Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bomuldsfrøolie
126
Bomuldsgarn
lig i Amerika, presses, efter at Skallerne er
fjærnede, eller, hvad der er det almindeligste
i Europa, presses i uafskallet Tilstand. De
knuste Frø eller Kærner presses i hydrauliske
Presser, indlagte i uldne Sække, hvorefter
den affiydende Olie enten forsendes som Raa-
olie eller raffineres ved Behandling med Na-
tronlud og Gennemblæsning af Luft, hvorved
c. 18 % af Raaolien fjernes, idet den skiller
sig ud i Form af et Bundfald, der indeslutter
en Del Olie, og som under Navn af S o ap-
stock benyttes til mørke Sæber, billig Bog-
trykfarve og til Fremstilling af Fedtsyrer, der
undertiden kaldes »Cottonstearin« (jfr. dog
ndi.). Den parfumeres ofte før Forsendelsen
med Nitrobenzol og bleges undertiden med
Klorkalk. Skal Olien indvindes ved Ekstrak-
tion, bliver Frøene malede til et fint Mel, der
i særlige Ekstraktionsapparater behandles med
Benzin eller Kulstofsulfid, der opløser Olien
og igen kan indvindes ved Opvarmning af
denne. Presse- eller Ekstraktionsresterne be-
nyttes som Foderstoffer, se Bomuldsfrø-
kager.
Den raa Olie er uklar og rødligbrun eller
smudsiggul. Farven afhænger dels af Fabrika-
tionsmetoden, dels af Frøsorterne, idet saa-
ledes den af Frøene af Qossypium bar-
badens e, navnlig i Europa fremstillede Olie
er betydeligt mørkere end den i Nordamerika
af Frøene af Qossypium hirsutum
fremstillede. Den rensede Olie er straagul og
har en Vægtfylde ved 15° = 0,922—0,926.
Ved Afkøling til -|- 12 til + 10,° begynder den
at udskille Stearin og bliver fuldstændig fast
ved 0 til -4- 1 °. Den staar paa Overgangen
mellem de tørrende og de ikketørrende Olier.
Medens den raa Olie nærmest lugter og sma-
ger som Linolie, har den rensede Olie en be-
hagelig nøddeagtig Smag. Til Spisebrug bli-
ver den sædvanlig bleget med Valkejord, ofte
under Tilsætning af surt Natriumkarbonat. Den
raa Olie benyttes i Amerika dels som Maskin-
smørelse, til Sæbefabrikation og dels til Ind-
blanding i Linolie til Fernisser. Den rensede
Olie bruges dels til Sæbefabrikationen, dels
udskilles de faste Bestanddele ved Afkøling
og Presning og benyttes under Navn af Bom-
ulds st ear in ell. Cottonstearin væ-
senlig i Margarinefabrikationen (Smeltepunkt
26—40 °), medens den flydende Del benyttes
som Madolie, Sardinolie og til Forfalskning af
andre Olier, hvortil ogsaa, ligesom til Ind-
blanding i Talg, Svinefedt, Compound lard og
Margarine, den rensede Olie direkte kan be-
nyttes. I Sæbefabrikationen foretrækkes den
raa Olie undertiden, fordi denne paa Grund
af et Indhold af frie Fedtsyrer lettere lader
sig forsæbe. I Europa bruges dog mest hertil
den rensede Olie, men aldrig alene, kun blan-
det med andre Fedtstoffer, dels fordi den van-
skelig lader sig forsæbe, dels fordi den dan-
nede Sæbe kun vanskelig lader sig udsalte, og
dels fordi Sæbe, fremstillet alene af Bomulds-
frøolie, med Alderen faar en ejendommelig,
ubehagelig Lugt. Angaaende Oliens Anven-
delse til Fremstilling af blæste Olier, s. d.
Bomuldsfrøolicn finder nu en saa udstrakt
Anvendelse i de ovenfor nævnte Øjemed, at
skønt Fabrikationen først kan siges at være
sat rigtig i Gang efter 1870, fabrikerer Ame-
rika allerede nu c. 250 Mill. 1 Olie, hvoraf kun
omtrent 40 % forbruges i selve Landet, me-
dens de 60 % eksporteres. Handelen med
denne Olie er paa Hovedhandelspladserne i
Amerika underkastet Kontrol af en særlig
Kommission, der ang’aaende de forskellige
Kvaliteter har opstillet følgende Regler: Raa
Olie skal for at kunne gaa som prime
crude oil være fremstillet af afskallede
Frø, have en sød Smag og Lugt, være fri for
Vand og Bundfald og maa ved den almindelige
Rensningsmetode kunne give prime sum-
mer yellow. —- Den raa Olie maa for at
kunne kaldes choice crude oil tilfreds-
stille de samme Fordringer som foregaaende
og ikke indeholde mere end 1 % frie Fedt-
syrer. —- Summer yellow cotto n-
s e e d-o i 1 skal være fuldstændig blank, fri
for Vand og Bundfald, have en sød Lugt og:
Smag og en ren straagul, ikke rødlig Farve.
Wi n t e r yellow Olien skal tilfredsstille de
samme Fordringer som foregaaende og derhos
ved at afkøles til 0 ° holde sig fuldstændig klar
i 5 Timer. — Wi n t e r w h i t e Olien skal til-
fredsstille de samme Fordringer som fore-
gaaende, men have en straahvid indtil hvid
Farve. — Summer white Olien skal til-
fredsstille de samme Fordringer som fore-
gaaende med Undtagelse af Fordringen om at
holde sig klar ved Afkøling. — Raffineret
gul Olie, der betegnes som off, kan have
en daarligere Smag end foregaaende, ligesom
Farven maa være rødlig, men dog ikke rød.
En Indblanding af Bomuldsfrøolie i Plante-
olier kan som Regel kim paavises ved en ud-
førlig kemisk Undersøgelse, medens et Ind-
hold deraf i animalske Fedtstoffer ofte lettere
lader sig paavise, nemlig ved Oliens Indhold
af Fytosterin, der kan udskilles efter Fedt-
stoffets fuldstændige Forsæbning og derpaa
nærmere undersøges.
Bomuldsgarn (Baumw oli engar n; Cot-
ton yarn, Twist; Fil de c o t o n) er
Bomuld, som er spundet til Garn eller Traad.
Spindingen foregaar i særlige Spinderier, i
hvilke man først foretager en Klassifikation af
Bomulden efter dens Værdi som Spindemate-
riale, idet man sædvanlig deler den i 8 Klas-
ser, som Repræsentanter for hvilke man ta-
ger: 1) Lang Georgia, 2) Bourbon, Jumel og
Porto Rico, 3) Pernambuco, 4) Louisiana, 5)
Carolina og kort Georgia, 6) Virginia, 7) Su-
rate og 8) Bengal, og man foretager i Over-
ensstemmelse hermed før Spindingen en Blan-
ding af beslægtede til samme Klasse hørende
Sorter. Efter Blandingen skal den i Ballerne
stærkt sammenpressede Bomuld løsnes, hvil-
ket sker ved efter hinanden følgende Behand-
ling i Volfer, Slag- og Kartemaskine. Af Vol-
f e r eller Aabnere haves mange forskellige
Konstruktioner, af hvilke en meget benyttet
bestaar af en Kasse, indvendig forsynet med
fremspringende Arme eller Lister, og i hvilke
roterer indtil 4 Tromler, ligeledes forsynede
med fremstaaen.de Arme eller Lister, og som
Rør 5—600 Omdrejninger i Minuttet. Støv og
Smuds bortsuges af en Ventilator gennem en
fin Rist, medens den løsnede Bomuld suges
fast paa en Sitromle og tages af denne som et
sammenhængende Flor. Efter Volfningen bli-
ver Bomulden behandlet med Slagmask i-
n e n, af hvilken en almindelig benyttet Kon-
struktion er vist paa Fig. 39. Det oprullede
Flor a fraVolfen føres til Maskinen ved Hjælp
af en Tilførselsdug b over Valserne t, s og c,
idet Tilførselshastigheden kan varieres ved
Hjælp af en Klemmeanordning r, d. Valserne-