Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bonbons 130 Books vendes en Klister af Hvedestivelse med Til- sætning af Voks, Stearin, Gummi eller slem- me! Kaolin, men iøvrigt anvendes ogsaa Ris-, Majs- og Kartoffelstivelse, Dekstrin, Apparatin (Stivelse, som i Kulden er behandlet med Natronlud, der igen er neutraliseret med en Syre), Tragant m. m. Apparatin gør Tøjerne meget haarde og er vanskeligt at fjærne ved Vaskning. Efter Stivningen bliver Tøjerne af- vandede ved Centrifugering eller Presning og tørrede, udspændte paa Rammer. Derefter følger en Kalandring (se Appretur), ofte efter at Stofferne først har faaet en saakaldt Glacé- appretur ved at oversprøjtes med en Blanding af Stivelse, Lim, Kaolin, Stearin, Voks og Kolofonium, hvortil er sat Kalivandglas. Her- efter kan følge en Moirering og Gaufrering (se Appretur), hvorefter følger de sædvanlige Fuldendelsesarbejder saasom Udmaaling, Fold- ning og Sammenpresning. Angaaende Mer- ceriseringen se Bomuld. En Del Bomuldstøjer som Mull, Gaze og Barége bliver direkte fra Vævestolen pressede mellem Kobberplader og Pressepap uden iøvrigt at appreteres. An- gaaende Undersøgelsen af Bomuldsstoffer og Paavisning af Bomuld i andre Stoffer se Garn. Fig. 42. A steiersk, B ameri- Fig. 43. Skebor. Fig. 44. Centrums- kansk, C enkelt ældre Snekke- bor, set forfra og bor. fra Siden. Hvad der indføres til Danmark og Norge af Bomuldsvarer kommer for den overvejende Dels Vedkommende fra England. Meget faas dog ogsaa fra Tyskland, der leverer ganske de samme Varer som England, bl. a. ogsaa finere hvide og alle Slags trykte Tøjer, navn- lig fra Elsass. Enkelte Specialiteter i lettere Varer indføres endvidere fra Schweiz og Ita- lien, foreløbig dog kun i ringe Mængde. I Danmark og Norge har Bomuldsvævningen i de senere Aar taget et meget betydeligt Op- sving, strækkende sig over alle de forskellige Fabrikater, og en Fremstilling af trykkede Tøjer er ogsaa paabegyndt. Navnlig har Væv- ningen af alle grove Varer taget et saadant Opsving, at der af disse saa at sige intet ind- føres mere. Bonbons kaldes en Del forskellige Sukker- varer, der fremstilles i mange forskellige Sor- ter, og som bestaar af Sukker med eller uden Tilsætninger, der skal tjene til at meddele dem en særlig Lugt eller Smag: undertiden bestaar Bonbons dog hovedsagelig af Choko- lade. Almindelige Bonbons, Bolsjer eller Brystsukker, fremstilles ved Kogning af Sukker med Tilsætning af lidt Vand, til det bar faaet en saadan Konsistens, at det ved Afkøling stivner men holder sig klart. Oftest tilsættes forskellige Æterarter, æteriske Olier o. 1. og Sukkerkulør eller andre Farvestoffer. Den færdigkogte Masse hældes ud paa Metal- plader, hvor den, inden den er fuldstændig stivnet, skæres i Stykker, eller den trækkes ud til Stænger og overklippes med en Saks eller paa særlige Maskiner. Ofte bliver og- saa de saaledes fremstillede Stykker pres- sede i særlige Forme. De saakaldte M alt- brysts ukker, Brystkarameller o. 1. hører enten herhen, idet de ofte ikke inde- holder Malt, eller ogsaa fremstilles de ved Indkogning af Sukker med et Maltudtræk, idet Indkogningen i saa Tilfælde sædvanlig sker saaledes, at de færdige Bonbons ikke er klare. De saakaldte Rocks fremstilles ved at samle en Del forskelligt farvede finger- tykke Bonbonstænger i en ufarvet Masse, rulle denne ind i ligeledes forskelligt farvede Bonbonplader og derpaa hurtigt, medens det hele endnu er plastisk, trække den saaledes dannede Klump ud til en lang, tynd Stang, der først deles, naar den er bleven haard. Drops kaldes hovedsagelig saadanne Bonbons, som indeholder syrlige Frugtsafter. Særlig be- kendte er de saakaldte Lemondrops, der indeholder Citronsyre. Skønt det skulde synes indlysende, at man hverken ved Fremstillingen af Bon- bon bør benytte giftige Farvestoffer eller til Indpakningen anvende Papir, der er farvet med saadanne, fore- kommer dette dog af og til. Foruden almindeligt Sukker bruges ved Fa- brikationen en ikke ringe Mængde Stivelsessukker. Bonesize, B e n s 1 e 11 e, er en Slette, der benyttes til Garn i Klæ- devæverierne, og som udmærker sig ved at holde sig flydende i ubegræn- set Tid og ved at være meget hold- bar. Den fremstilles ved at koge Hestekadavere, efter at Huden er flaaet af, med Damp under Tryk og afskumme Fedtet og er saaledes en meget limholdig Kødsekstrakt. Det afskum- mede Fedt gaar i Handelen under Navn af K a m f e d t (s. d.). Bonevoks kaldes en Blanding af Voks med omtrent den halve Mængde Terpentinolie, der benyttes til Bonins af Gulve. Ofte benyttes i Stedet for denne Blanding, der længe holder paa Terpentinlugten, en Slags Vokssæbe, der faas ved Kogning af almindelig Voks eller bedre Karnaubavoks med Potaske. Bonneterie er den franske Benævnelse paa alle strikkede eller hæklede Beklædningsgen- stande, saasom Trøjer, Huer, Handsker, Strøm- per, Dameveste etc. af Silke, Uld, Bomuld eller Linned. Bonnettes kaldes forskellige Sorter lettere Sejldug (s. d.). Bonzac se Bor deaux vine. Books, Buck musseliner, kaldes en Slags fine, engelske Bomuldstøjer, der er aabent vævede af meget fint Garn og alt efter den tilsigtede Anvendelse enten bløde eller stift appreterede. De er nærmest en Efterlig- ning af de franske Hørgarnslinoner og fore- kommer i tre Sorter, nemlig Hard Books, som er stivede, Soft Books, som er usti- vede, og Lawned Books eller India