Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bomuldsgarn
127
Bomuldsgarn
afleverer Bomulden til Slagværket e, der ro-
terer med en Hastighed af 12—1600 Omdrej-
ninger i Minuttet, og som er forsynet med en
Rist f, mod hvilken Slagværket arbejder, og
en Rist g, gennem hvilken Støv og Affald fal-
der ned i en Samlebeholder h. Bomulden
suges ved Hjælp af Ventilatoren p hen paa
Tromlerne ii og is, der, idet de roterer, suger
Bomulden fast paa deres Overflade som en
sammenhængende Vat, medens de lader Stø-
vet passere gennem sig, hvorefter det af Ven-
tilatoren føres bort til Støvkammeret q. Fra
Sitromlerne tages Floret derpaa af Valserne k
og sammenpresses yderligere mellem Valserne
h, h, Is og h, for derpaa ved Hjælp af Val-
serne m, ni og na at vikles op som vist ved o.
Ofte anvendes en yderligere Rensning paa en
saakaldt Ekspreskarte, der ligner en
Slagmaskine, men hvis Slagværk bestaar af
en med Savtænder besat Tromle, der river
stærkt op i Bomulden, hvorved en yderligere
Frasigtning af Støv og Smuds muliggøres. Fra
Slagmaskinen gaar Bomulden derpaa til K a r-
ten, der skal løsne den dannede Vat, saaledes
at Haarene lettere kan lægges parallelt. Kar-
Fig. 40. Karter.
ten bestaar af et Stykke Læder, ved Maskin-
arbejde anbragt paa en cylindrisk Overflade,
og gennem hvilket er stukket en Mængde
dobbelt knæformet bøjede Metaltraade, der
tilsammen danner det saakaldte Kartebeslag,
lo saadanne Beslag arbejder altid sammen
vil, naar Tænderne viser i modsat Ret-
ning, se Fig. 40, D og T, og de begge eller
<- en ene bevæges i samme Retning som Tæn-
derne viser, karte de mellem dem anbragte
Taver fra hinanden. Viser derimod Tænderne
i samme Retning, som ved W og T paa Fig.
40, kan man, naar T bevæger sig hurtigere
end W i samme Retning, som Tænderne viser,
faa alle Taverne trukne ud af Tænderne paa
W. I sidstnævnte Eksempel er tillige vist en
saakaldt Arbejdsvalse A, der arbejder sam-
men med den egentlige Valsetromle T, men
bevæger sig langsommere end Valsen W, saa-
ledes at denne vil tage Bomulden fra A og
overføre den igen til T. Sædvanlig anordnes
et stort Antal af saadanne Valsepar som A og
W og ogsaa ofte faststaaende Kartebeslag som
D i passende Rækkefølge udenom en meget
stor Kartetromle, idet man foretager to Kart-
ninger af Bomulden, først paa en grovere
Fo r k a r t e-, dernæst paa en finere F i n-
kartemaskine, af hvilke der haves en
Mængde forskellige Konstruktioner. Ved Kart-
ningen afgaar som Regel 3—12 % som Affald,
der kan benyttes til groft, simpelt Garn. Bom-
ulden forlader Tromlen som et Baand, der
sædvanlig passerer en St rækkemaskine
eller Laminersto 1, der bestaar af 3—6
efter hinanden følgende Valsepar, der bevæ-
ger sig med tiltagende Hastighed, hvorved
bevirkes en Egalisering af Bomuldsbaandet
eller Lunten. Bomulden er hermed færdig til
den egentlige Spinding, der bestaar i en Ud-
trækning og Snoning af Lunten. S p i n d i n-
g e n deler sig i to Dele, nemlig den grovere
Forspin ding, der undertiden gentages
flere Gange, og Finspindingen, idet man
til begge Arbejder har forskellige Maskiner.
Et Eksempel paa en Forspindemaskine er vist
paa Fig. 41, hvor a betegner Laminerstolen,
fra hvilken Lunten føres til Vingerne b og
derfra til Spolen c; i er en Vogn, der ved
Hjælp af Tandstangen k og Tandhjulet m be-
væges op og ned, og paa hvilken Spolen c
samt Hjulparrene gh og ef, der drejer Spolen
og Vingerne, er befæstede. Ved disse Bevæ-
gelser vil Lunten baade strækkes og snos.
Efter Forspindingen følger en Finspinding, ved
hvilken Traaden yderligere strækkes til den
forønskede Finhed og samtidig snos færdig.
Eftersom Finspindingen foretages paa den saa-
kaldte Watermaskine, som navnlig bru-
ges til det stærkeste og kraftigst snoede Garn,
der i Reglen anvendes til Kædegarn, eller paa
Mule maskinen, der sædvanlig anvendes
til blødere, ikke saa stærkt snoet Garn, f. Eks.
Islætgarn og svagt snoet Kædegarn, Medio-
tvist, benævnes den færdige Vare ofte