfat, svovlundersyrlet Bly, er et hvidt, i Vand meget tungtopløselig! Pul- ver, der bruges i Tændstikfabrikationen og undertiden ved Vulkanisering af Kautsjuk. Blytraad fremstilles ved Trækning af Bly- strimler eller ved Udpresning under stærkt Tryk af smeltet Bly gennem en Aabning i Pressen. Den anvendes hovedsagelig til Rør- tætning og som Raamateriale til Fabrikation af Geværprojektiler og da sædvanlig med et Indhold af 5 % Antimon. løvrigt finder den paa Grund af sin ringe Styrke kun meget be- grænset Anvendelse. Bly vand, Goulards Vand, Aqua sa- tur n i n a, A. p 1 u m b i, A. G o u 1 a r d i, er en Opløsning af Blyeddike i Vand med Til- sætning af en ringe Mængde Alkohol. Det har Anvendelse som Badevand ved Hudaffektio- ner og til kølende Omslag. Blyvitriol se Blysulfat og Anglesit. Blæk (Tinte; Ink; Enere; Atramen- t u m) kaldes i Almindelighed enhver til Skriv- ning benyttet farvet Vædske. Det hyppigst anvendte er det sorte Blæk, der fremstilles paa forskellig Maade. Det almindelige sorte Blæk er Jærngallusblæk, der fremstil- les af et Afkog af Galæbler og Ferrosulfat med et eller andet Fortykningsmiddel, navn- lig Gummi. Et fortrinligt Blæk giver f. Eks. en Blanding af 23,4 g Garvesyre, 7,7 g Gallus- syre, 30 g Ferrosulfat, 10 g Gummi arabieum, Saltsyre, hvori findes 2,5 g Klorbrinte og 1 g Karbolsyre, det hele opspædt med Vand til 1 1. I Praksis anvendes imidlertid aldrig ren Tannin og Gallussyre, men Afkog af forskel- lige Garvestoffer. Forbindelsen af Garve- og Gallussyre med Ferrosulfat eller andre Ferro- salte er farveløs, og den sorte Farve frem- kommer først, naar Forbindelsen oxyderes af Luftens Ilt, hvorved Opløsningen udskiller et sort uopløseligt Bundfald af Ferritannat og Ferrigallat. Et Jærngallusblæk, som straks giver en dyb sort Farve, faas ved til Blækket at sætte noget Blaatræekstrakt, medens det egentlige Blaatræblæk faas af Blaatræ- ekstrakt og Ferrosulfat, f. Eks. af 1 Del Blaa- træekstrakt og 4D. Ferrosulfat (for sort Blæk) eller 1 D. Jærnalun og 2 D. Alun (for violet Blæk), hvilket koges to Timer med 100 D. Vand, idet man erstatter det fordampede Vand, og 4 D. Gummi, hvorefter man tilsætter lidt Karbolsyre for at forhindre Skimmeldan- nelse. Dette Blæk er ligeledes meget lysægte og gaar ogsaa i Handelen blandet med Jærn- gallusblæk. Det saakaldte Runges Blæk eller K r o m b 1 æ k faas af en Opløsning af Blaatræekstrakt og en ringe Mængde Kalium- kromat, hvilket Blæk kun er meget lidt lys- ægte. Som et Eksempel paa de talløse For- skrifter, der haves til Fremstilling af Jærn- gallusblæk, kan nævnes følgende: 30 g Gal- æbler stødes, udkoges med 1 1 Vand og fil- treres. Filtratet faar igen et Opkog, og man tilsætter derpaa 12 g Ferrosulfat, 10 g Gummi arabieum og 5 g Træeddike. Alizarin- b 1 æ k kaldtes oprindelig et Blæk, der frem- stilledes ved til en Opløsning af Indigo i ry- gende Svovlsyre at sætte Jærn, mætte det meste af Overskuddet af Syren ved Tilsæt- ning af Kalciumkarbonat og efter Filtrering fra det udskilte Kalciumsulfat at tilsætte en Galæbleekstrakt. Selv om saadant Blæk ud- sættes for Luftens Paavirkning, vil det dog intet Bundfald udskille, idet dette holder sig opløst i Syren og først vil udskilles, efter at Blækket er trængt ind i Papiret, hvor Syren bliver mættet af de der tilstedeværende Baser. Blækket vakte ved sin Fremkomst en meget stor Opsigt, da det i Modsætning til det tid- ligere kendte Blæk altid var ganske klart, meget letflydende og ikke afsatte de bekendte grove Skorper paa Pennen. Navnet bruges nn sædvanlig ikke mere, men meget Blæk fremstilles stadig efter lignende Principper, idet dog Indigo og Svovlsyre ofte erstattes af andre Farvestoffer og Syrer. Navnet stam- mede oprindelig fra, at Blækket indeholdt en ringe Mængde Alizarin. En Slags Blæk, der saa at sige ikke kan fjærnes fra Papiret, uden at dette samtidig ødelægges, er Jærngallus- blæk med Tilsætning af Indigo og Kalium- ferrocyanid. Særdeles modstandsdygtigt over- for kemiske Paavirkninger er ogsaa det saa- kaldte Vanadinblæk, der fremstilles ved Blanding af et Afkog af Galæbler og en Op- løsning af Ammoniumvanadat med Tilsætning af noget Gummi. Nu til Dags fremstilles en stor Mængde Blæk, saakaldt A n i 1 i n b 1 æ k,. at forskellige Tjærefarvestoffer under Tilsæt- ning af en ringe Mængde af et Fortykkelses- middel, Gummi, Tragant eller Dekstrin, og oftest med en Tilsætning af en ringe Mængde Karbolsyre. Fabrikationen af Blæk er herved bleven meget let og simpel, men meget af det saaledes fremstillede Blæk har i Tidens Løb vist sig at være tilbøjeligt til at tabe Farven. Man har derfor i de fleste Lande fastsat bestemte Regler for Sammensætningen af det Blæk, der skal bruges til Dokumenter o. 1. I Danmark er det saaledes ved Forordningen af 23. Februar 1889 bestemt, at saadant Blæk skal kunne henføres til en af de følgende to Klasser. Klasse I: Jærngallusblæk, som pr. 1 indeholder mindst 4 g Jærn, og som er lige- saa holdbart overfor Sollys som det før nævnte Jærngallusblæk; og Klasse II: Blæk, hvis Skrifttræk efter 8 Dages Tørring ikke kan udvaskes med Alkohol eller Vand. Imid- lertid kan Garvesyre af andre Raastoffer end Galæbler give mindst lige saa godt Blæk som det til Klasse I hørende, og den opstillede Fordring er saaledes ikke ganske retfærdig- gjort af de faktiske Forhold. Kopiblæk og Hektografblæk er Blæk, der er noget mere koncentreret end Skriveblæk, og til hvilket der er sat noget mere Gummi og Glycerin eller Sukker. M æ r- k e b 1 æ k til Mærkning af Tøj skal kunne niodstaa Indvirkning af Sæbe og Blegemidler og bestaar som Regel af en Opløsning af Sølv- nitrat, blandet med Gummi e. 1. og Soda. Naar Skriften opvarmes, f. Eks. ved Hjælp af