Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bom 119 Bomuld tillige som Farve. G u 1 B o 1 u s anvendes lige- som de andre som Pudsemiddel, ved Glød- ning bliver den rød og gaar da under Navnet Polerrødt. Armenisk eller orien- talsk Bolus, armenisk Jord, er af smuk, bleg- eller gulrød Farve og glat og blød at føle paa. Foruden i Armenien, hvorfra den tidligere kom, findes den ogsaa i Bøhmen og Frankrig. Bolus fra Siena, Siena- j o r d forekommer enten raa under Navn af Terra d’I t a 1 i a med smuk lysegul Farve, eller brændt eller kaltineret med rødbrun Farve under Navn af Terra di Siena ell. Mahognibrunt. Den kommer fra Toscana over Triest eller Livorno og benyttes som Oliefarve, Vandfarve, til Freskomaling og til brune Kobbertryk. Terra lemn i a (lem- n i s k Bolus) findes paa den tyrkiske 0 Limnos (tidligere Lemnos) og benyttedes tid- ligere i Medicinen under Navn af M a 1 the- s e r j o r d, Mariemælk, rød Segljord, Terra sigillata rubra. Bom, en Forvanskning af det tyske Baum, bruges i mange Tilfælde som Betegnelse for en Valse, saaledes i Væverier, hvor Kæde- bommen betegner den Valse, paa hvilken Kædetraadene er oprullede, Tøjbommen den Valse, om hvilken det færdigvævede Tøj vindes. Bombaksuld se Kapok. ~ Bombasin, Bombazet, Bom rri é-'s's- i (ikke at forveksle med BommesiO^af' oprinde^ lig et kipret Silkestof, der tilvirkedes i Milano og benyttedes som Forstof, og gik senere over til at betegne forskellige uldne'glatte Forstoffer, der vævedes baade i England, Frankrig og Tyskland. Nu betegnes dermed i Frankrig sædvanlig enten et glat, temmelig løst vævet Tøj af groft og haardt Kamgarn eller et kipret Stof med Silkekæde og Islæt af blødt Kamgarn eller undertiden et fint bom- mesiagtigt Bomuldsstof. I Tyskland forstaar man sædvanlig derved enten et glat uldent Kamgarnsstof eller et kipret Halvsilkestof med KædQ af Bastsilke og Islæt af Bomuld. I Eng- land kaldes et sort Stof med Silkekæde og Uldislæt, der benyttes meget til Sørgekjoler, Bombazine. Bombayhamp bruges som Betegnelse for forskellige indiske, vegetabilske Trævlestof- fer, mest for Qambohamp og S u n- h a m p. Bombaystaai kaldes en meget stærk Slags Staal, der indeholder en ringe Mængde Alu- minium. Bombazet se Bombasin. Bombykometer se Qar n. Bommes se Bordea uxvine. Bommesi se B a r c h e n t. Bommesine se B o m b a s i n. Bomolie se Olivenolie. Bomuld (Baumwolle; Cotton; Co- t o n) er Frøhaarene af forskellige Arter af den til Katostfamilien hørende Bomuldsplante, Gossy pium, der optræder som Urter eller Buske med haandlappede Blade og gule, sjældnere hvide Blomster. Frugten er en 3- eller 4-rummet Kapsel af Størrelse som en Valnød, der ved Modningen springer op, idet den deler sig i 3—4 Rum, hvert indeholdende et stort Antal Frø, fra hvis Overfladene Haa- rene udvikler sig i meget stort Antal, se Fig. 37. Hvert af disse Haar bestaar af en enkelt, meget langstrakt Celle, der i levende Til- stand er fyldt med Protoplasma, men som ved Frøets Modning dør, hvorved Protoplas- maet skrumper stærkt ind, saaledes at Cellen hovedsagelig er fyldt med Luft. Det indven- dige Hulrum kan, som det vil ses af Fig. 37, der _ ved 8 — forestiller Tværsnit af for- skellige Bomuldshaar, have meget forskellig Form og Størrelse, men er som Regel langt og smalt, svarende til Haarets brede og flade Form. Selve Haaret er næsten altid drejet og snoet paa forskellig Maade som vist paa Fig. 37. Paa et og samme Frø er Haarene altid af forskellig Længde, idet de længste Haar sidder ved det ægformede Frøs brede Ende, men iøvrigt varierer Længden, Stape- len, fra 12 til 50 mm, og Bredden, som lidt under Haarets Midte er størst, fra 0,012 til 0.045 mm, idet Stapel og Tykkelse er nogen- lunde karakteristisk for de enkelte Arter og for de forskellige i Handelen gaaende Kvali- teter. De forskellige Arter af Bomuldsplanten, som dyrkes, kan hovedsagelig henføres til 4 Arter, der kan skelnes fra hverandre paa følgende Maade: A. Frøene er foruden med de lange Frøhaar ogsaa beklædte med en kort, gullig Filt, de saakaldte Virgotrævler, der kan anven- des i Papirfabrikationen. 1) G o s sy p ium herbaceum (Indisk Bo-muld) med 3-5-, sjældnere 7-lappede °Blgde, gullige Blomster og et stort Yder- •bægef^åer omtrent har samme Længde som Kapsleiif^J^ert Rum indeholder 5—7 Frø, og Frøhaarene er 20—28 mm lange, sjældnere wider 20 mm og gennemsnitlig 0,019 mm brede. £ /2) Go s .5 ypium hirsutum (Upland ^omurd) med tæt behaarede Bføde og Stilke, 3—5-lappede Blade, hvis Indskæringer kun naar til Midten af Bladet, glatte Kapsler og 6—8 Frø i hvert Rum. Frøhaarenes Længde er gennemsnitlig 25 mm, og de er gennemsnitlig 0,022 mm brede. 8. Frøene bærer kun lange Haar og er ikke beklædte med Filt. 1) Qossypium barbadense (Sea Island Bomuld) med 3—5-lappede Blade, gullige Blomster og indeholdende i hvert Rum 6 Frø, der ikke hænger sammen. Frøhaarene bliver indtil 50 mm lange og gennemsnitlig 0,026 mm brede. 2) Qossypium peruvianum (Syd- amerikansk Bomuld) med 3—5-lappede Blade, hvide Blomster og i hvert Rum 5—10 Frø, der hænger fast ved hverandre. Frø- haarene bliver indtil 35 mm lange og gen- nemsnitlig 0,032 mm brede, lil sidstnævnte Gruppe hører ogsaa Qossypium arbo- re u m, der er den største af alle Bomulds- planter, idet den naar en Højde af indtil 7 m, men som ikke har nogen Udbredelse som Kul- turplante. Iøvrigt varierer Haarenes Længde betyde- ligt indenfor de forskellige Arter efter Vokse- stedet, se ndf. Haarets Vægge bestaar af næsten ren Cel- lulose, der er beklædt med en prikket eller ’stribet korkagtig Overhud, Cuticula, og inde- holder iøvrigt c. 5 % Fedt, Harpiks, Farve- stof og kvælstofholdige Stoffer. Heraf følger Haarets ejendommelige Forhold ved Behand- ling med Kuprioxydammoniak, idet Væggene derved svulmer meget stærkt op og sprænger den upaavirkede Cuticula, der til Dels bliver