Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Blækpulver 115 Bobinet el varmt Strygejærn, bliver den tydelig sort, idet der udskilles metallisk Sølv i selve Tøjets Fibre. Et udmærket Mærkeblæk kan frem- stilles ved Opløsning af 5 g Sølvnitrat i 10 g koncentreret Ammoniak og i en anden Be- holder 5 g Gummi arabicum og 7 g Soda i 12 g Vand. Disse Opløsninger bliver, efter at Sal- tene fuldstændig har opløst sig, hældt sammen og opvarmede en halv Time paa Vandbad. Man kan ogsaa til Mærkeblæk benytte en Opløsning i Vand af Kaliumpermanganat, ved Brugen af hvilket Skrifttrækkene kommer tydeligt frem ved Tørring, og som hæfter meget godt fast. Litografisk Blæk er egentlig ikke Blæk, men en Slags Tusch, der faas ved i Varmen at sammenrive 11 D. Voks, 3 D. Talg, 11 D. Sæbe, 5 D. Skællak, 4 D. Mastiks, 1 D. Kolofonium og 3 D. Kønrøg, alt efter Vægt. Blæk til Skrivning paa Zink, Jærn eller T i n kan fremstilles ved Opløsning af lige Vægtdele Kupriacetat og Salmiak i destilleret Vand, helst under Til- sætning af en ringe Mængde Kønrøg, for at Skrifttrækkene straks kan være synlige. Ved Blækkets Benyttelse udskilles et tyndt, fast- hæftende Lag Kobber paa Metalpladen. Blæk til glatte Overflader (Glas, o. 1.) kan fremstilles af 150 g af en Vandglasopløsning, hvortil er sat 20 cm3 Vand og 40 g af en 2,5 % Opløsning af Natriumaluminat (fremstillet ved Opløsning af Aluminiumoxyd i Natronhrtm det L,.r_____ farves bedst med et Metaloxyd. Sym/fjaté- stoffer, tisk Blæk er Blæk, der først bliVer . nligt ~ efter Paavirkning af Varme eller forskellige Kemikalier. Saaledes bliver Skrift, frenibfa med en Opløsning af et Koboltsalt eller eV Nikkelsalt, først synlig, henholdsvis blaa grøn, ved Opvarmning, og affarves igen af Luf- tens Fugtighed, begrundet paa at disse Salte kun er svagt farvede i vandig Opløsning, men har en kraftig Farve i vandfri Tilstand. Skrift med Kaliumferrocyanid bliver først synlig blaa efter Behandling med en Opløsning af et Ferrisalt. Skrift med Opløsning af et Blysalt eller et Kvægsølvsalt farves først sort efter at have været udsat for Indvirkning af Svovl- brinte. De forskellige farvede Blæksor- ter er sædvanlig tilberedte med Tjærefarve- stoffer ved Opløsning i Alkohol eller i en Op- løsning af Skællak og Borax i Vand; dog frem- stilles stadig en Del blaat Blæk ved Opløs- ning af frisk fældet Berlinerblaat i Oxalsyre. Blækpulver er som Regel en fint pulveri- seret Blanding af et Tjærefarvestof og Gum- mi, der kun behøver at opløses i Vand for at kunne bruges. Undertiden bestaar Pulveret ogsaa af en Blanding af knuste Galæbler, Jærnvitriol og Gummi arabicum. Blækstifter se Blyant. Blære (Blase; Bladder; Vessi e) kal- des de rensede, oppustede og tørrede Urin- blærer af forskellige større Pattedyr. De brugtes navnlig tidligere almindeligt til at oinde over Krukker med Syltetøj e. 1., men ør til dette Brug næsten helt fortrængte af <~et billigere Pergamentpapir, der er lige saa lufttæt som Blæren. Derimod finder de stadig Anvendelse til Opbevaring af Svinefedt og forarbejdes ofte til Tobakspunge. Af forskel- lige Fisks Svømmeblære koges Lim, saaledes paa Island af den islandske Torsks Blære, som der kaldes S u n d m a v e, og i Rusland samt andre Steder af Størens Svømmeblære, se Husblas. Ved Blærer i Metaller, navnlig i Jærn og Staal, forstaar man Utætheder i disse, som skyldes Luftarter, der optages eller dannes under Smeltningen, og som bliver indesluttede i Metallet under dettes Størk- ning. De giver ofte Anledning til Brud paa de af saadant Metal fremstillede Arbejdsstyk- ker. —- B læ r es t aal bruges iøvrigt ogsaa som særlig Betegnelse for en Slags Svejse- staal, Cementstaal, der nær Overfladen har Blærer som de nævnte, der udvendig viser sig som hvælvede Forhøjninger. Blærebille se Spanske Fluer. Blærebusk, Blæresenne, C o 1 u i e a> er en Slægt af de ærteblomstredes Familie, hvor- af flere Arter dyrkes som Prydplanter i vore Haver og en enkelt, C. arborescens, har haft nogen medicinsk Betydning, idet dens Blade, der har afførende Virkning, tidligere anvendtes som Erstatning for Sennesblade (»falske Sennesblade«), Vedet er anvendeligt til indlagte Træarbejder og fint Drejerarbejde. Blæregrønt, Saftgrønt, kinesisk Grønt, kaldes en til Vandfarver og Farv- ning af Papir tidligere meget benyttet grøn Farve, der faas af de umodne Bær af Kors- ved, Rhamnus cathartic a, ved Gæ- ring. Den har sit Navn fra, at den gaar i Handelen indtørret i Svineblærer som en sort- grøn Masse med et glinsende Brud. Den er nu næsten ganske fortrængt af Tjærefarve- Blærestaaf* se Jærn. Blæretårig Tang. Blæretrækkende Midler, V e s i c a n t i a, • Lægemidler, der, anbragte paa Huden, irriterende paa denne, saaledes at der ‘"''en mere eller mindre tydelig Blæredannelse; i de fleste Tilfælde benyttes hertil Præparater af spanske Fluer og Eufor- bium, men ogsaa Senneppapir og æterisk Sen- nepsolie, Krotonolie og Ammoniakliniment har blæretrækkende Virkning. Blæste Olier (Blown Oils, Oxidised oil, Base oil) kaldes Olier, der ved Gen- nemblæsning af Luft er gjort mere tyktfly- dende. Til deres Fremstilling opvarmes Olien, og ved den derpaa følgende Gennemblæsning af Luft indtræder der en saa stærk kemisk Virkning, idet Olien oxyderes, at der derved fi embringes tilstrækkelig Varme til at holde den fornødne Temperatur vedlige. Det er navnlig Bomuldsfrøolie, der behandles paa denne Maade, og som derefter gaar i Hande- len bl. a. under Navn af »Opløselig Ri- cinusolie«, fordi den er ligesaa tykfly- dcnde som denne Olie, men i Modsætning til denne er opløselig i Benzin. De blæste Olier bruges som Smøreolier, dog sædvanlig kun blandede med Mineralolier. Tran, der er behandlet paa lignende Maade, »oxyderet Tran«, bruges til Fremstilling af kunstig Dégras. Biøser kaldes Huder og Skind, der ved Af- haaring etc. er gjort færdige til Garvning. Boal, en Slags fin Madeiravin. Bobak se M u r m e 1 d y r s k i n d. Bobine kaldes de rørformede Legemer, som Regel af lignende der især benyttes paa Væven. Bobinet, Ty 11, Blondegrund (Tiill, Spitzengrund; B o b i n net; Tulle, T. bobine, T. anglaise), er et løst, knip- Form som en Garntrille, til Opvikling af Kædegarn 8*