Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Boghvede 117 Bogtrykkertyper stykkerne skarpkantede. Bogheadkul er blødt og sejt, sortebrunt til leverbrunt, svagt glin- sende til mat. Det er meget let antændeligt og brænder med hvid Flamme og stærk Røg; det giver en bedre Belysningsgas end noget andet Kul. Vægtfylden er 1,284. Ved mikro- skopiske Undersøgelser har det vist sig, at det ikke har Struktur fælles med egentlige Kul, men at det oprindelig er Ler, som er stærkt gennemtræng! af brændbare Stoffer. Det regnes i saa Henseende for at staa imel- lem Brandskifer og Asfalt. Nærbe- slægtede Stenarter findes ved Pilsen i Bøhmen og brydes der under Navn af Brettelkul eller Blattelkul, i Gouvernementet Rjæ- san og ved Tula i Rusland. Boghvede (Buchweiz en, H e i dek o r n; Buckwheat, Darnel; Blé noir, Sar- ras i n) er Frugten af den til Skedeknæfami- lien hørende Plante Fag op y r um -escu- lent u m, der oprindelig er hjemmehørende i Asien, men som nu dyrkes overalt i Europa med Undtagelse af Norge og det nordlige Sverige. I Danmark dyrkes den hovedsagelig i det sydlige Jylland og i ringe Mængde paa Fyen, dels for at benyttes som Grøntfoder, dels i moden Tilstand til Opfedning af Krea- turer, men hovedsagelig til Fremstilling af Gryn og i mindre Mængder til Mel. D en almindelige Boghvede er en opret- staaende Urt med en trind, saftig, oftest rød- lig Stængel med spredte, stilkede, hjæTte- c-ller pilformede Blade. De smaa rødlig-hvide.. Blomster sidder i en Slags langagtig Klasé^of Frugten er en trekantet Nød med en i moden Bistand sort Skal og en meget stivelseholdilr Kærne. Saavel af denne Art som af en Varie- tet. Sølvboghveden, der dog vanskelig modnes i Danmark, fremstilles Boghvedegryn ved en Afskalning, der bedst foregaar straks efter Indhøstningen. Som særlig gode anses de danske Gryn, navnlig de, hovedsagelig paa Fyen ved en særlig Behandling fremstillede saakaldte R u 11 e g r y n. løvrigt indfører Danmark meget Boghvede baade som Korn og Gryn. Fra Frankrig indføres hovedsagelig Sølvboghvede med sølvgraa, mere buttede Frugter, medens Tyskland leverer en bety- delig Mængde almindelige Gryn. Ogsaa ame- rikanske og de simplere russiske Gryn gaar i Handelen. Boghvederne! spiller saa at sige ingen Rolle. Normalt har Danmark en Over- ^kudsindførsel af c. 5000 t Boghvede (ufor- nialet og formalet), Norge har en Indførsel af c- 3 t og Sverige en Indførsel af noget over 100 t Boghvede. . Bogstavtræ, Tigertræ, Muskattræ (I e 11 e r n h o 1 z; Letter wood, Tiger- wood; Bois de 1 e 11 r e), kaldes Vedet af forskellige sydamerikanske Træer af usikker Oprindelse. Som Stamtræer angives A m a- 11 ° a g u i a n e n s i s, B r o s i m u m A u b 1 e- tii og Machærium S c h o m b u r g k i i. jJet er rødbrunt med sorte og purpurrøde i letter og Tegninger, der ligner Bogstaver, flange- eller Tigerskind eller undertiden en gennemskaaren Muskatnød og er meget fast, naardt, tæt, tungere end Vand, kan modtage en smuk Politur og anvendes derfor til fint Snedker- og Drejerarbejde, Spadserestokke o. 1. Det kaldes ogsaa undertiden S 1 a n £ e- træ (s. d.). Bogtrykfarver kan være sorte (Tryk- sværte) eller anderledes farvede og bestaar i Hovedsagen af gammel, stærkt indkogt Lin- olie, i hvilken der er udrevet Kønrøg eller andet fint fordelt Kulstof, saasom Frankfurter- sort o. 1., undertiden med Tilsætning af lidt fint malet Indigo eller Berlinerblaat for de sorte Farvers Vedkommende, og Mineralfar- ver eller Tjærefarver for de brogede Sorters Vedkommende. I Stedet for Kulstof anvendes ogsaa som sort Farvestof udfældet sort Ferro- ferrioxyd. Medens Sværten altid fremstilles fabrikmæssig, bliver de brogede Farver un- dertiden fremstillede i Bogtrykkerierne selv ved Rivning paa en lille Farverivemaskine. Efter de Maskiner, paa hvilke Farven skal anvendes, skelner man mellem Rotations- mas k i n-, Maskin- og Haandpresse- farver, og efter Formaalet endvidere mel- lem Avis-, Ak ci den s-, Værk- og Illu- strationsfarver i meget forskellige Varieteter og til meget forskellige Priser. En Del af Linolien bliver ofte erstattet af billigere Materialer, saasom Masut, Harpiksolie, Har- piks og Tjæreolie, hvorved dog Kvaliteten forringes betydeligt, saaledes at saadanne Farver kun kan benyttes til almindeligt Avis- os Værkarbejde. Samtidig med Kolofonium tilsættes ofte en ringe Mængde Sæbe, hvilket medfører den Fordel, at Typerne lettere kan renses for Farven. Man kan til god Bogtryk- farve stilte.følgende Fordringer: 1) Den maa danne en fuldkommen ensformig, sirupstyk Vædske af glinsende sort (blaalig, ikke graa- sort) Farve; og den maa hverken indeholde smaa Klumper af ikke udrevet Kønrøg eller Hudstykker af indtørret Fernis e. 1. 2) Den maa, saaledes som den er, let kunne fordeles af Fafvevaisen paa Formen, alt efter den an- vendte Maskines Art 3) Den skal give et rent sort, ikke graat Tryk, maa ikke tilstoppe Typerne og skal let lade sig vaske af disse. 4) Den maa hverken tørre for langsomt eller for hurtigt; i første Tilfælde, naar Tørringen foregaar for langsomt, spildes for megen Tid ved Aftagningen og Sammenfalsningen af Arkene. Foregaar Tørringen for hurtigt, vil Papiret let komme til at hænge fast ved Typerne og gaa itu eller i alt Fald blive saa skørt, at et Gentryk ikke lader sig udføre, ligesom ogsaa en Indtørring paa Farvevalsen let vil medføre, at Stykker af denne rives løs og bliver hængende paa Formen. 5) Farven maa ikke smitte af, efter at den er bleven tør, hvilket dels vilde ødelægge det færdigtrykte Værk, dels naturligvis genere Læseren. 6) Farven maa ingen stærk Lugt have, eller denne maa i ethvert Tilfælde forsvinde straks efter Farvens Tørring. 7) Farven maa ikke løbe ud, d. v. s. den deri indeholdte Olie maa ikke, efter at Trykket er blevet tørt, sive ud i Papiret og danne en fed Rand om det en- kelte Bogstav. Da Kønrøg ikke kan bleges, kan Tryk- makulatur ikke benyttes i Papirfabrikkerne til Fremstilling af hvidt Papir, og man har der- for forsøgt at erstatte Kønrøg i Bogtrykfarver med andre sorte Farvestoffer, der kan bleges, men hidtil uden Held. Af Bogtrykfarve har Danmark, Norge og Sverige normalt en Overskudsindførsel, om- kring 100 t for hvert Land. Bogtryksværte se B o g t r y k f a r v e. Bogtrykkertyper, -Skrifter eller -B o g- staver, fremstilles sædvanlig i de saakaldte Skriftstøberier, navnlig i Tyskland, Frankrig,