Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Boi 118 Bolus Italien og England af en særlig haard Bly- legering (se Bly). De forekommer i mangfol- dige Sorter efter de forskellige Skriftarter, som Fraktur eller Gotisk, Antikva, Kursiv o. a. og indenfor hver enkelt igen talrige Størrel- ser, indenfor hvilke man atter skelner mellem fed, halvfed, bred, smal, mager, Skelet, skatteret o. s. v. Efter Størrel- sen skelner man mellem følgende Sorter: Diaman! Nonpareille Petit Bourgeois Korpus Cicero Mittel Tertia Tekst I Derefter følger Dobbelt Cicero, Dob- belt Mittel, Lille Kanon, Grov Ka- non, Lille Missal, Grov Missal, Lille Sabon, Grov Sabon, Real og Imperial, hvorefter følger de saakaldte Plakatskrifter. De almindeligst benyt- tede Skrifter: Petit, Bourgeois og Korpus, kaldes sædvanlig Brødskrifter. Under- tiden benævnes Typernes Størrelse ogsaa i Punkter (å 0,25 mm), idet f. Eks. Diamant er 4 Punkter, Perle 5, Petit 8, Bourgeois 9, Kor- pus 10, Tekst 20, Lille Sabon 76, Imperial 108. Boi se B o y. Bois Durci se T r æ s t u k. Bojan kaldes de næsten kugleformede Sten- tøjskrukker, som oprindelig udelukkende kom til Europa fra Kina med syltet Ingefær, Kon- kvats o. 1., men som nu ogsaa fremstilles i stor Mængde i Europa, baade af Stentøj, Fajance og Porcellæn og med meget forskel- lig Udsmykning. Boldoblade. Folia B o 1 d o, F. R u i z i æ tragrantis, faas af Peumus Boldus Molino, et paa Chiles og Perus Højsletter hjemmehørende Træ. Det er ovale, 6—8 cm lange, stilkede og helrandede Blade, der er tykke og lette at brække itu. Nerverne kan kun ses paa Bladenes Underside. De har en krj^dret Lugt og Smag, der noget minder om Kamfer, og indeholder henimod 2 % æterisk Olie, et Alkaloid, Boldin, et Glykosid, Bol- do g 1 u c i n, samt Sukker og Garvestof. Det alkoholiske Udtræk af Bladene anvendes ved Leversygdomme og Dyspepsi. I sin Hjem- stavn benyttes den friske Plante som Gemyse. Bole se B o 11. Boletus, Rør sv amp, er en Afdeling af Svampene, der har Sporene siddende i tæt- stillede Rør paa Hattens Underside. B. cer- vinus = Hjortespring. — B. edulis = Rørhat, spiselig. — B. laricis = Læ r- kes vamp. Boli er den farmacevtiske Betegnelse for Piller, der vejer mellem 0,5 og 5 g. Boli, Bole, er et engelsk Maal for tørre Varer, navnlig Korn. 1 Boli er = 6 Bushels — 48 Gallons = 218,092 1. I Skotland bruges desuden en Boil som Betegnelse for 140 en- gelske Pd. Havremel. Bolletritræ se H e s t e k ø d t r æ. BologneserHasker kaldes nogle smaa, kolbe- formede, meget tykvæggede Glasflasker, der efter Pustningen er afkølede meget hurtigt i Luften. Herved stivner Yderfladen først, og der optræder derved saadanne Spændinger i Glasvæggen, at den mindste Ridse i Flaskens Inderside, fremkaldt f. Eks. ved nogle skarpe Sandskorn, som kastes ned deri og rystes, vil bevirke, at Flasken med et Knald forvandles til Pulver, medens den derimod er temmelig modstandsdygtig mod ydre Vold. Bologneserflor se Krep. Bologneserkridt er en Slags slemmet Kridt, der er meget fint og let, og som anvendes til Polering af Metalvarer. Det kommer i Han- delen over Triest. Bolsjer se Bonbons. Bolster eller Dynevaar er et kipret, oftest treskaftet, meget tæt vævet Stof, der fremstilles dels af ublandet Bomuld, O 1 m e r- d u g eller Bomuldsbolster, dels med Bomuldsislæt og Hørganiskæde, dels helt af Hørgarn eller helt af Jute. Sædvanlig væves det med røde eller blaa Tværstriber. Bolt kaldes en cylindrisk Stang af Jærn, sjældnere af andre Metaller, der bruges til at forbinde Jærn- eller Trædele indbyrdes. En Bolt er ved den ene Ende forsynet med et Hoved og i den anden Ende enten forsynet med Skruegænger, til hvilke passer en løs Møtrik, som skrues paa, efter at Bolten er anbragt i Bolthullet, Skruebolte, eller den har ved den anden Ende et Øje, gennem hvil- ket der kan stikkes en Stang (Split), 0 j e- bolte, eller den Ende, der er stukket gen- nem Jærnet eller Træet, hamres fladt ud over dette, N i 11 e b o 11 e til Jærn, K 1 i n k b o 11 e til Træ. Endvidere haves Hagebolte, der er forsynede med en Hage i den ene Ende, og Hakkebolte, som ikke drives helt igen- nem Træet men er forsynede med Modhager paa Stangen for ikke at kunne trækkes til- bage. Sidstnævnte bærer i Grunden kun med Urette Navnet Bolt. Skruebolte, der anvendes til Træ, har ofte firkantet Tværsnit paa den ikke skrueskaarne Del, for at de ikke skal kunne drejes rundt i Træet og derved løsnes. Boltings er den engelske Betegnelse for for- skellige aabne Tøjer, navnlig Gaze, i de gro- vere Kvaliteter, i hvilke d'e benyttes til Flue- skabe, Trækvinduer o. 1. Bolus (lat., betyder Jordklump) er en meget finkornet, ensartet, jærnholdig Lerart, der er af forskellig Farve efter den tilstedeværende Jærnmængde. Den har muslet Brud og er noget sprød, svagt fedtglinsende, med glin- sende Pulver og kantgennemskinnende til uigennemsigtig. I fugtig Tilstand er den fedtet at føle paa, klæber undertiden stærkt, under- tiden lidt eller slet ikke ved Tungen. I Vand springer den i smaa Stykker under Knitren og uden at blive blød. Haardheden er 1—2 og Vægtfylden 2,4. Den bestaar i Almindelighed af 41—42 % Kiselsyre, 20—25 % Aluminium- oxyd, 24—25 % Vand og Resten Jærnoxyd. Ved Brænding bliver den haard; nogle Varie- teter er smeltelige, andre usmeltelige. Den forekommer i Sachsen, Bøhmen, Schlesien og ilere andre Steder dels paa Ertsgange (Fedt- bolus) dels i vulkanske Basaltbjerge. Bolus har været kendt og anvendt lige fra Oldtiden og man har flere Varieteter deraf. Hvid Bolus (h v id Pibeler, Bolus alba) anvendes til Polering, som Grund ved For- gyldning og Forsølvning af Træ, til Aftryk- ning af Segl og Mønter, til Bortfjernelse af Fedtpletter af Papir og Tøj, til Kit, til blod- stillende Omslag og til Kridtpiber, Pibehove- der etc. Rød Bolus (Bolus rubra) be- nyttes paa lignende Maade som den hvide og > ■