Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Bomuldsfrøolie 126 Bomuldsgarn lig i Amerika, presses, efter at Skallerne er fjærnede, eller, hvad der er det almindeligste i Europa, presses i uafskallet Tilstand. De knuste Frø eller Kærner presses i hydrauliske Presser, indlagte i uldne Sække, hvorefter den affiydende Olie enten forsendes som Raa- olie eller raffineres ved Behandling med Na- tronlud og Gennemblæsning af Luft, hvorved c. 18 % af Raaolien fjernes, idet den skiller sig ud i Form af et Bundfald, der indeslutter en Del Olie, og som under Navn af S o ap- stock benyttes til mørke Sæber, billig Bog- trykfarve og til Fremstilling af Fedtsyrer, der undertiden kaldes »Cottonstearin« (jfr. dog ndi.). Den parfumeres ofte før Forsendelsen med Nitrobenzol og bleges undertiden med Klorkalk. Skal Olien indvindes ved Ekstrak- tion, bliver Frøene malede til et fint Mel, der i særlige Ekstraktionsapparater behandles med Benzin eller Kulstofsulfid, der opløser Olien og igen kan indvindes ved Opvarmning af denne. Presse- eller Ekstraktionsresterne be- nyttes som Foderstoffer, se Bomuldsfrø- kager. Den raa Olie er uklar og rødligbrun eller smudsiggul. Farven afhænger dels af Fabrika- tionsmetoden, dels af Frøsorterne, idet saa- ledes den af Frøene af Qossypium bar- badens e, navnlig i Europa fremstillede Olie er betydeligt mørkere end den i Nordamerika af Frøene af Qossypium hirsutum fremstillede. Den rensede Olie er straagul og har en Vægtfylde ved 15° = 0,922—0,926. Ved Afkøling til -|- 12 til + 10,° begynder den at udskille Stearin og bliver fuldstændig fast ved 0 til -4- 1 °. Den staar paa Overgangen mellem de tørrende og de ikketørrende Olier. Medens den raa Olie nærmest lugter og sma- ger som Linolie, har den rensede Olie en be- hagelig nøddeagtig Smag. Til Spisebrug bli- ver den sædvanlig bleget med Valkejord, ofte under Tilsætning af surt Natriumkarbonat. Den raa Olie benyttes i Amerika dels som Maskin- smørelse, til Sæbefabrikation og dels til Ind- blanding i Linolie til Fernisser. Den rensede Olie bruges dels til Sæbefabrikationen, dels udskilles de faste Bestanddele ved Afkøling og Presning og benyttes under Navn af Bom- ulds st ear in ell. Cottonstearin væ- senlig i Margarinefabrikationen (Smeltepunkt 26—40 °), medens den flydende Del benyttes som Madolie, Sardinolie og til Forfalskning af andre Olier, hvortil ogsaa, ligesom til Ind- blanding i Talg, Svinefedt, Compound lard og Margarine, den rensede Olie direkte kan be- nyttes. I Sæbefabrikationen foretrækkes den raa Olie undertiden, fordi denne paa Grund af et Indhold af frie Fedtsyrer lettere lader sig forsæbe. I Europa bruges dog mest hertil den rensede Olie, men aldrig alene, kun blan- det med andre Fedtstoffer, dels fordi den van- skelig lader sig forsæbe, dels fordi den dan- nede Sæbe kun vanskelig lader sig udsalte, og dels fordi Sæbe, fremstillet alene af Bomulds- frøolie, med Alderen faar en ejendommelig, ubehagelig Lugt. Angaaende Oliens Anven- delse til Fremstilling af blæste Olier, s. d. Bomuldsfrøolicn finder nu en saa udstrakt Anvendelse i de ovenfor nævnte Øjemed, at skønt Fabrikationen først kan siges at være sat rigtig i Gang efter 1870, fabrikerer Ame- rika allerede nu c. 250 Mill. 1 Olie, hvoraf kun omtrent 40 % forbruges i selve Landet, me- dens de 60 % eksporteres. Handelen med denne Olie er paa Hovedhandelspladserne i Amerika underkastet Kontrol af en særlig Kommission, der ang’aaende de forskellige Kvaliteter har opstillet følgende Regler: Raa Olie skal for at kunne gaa som prime crude oil være fremstillet af afskallede Frø, have en sød Smag og Lugt, være fri for Vand og Bundfald og maa ved den almindelige Rensningsmetode kunne give prime sum- mer yellow. —- Den raa Olie maa for at kunne kaldes choice crude oil tilfreds- stille de samme Fordringer som foregaaende og ikke indeholde mere end 1 % frie Fedt- syrer. —- Summer yellow cotto n- s e e d-o i 1 skal være fuldstændig blank, fri for Vand og Bundfald, have en sød Lugt og: Smag og en ren straagul, ikke rødlig Farve. Wi n t e r yellow Olien skal tilfredsstille de samme Fordringer som foregaaende og derhos ved at afkøles til 0 ° holde sig fuldstændig klar i 5 Timer. — Wi n t e r w h i t e Olien skal til- fredsstille de samme Fordringer som fore- gaaende, men have en straahvid indtil hvid Farve. — Summer white Olien skal til- fredsstille de samme Fordringer som fore- gaaende med Undtagelse af Fordringen om at holde sig klar ved Afkøling. — Raffineret gul Olie, der betegnes som off, kan have en daarligere Smag end foregaaende, ligesom Farven maa være rødlig, men dog ikke rød. En Indblanding af Bomuldsfrøolie i Plante- olier kan som Regel kim paavises ved en ud- førlig kemisk Undersøgelse, medens et Ind- hold deraf i animalske Fedtstoffer ofte lettere lader sig paavise, nemlig ved Oliens Indhold af Fytosterin, der kan udskilles efter Fedt- stoffets fuldstændige Forsæbning og derpaa nærmere undersøges. Bomuldsgarn (Baumw oli engar n; Cot- ton yarn, Twist; Fil de c o t o n) er Bomuld, som er spundet til Garn eller Traad. Spindingen foregaar i særlige Spinderier, i hvilke man først foretager en Klassifikation af Bomulden efter dens Værdi som Spindemate- riale, idet man sædvanlig deler den i 8 Klas- ser, som Repræsentanter for hvilke man ta- ger: 1) Lang Georgia, 2) Bourbon, Jumel og Porto Rico, 3) Pernambuco, 4) Louisiana, 5) Carolina og kort Georgia, 6) Virginia, 7) Su- rate og 8) Bengal, og man foretager i Over- ensstemmelse hermed før Spindingen en Blan- ding af beslægtede til samme Klasse hørende Sorter. Efter Blandingen skal den i Ballerne stærkt sammenpressede Bomuld løsnes, hvil- ket sker ved efter hinanden følgende Behand- ling i Volfer, Slag- og Kartemaskine. Af Vol- f e r eller Aabnere haves mange forskellige Konstruktioner, af hvilke en meget benyttet bestaar af en Kasse, indvendig forsynet med fremspringende Arme eller Lister, og i hvilke roterer indtil 4 Tromler, ligeledes forsynede med fremstaaen.de Arme eller Lister, og som Rør 5—600 Omdrejninger i Minuttet. Støv og Smuds bortsuges af en Ventilator gennem en fin Rist, medens den løsnede Bomuld suges fast paa en Sitromle og tages af denne som et sammenhængende Flor. Efter Volfningen bli- ver Bomulden behandlet med Slagmask i- n e n, af hvilken en almindelig benyttet Kon- struktion er vist paa Fig. 39. Det oprullede Flor a fraVolfen føres til Maskinen ved Hjælp af en Tilførselsdug b over Valserne t, s og c, idet Tilførselshastigheden kan varieres ved Hjælp af en Klemmeanordning r, d. Valserne-