Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Bomuldsblaat 129 Bomuldstøjer Ørn, Rose o. s. v., hvilket har til Hensigt, at Køberne ikke skal erfare, hvilken Spinders Garn de har købt og derved blive i Stand til at udøve en ofte generende Kontrol med ved- kommende Kommissionshus. Bomuldsgarn kommer sædvanlig paa Mar- kedet med forskellig Appretur. Oftest bliver det først svedet, hvorved alle de fremstaa- ende Haar fjaernes, og Traaden bliver lettere, glattere og finere, saaledes at f. Eks. Garn Nr. 90 ved Svidningen bliver til Nr. 95. »Ly- strering« bestaar i en Overtrækning afTraade med et Klæbestof som Dekstrin e. 1. og en paafølgende Behandling med Børster, hvor- ved Traaden bliver mere glat og glinsende. Som omtalt under Bomuld bliver nu til Dags ogsaa meget Bomuldsgarn merceriseret, hvor- ved det kan faa et fuldstændig silkeagtigt Ud- seende. Eisengarn er sædvanlig totraa- det, stærkt appreteret, blegct og farvet og besværet med omtrent 6 % Klister. Effekt- garn er Traad tvundet af forskelligt farvet Garn, medens Flamme g arn er fremstil- let ved Tvinding af forskelligt farvet Garn fra Finspindemaskinen, der paa forskellige Steder af Traaden er snoet med forskellig Styrke. løvrigt fremkommer Bomulden farvet paa mange forskellige Maader og sammen- tvundet af Garn af forskellig Farve eller med forskellige Nuancer af samme Farve. Af Bomuldsgarn indførte Danmark før Krigen c. 1600 t og udførte c. 67 t, N o r^e indførte c. 1700 t og Sverige c. 1100 t mod en Udførsel af henimod 500 t. Bomuldsblaat se Meldolablaat. Bomuldsgult se O r i o 1 g u 11. B.omuldsorange R se O r i o 1 g u 11. Bomuldsrodbark, Cortex radicis Gos- sy p i i herbacei, faas af den i Vestindien hjemmehørende Gossypi um herbace- u m. (se Bomuld) og finder Anvendelse i Medi- cinen mod indvendige Blødninger, hyppigst i Form af en ved Hjælp af Alkohol, Glycerin og Vand fremstillet Fluidekstrakt, Extract um fluidum G. h.; Barken, der kommer i Han- delen som lange seje Baand, der indvendig er næsten hvide og udvendig lysebrune, er end- nu ikke nærmere undersøgt med Hensyn til sine virksomme Bestanddele. Bomuldsstearin se Bomuldsfrøolie. Bomuldstøjer (B a u in w o 11 e n z e u g e n, B a umwo 11 e n g eweb e; Cotton goods; Toiles de c o t o n) er forskellige, dels med Hensyn til Farven og dels i Henseende til den Maade, hvorpaa de er vævede. De fore- kommer i Handelen enten farvede eller ufar- vede, i sidstnævnte Tilfælde igen enten ble- gede eller ublegede. Farven kan enten være ensartet eller mønstret og kan enten være frembragt ved Trykning, Stykfarvning eller Garnfarvning. Ved Vævningen anvendes de sædvanlige Vævemaader, saaledes at Tøjet er lærredsagtigt, naar Islætten vekselvis gaar over og under en Kædetraad, kipret, naar Islættraaden gaar over flere Kædetraade ad Gangen, og da enten atlasagtig (se Atlas) eller damasceret, naar enkelte Partier af Tøjet er lærredsagtigt, andre atlasagtigt vævede. End- videre anvendes Fløjlsvævning, og Fløjlet kan da enten være opskaaret eller uopskaaret. Efter Vævningsmaaden inddeler man sæd- vanlig Bomuldstøjer i følgende Hovedklasser: O Glatte lærredsagtige B o m- 111 d s t ø j e r. Meyers Vareleksikon. a. Tætte, lærredsagtigt vævede T ø j e r, hvortil hører Tvistlærred eller Grey Stout, der er ubleget, og Dowlas, bleget, kulørt, garnfarvet, mønstrede, i daglig Tale kun kaldet Bomuldstøjer. Endvi- dere Katun, imiteret Lærred, Ka- liko, P e r k a 1 og Cr eton (glat og sæd- vanlig broget, trykt paa hvid eller farvet Grund). Herhen hører ogsaa Kambrik, Kammer du g, der fremstilles af Garn Nr. 36—96 og har 2400—5500 Traade paa 1 m. Shirting, der fremstilles af Garn Nr. 16— 60 og med 1800—3200 Kædetraade paa 0,695 m i ufarvet Tilstand: Nankin, der er stærk Katun, fremstillet af Nankinbomuld eller far- vet som dette, Gingham, skotsk Lær- red, Wi e n e r 1 æ r r e d (kvadreret eller stribet), Bomuldsbar ege, Rips o. m. fl. b. Aabne eller klare lærredsag- tigt vævede Tøjer, hvortil hører Or- ga n d i n eller Organdy, der er et aabent Tøj med tætte, glatte Striber, oftest stift appreteret; det benyttes til Klædningsstykker og Underfor. Endvidere Musselin, Mull og Linon, der fremkommer baade hvide, ensfarvede, brogede, brocherede og brode- rede. Batist og Jaconet staar paa Over- gangen mellem de tætte og de aabne Tøjer. Disse Tøjers Finhed afhænger af det anvendte Garns Finhed og Tæthed og af de enkelte Traades Afstand fra hverandre. Begge Dele bestemmes .ved Hjælp af Traadtælleren, der er cn-..Lupe med et Synsfelt af 1 cm2. 2) Q g t i g t vævede Tøjer. Her- til hørci' Gaze, Tar 1 a t a n, der er meget tynd Gaze, hvid, ensfarvet eller trykt i Møn- stre, og ofte forsynet med Mineralfarver, der er befæstede med Lim, saaledes at Tøjet ikke kan vaskes. Glansgaze eller S ø 1 v g a z e, ved hvilket Aabningerne er lukkede med Hus- blas eller Lim. Endvidere Ty 11, Bobinet, Bomuldsstramej og C a n e v a s. 3) Kiprede (croiserede) tætte Tøjer, hvortil hører Satin (se Atlas), Barchent (s. d.); endvidere C r o i s é, Drejl, D v æ 1 s, Bast, D o m e s t i k, Ma- da p o 1 a m o. fl. 4) Mønstrede eller faøonerede Tøjer, hvortil hører Dimity eller Wal- lis, Damask, Piket o. fl. 5) Fløjlsvævede Bomulds tø jer som Bomuldsfløjl, Manchester eller Velveteen o. fl. Angaaende de forskellige Sorter henvises til de særlige Artikler. Efter Vævningen, der ikke frembyder sær- lige Ejendommeligheder (se Vævning), bliver Slofferne appreterede, hvorved det første Ar- bejde er Svidningen for at bortskaffe de frem- staaende Haar. Mange Bomuldstøjer bliver egsaa ruede og skaarne (se Appretur). En Fiærnelse af den ved Vævningen benyttede Slette sker ved Vaskning og Afskylning. Blegningen (s. d.) sker ved Græsbleg og Klor- bleg, ofte i Forbindelse med hinanden, og Græsblegen er forsøgsvis erstattet med Ozon- blegning. Efter Blegningen tørres Tøjet i ud- spændt Tilstand og bliver dernæst igen over- skaaret og børstet. En Stivning (det, der i daglig Tale særlig kaldes Appretur) gør Tøj- erne mere fyldige og muliggør en mere fuld- kommen Glatning. Stivemidlet paaføres i sær- lige Maskiner, enten paa den ene eller paa begge Sider af Tøjet. Som Stivemiddel an- 9