Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bobinet
116
Bogheadkul
lingagtigt Væv med 6-kantede Aabninger,
fremstillet af Silke, Bomuld eller sjældnere
Uld. Det egentlige Bobinet adskiller sig fra
almindelige vævede Varer, der har to Traad-
systemer, nemlig Kæde og Islæt, ved at have
tre saadanne Systemer, nemlig 1 Kædesystem
og 2 Systemer af Islættraade, der løber skraat
gennem Vævet hver fra sin Side, krydser
Kædetraadene og slynger sig 1 Gang om dem,
idet det ene System af Islættraade i Mellem-
rummene mellem to Kædetraade gaar over
det andet, ved den yderste Kædetraad slyn-
ger sig halvanden Gang om denne og derpaa
paa Tilbagevejen gaar under Traadene i det
andet System. Fig. 33 fremstiller et Stykke
Bobinet, saaledes som det vilde se ud, der-
som Kædetraadene var stive og ubøjelige. Da
dc imidlertid giver efter for Islættens, eller,
som den her kaldes, Spolegarnets Træk, naar
Vævet udspændes fra Side til Side, vil de
enkelte Masker i Vir-
keligheden faa et Ud-
seende som vist paa
Fig. 34, hvor de sorte
Traade er Kædetraade-
ne. Til Fremstilling af
Fig. 33. Bobinet.
Bobinet benyttes enten Trikotstole eller Ma-
skiner, i hvilke Kædetraadene er udspændte
mellem to foroven og forneden anbragte Val-
ser, Kædebommene, saaledes at de stadig af-
rulles fra den nederste, medens det færdige
Bobinet oprulles paa den øverste, Islættraa-1
done er oprullede paa flade Spoler, der kastes
ind mellem Kædetraadene, afvekslende forfra ,
og bagfra, og Slyngningen bevirkes dels ved,'
at Kædetraadene forrykkes noget, dels ved,
at Spolerne forrykkes til Siden paa passende
Maade. Maskinen er i Tidens Løb undergaaet
mange Forbedringer, og efter at den er bleven
forsynet med Jacquardmekanisme, kan man
nu paa den fremstille Kniplinger, der næppe
er til at skelne fra ægte. Undertiden betegnes ’
ogsaa med Bobinet en Slags Netværk med
kun et Traadsystem, i hvilket en enkelt Traad
afvekslende slynger sig om den tilhøjre og
tilvenstre derfor liggende Traad, se Fig. 35.
Et saadant Netværk har i sin Fremstillings-
maade større Lighed med haandkniplet Væv
end det egentlige Bobinet. E n t o i 1 a g e eller
egentlig Blondegrund væves i en
Mængde smalle Strimler ved Siden af hver-
andre og forbundne ved en særlig Bindetraad, I
der bagefter trækkes ud, saaledes at hver i
Strimmel har sin egen faste Kant. Ap r e t
kaldes Bobinet, der er stærkt appreteret og 1
stivet, og som benyttes bl. a. til For i Dame-i
hatte. Bobinet kommer i Handelen i en ।
Mængde forskellige Bredder og i Stykker paa ]
sædvanlig 11—17 m (12—20 Yard) Længde og
fortrænger mere og mere den almindeligej
Bomuldsgaze og Petinet og tarveligere haand-!
i arbejdede Kniplinger. Hovedsædet for Fa-
brikationen er England, dernæst kommer
Frankrig og endelig Østerrig.
Bobuksskind se Murmeldyrskind.
Bockbier kaldes ethvert særlig stærkt ind-
brygget bajersk 01.
Bocksbeutel, Boxbeutel, er Betegnelsen
for en stærkt udbuget, lige saa bred som høj,
sammentrykt og korthalset Flaske, der be-
nyttes til den saakaldte Steinwein, se Fran-
kervine, og hvilken Betegnelse nu er gaaet
over paa selve Vinene.
Bocotræ, C o c o t r æ, kaldes Vedet af det i
det nordlige Sydamerika voksende Træ B o-
coa pravacensis. Vedet har en gul
Splint og en brunsort til sort, uregelmæssigt
begrænset Kærne. Det er haardt, tungt og tæt
og benyttes i Møbelsnedkeriet samt til Drejer-
arbejder.
Boehmeriatrævler se Ramie.
Boeuf wood se Botanybay Træ.
Bog 1) se Balle.
2) Bøge træ et s Frugt, Olden. Denne
anvendes dels til Saaning i Skovbruget, dels
fordi Kærnerne indeholder en betydelig Mæng-
de fed Olie, Bøgekær neolie (Buchen-
kerndl, Buch nussol; Beech oil;
Fig. 35. »Bobinet« med
et Traadsystem med de
sekskantede Masker.
Huile de faine; Oleum Fagi silva-
ticæ), der fremstilles deraf ved Presning.
Den koldt pressede Olie er lysegul og klar
med en svag, ejendommelig Lugt og en mild,
fed Smag, medens den varmt pressede er
mørkere og har en noget stram Smag, der
dog taber sig med Alderen. Den har en Vægt-
fylde ved 15° —- 0,9205—0,9225, stivner ved
c. -4- 17° og udmærker sig særlig ved, at den
kun meget vanskelig bliver harsk, Olien frem-
stilles især i Nordfrankrig, Thiiringen, Han-
nover og ved Rhinen og benyttes hovedsage-
lig til Forfalskning af Mandelolie, Nøddeolie
og Olivenolie samt i mindre Mængde som
Madolie og i Sæbefabrikationen. De af ren
Bøgekærneolie fremstillede Sæber er temme-
lig bløde og gullige og bliver med Alderen
svagt grønlige. Pressekagerne benyttes som
Kreaturfoder, navnlig til Svin, til Forfalskning
af Chokolade o. 1.
Bogbindercloth, Bogbindershirting,
er en Slags fin Bomuldsshirting, der er farvet,
presset i smaakornede Mønstre og forsynet
med en stærk Limappretur. Det benyttes til
Brochering, stiv Hæftning, af Bøger.
Bogbinderlærred se Katun.
Bogguld se Bladmetaller.
Boggy se S unh am p.
Bogheadkul (Bog head mineral, Tor-
bane hill mineral, Torbanit) er et
meget askerigt Ku 1 eller bituminøs Ski-
fer (s. d.), der forekommer ved Bathgate i
Linlithgowshire (Skotland) i Fløtser paa 40—
60 cm Mægtighed. Det bestaar her af 60—65
% Kul, over 9 % Brint, 4—5,5 % Ilt og 18—24
% Aske. Bruddet er jævnt eller muslet, Brud-