Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Bomuldsgarn 127 Bomuldsgarn afleverer Bomulden til Slagværket e, der ro- terer med en Hastighed af 12—1600 Omdrej- ninger i Minuttet, og som er forsynet med en Rist f, mod hvilken Slagværket arbejder, og en Rist g, gennem hvilken Støv og Affald fal- der ned i en Samlebeholder h. Bomulden suges ved Hjælp af Ventilatoren p hen paa Tromlerne ii og is, der, idet de roterer, suger Bomulden fast paa deres Overflade som en sammenhængende Vat, medens de lader Stø- vet passere gennem sig, hvorefter det af Ven- tilatoren føres bort til Støvkammeret q. Fra Sitromlerne tages Floret derpaa af Valserne k og sammenpresses yderligere mellem Valserne h, h, Is og h, for derpaa ved Hjælp af Val- serne m, ni og na at vikles op som vist ved o. Ofte anvendes en yderligere Rensning paa en saakaldt Ekspreskarte, der ligner en Slagmaskine, men hvis Slagværk bestaar af en med Savtænder besat Tromle, der river stærkt op i Bomulden, hvorved en yderligere Frasigtning af Støv og Smuds muliggøres. Fra Slagmaskinen gaar Bomulden derpaa til K a r- ten, der skal løsne den dannede Vat, saaledes at Haarene lettere kan lægges parallelt. Kar- Fig. 40. Karter. ten bestaar af et Stykke Læder, ved Maskin- arbejde anbragt paa en cylindrisk Overflade, og gennem hvilket er stukket en Mængde dobbelt knæformet bøjede Metaltraade, der tilsammen danner det saakaldte Kartebeslag, lo saadanne Beslag arbejder altid sammen vil, naar Tænderne viser i modsat Ret- ning, se Fig. 40, D og T, og de begge eller <- en ene bevæges i samme Retning som Tæn- derne viser, karte de mellem dem anbragte Taver fra hinanden. Viser derimod Tænderne i samme Retning, som ved W og T paa Fig. 40, kan man, naar T bevæger sig hurtigere end W i samme Retning, som Tænderne viser, faa alle Taverne trukne ud af Tænderne paa W. I sidstnævnte Eksempel er tillige vist en saakaldt Arbejdsvalse A, der arbejder sam- men med den egentlige Valsetromle T, men bevæger sig langsommere end Valsen W, saa- ledes at denne vil tage Bomulden fra A og overføre den igen til T. Sædvanlig anordnes et stort Antal af saadanne Valsepar som A og W og ogsaa ofte faststaaende Kartebeslag som D i passende Rækkefølge udenom en meget stor Kartetromle, idet man foretager to Kart- ninger af Bomulden, først paa en grovere Fo r k a r t e-, dernæst paa en finere F i n- kartemaskine, af hvilke der haves en Mængde forskellige Konstruktioner. Ved Kart- ningen afgaar som Regel 3—12 % som Affald, der kan benyttes til groft, simpelt Garn. Bom- ulden forlader Tromlen som et Baand, der sædvanlig passerer en St rækkemaskine eller Laminersto 1, der bestaar af 3—6 efter hinanden følgende Valsepar, der bevæ- ger sig med tiltagende Hastighed, hvorved bevirkes en Egalisering af Bomuldsbaandet eller Lunten. Bomulden er hermed færdig til den egentlige Spinding, der bestaar i en Ud- trækning og Snoning af Lunten. S p i n d i n- g e n deler sig i to Dele, nemlig den grovere Forspin ding, der undertiden gentages flere Gange, og Finspindingen, idet man til begge Arbejder har forskellige Maskiner. Et Eksempel paa en Forspindemaskine er vist paa Fig. 41, hvor a betegner Laminerstolen, fra hvilken Lunten føres til Vingerne b og derfra til Spolen c; i er en Vogn, der ved Hjælp af Tandstangen k og Tandhjulet m be- væges op og ned, og paa hvilken Spolen c samt Hjulparrene gh og ef, der drejer Spolen og Vingerne, er befæstede. Ved disse Bevæ- gelser vil Lunten baade strækkes og snos. Efter Forspindingen følger en Finspinding, ved hvilken Traaden yderligere strækkes til den forønskede Finhed og samtidig snos færdig. Eftersom Finspindingen foretages paa den saa- kaldte Watermaskine, som navnlig bru- ges til det stærkeste og kraftigst snoede Garn, der i Reglen anvendes til Kædegarn, eller paa Mule maskinen, der sædvanlig anvendes til blødere, ikke saa stærkt snoet Garn, f. Eks. Islætgarn og svagt snoet Kædegarn, Medio- tvist, benævnes den færdige Vare ofte