Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bomuld 125 Bomuldsfrøolie engl. Pund eller i Mark pr. 50 kg. Hamburg havde næsten kun Terminsforretning med Basis nordamerikansk Bomuld, middling, ikke under low middling, dog med 5 % "Franchise«, d. v. s. Ret til at levere indtil ■5 % under low middling mod Godtgø- relse af 1,5 Pf. pr. % kg for hver halve Klasse under low middling. Havre, Mar- seille og Dunkerque var de vigtigste franske Handelspladser; de noterer i Francs ■pr. 50 kg. Paa samme Maade noterer Ant- w erpen, der var Hovedpladsen i Belgien. Af de oversøiske Handelspladser kan føl- gende nævnes. For nordamerikansk Bomuld: New Orleans, Charleston, Savannah, Galveston og New York, der noterer i Cents pr. amerikansk Pund Brutto. Gennem'Agenterne i Europa udbydes dog altid pr. engl. Pund i Pence cf. europæisk Havn. For Brasil Bomuld er Pernam- buco og Bahia Udførselshavnene; de no- terer pr. Arroba i Milrei’s Papir, men faktu- rerer i kg. Ostindisk Bomuld udføres fra Bombay, K a 1 k u 11 a, Madras og Ka- ra t s c h i, der fakturerer til Europa cf eller cif pr. Pund engl. i Pence eller pr. 50 kg i Francs. Ægyptisk Bomuld udføres fra Alexandria, der noterer pr. Kantar i ægyptiske Piastre. Der faktureres pr. Kantar (som da regnes = 98 Pund engl.), idet Pri- sen opgives pr. Pund engl. i Pence, pr. 50 kg i Francs cf, eller »franco Waggon Triest<(^\V Bomuld benyttes som bekendt dels til Qarn, dels til Vat (s. d.). Det ved Rensningen de forskellige Sorter Bomuld fremkomne Affald (Cotton waste) er et Produkt, der er Genstand for selvstændig Handel, og som be- nyttes dels til Spinding og dels i Vatfabrika- tionen. Affaldet fra de bedste Sorter bruges til at blande mellem de ringere Sorter Bom- uld for at spindes til grove og simple Garn- sorter. De hvideste og letteste Kvaliteter bru- ges til Vat, og Affaldet af de simplere Sorter bruges til Spinding af groft Garn, der benyt- ttes til Lysevæger eller grov Islæt, medens de :allerkorteste Fnug, Vir g otrævler, som vr for korte til at kunne spindes, benyttes i Papirfabrikationen bl. a. til Fremstilling af Filtrerpapir. Af raa Bomuld indførtes til Danmark i de sidste Aar før Krigen mellem ■5 og 6000 t (bortset fra en Transit paa 3— •4000 t). Indførslen har været i stadig Stig- ning, medens Indførslen af Bomuldsgarn (s. d.) har været i Nedgang. Norge indførte c. -4000 t og Sverige c. 21 t (bortset fra en transit paa c. 180 t). Som det vil ses af nedenstaaende Tabel over Verdens Bomuldshøst, er denne nu over ■4 Gange saa stor som for 40 Aar siden. Verdens Bomuldshøst (angivet i 1000 Baller). Aar Nord- Atnerika Ost- indien Ægyp- ten Braci- lien o. a. Lande Ialt 1913-14 . . . 14,610 5,987 966 7,740 29,303 1906—07 . . . 12,349 4,865 877 3,539 21,630 1900—01 . . . 10,425 3,052 720 900 15,097 1895—96 . . . 7,162 3, >- 96 695 770 11,923 1890—91 . . . 8,655 3,022 545 300 12,522 1885—86 . . . 6,550 2,228 405 213 9,396 1880—81 . . . 6,589 2,093 407 196 9,285 1876-77 . . . 4,485 1,942 443 401 7,271 Antallet af Tene i B om uldsspind e- r i e r n e har selvfølgelig ligeledes været i stadig Stigning. I 1877 ansloges Antallet af Spindler til 70,3 Mill., i 1898 ansloges Antal- let til 100 Alill. og i 1914 til 144,7 Mill., hvoraf i England 56 Mill., i U. S. A. 31,5 Mil!., i Tysk- land 11,4 Mill., i Frankrig 7,4 Mill., i Rusland 9,1 Mill., i Indien 6,4 Mill., i Østrig 4,9 Mill., i Italien 4,6 Mill., i Japan 2,4 Mill., i Spanien 2,2 Mill., i Schweiz 1,4 Mill., i Belgien 1,5 Mill. Bomuldsaffald se Bomuld. Bomuldsbatist se Batist. Bomuldsfløjl se Fløjl. Bomuldsfrøkager er de ved Fremstillingen af Bomuldsfrøolie (s. d.) tilbageblivende Pres- serester, der benyttes som Kvægfoder, idet man skelner mellem afskallede Kager, fremstillede ved Presning af afskallede Frø, og uafskallede, fremstillede af hele Frø. Sidstnævnte, der er ganske mørke af de tal- rige Skaller, bør kun anvendes, naar de før Presningen er fuldstændig afhaarede, da de ellers indvirker skadeligt paa Fordøjelsen, fordi de paa Skallerne siddende fine Haar dels irriterer Tarmens Slimhinder, dels klumper sig sammen i større Boller; paa Grund af deres stoppende Virkning anvendes de dog undertiden i mindre Mængde som Tilsætning til saftigt Foder. De afskallede Kager er der- imod et fortrinligt Foder baade for Malkekøer, der sædvanlig daglig faar 1— 1,5 kg deraf, og for Fedekvæg, som kan taale et større Kvan- tum, medens de slet ikke kan bruges til Kalve; ogsææ-som T/fskud til Foder for Arbejdsheste benyttes 'de<uridertiden. De er gule med et Xyagt grønligt Skær, men bliver med Alderen brunlige og skal kun indeholde ganske enkelte i^J<aldele, ligesom de ikke maa være sure eller mugne. Deres Indhold af Næringsstoffer er ret vekslende, men som Gennemsnitstal kan for de senere Aars Vedkommende anføres: 10 % Vand, 43 % kvælstofholdige Stoffer, 7— 12 % Fedt, 19—30 % kvælstoffri Ekstraktiv- stoffer, 5—12 % Træstof og 7 % Aske, idet der dog i de senere Aar synes at være en Tilbøjelighed til at presse Kagerne stærkere og stærkere for at udvinde mere Olie, hvor- ved selvfølgelig Fedtindholdet kan synke be- tydeligt; i de uafskallede Kager er Indholdet af de værdifulde Næringsstoffer betydeligt lavere. Naar Olien udvindes ved Ekstraktion, kommer Ekstraktionsresten i Handelen i Form af Bomuldsfrømel-, der har en efter Ind- holdet af Skaller varierende, lysere eller mør- kere Farve og et dertil svarende større eller mindre Indhold af Næringsstoffer; som Regel er Indholdet af Fedt betydelig mindre i Melet end i Kagerne. Baade i Kagerne og Melet er der forefundet en Indblanding af Kaffeskaller og Risaffald. Bomuldsfrømel se Bomuldsfrøkager. Bomuldsfrøolie, Cottonolie (Baum- wollensamendl, Baumwollensaat- 61, N i g g e r 61; Cotton oil, Cotton seed oil; Huile de coton), er en fed Olie, der vindes ved Udpresning eller Eks- traktion af Frøene af de forskellige Arter af Bomuldsplanten, der indeholder 15—25 % Olie. Den fremstilles dels i selve Produktionslan- clene, dels indføres Frø navnlig fra Nordame- rika, Ægypten og Algérie til Europa for at presses her. Ved Fremstillingen bliver Frøene først rensede saa godt som muligt for den vedhængende Bomuld paa særlige Pudse- maskiner, hvorefter de knuses og enten, sær-