Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Boort 131 Bor lawn, som er en Mellemting mellem de to nævnte. Boort se Diamant. Bor (Bohrer; Drill ell. Borer; Fo- ret) haves som bekendt i en Mængde for- skellige Udførselsformer, baade til Boring i Træ, Metal og Sten. Til Boring i Træ anvendes til smaa Huller P1 a t b o r, der en- der med en lige Eg, vinkelret paa Aksen, og Vr i d b o r, der iSpidsen er tildannet som en tilspidset, skarpkantet Skrue, saaledes' at det ved Omdrejningen trækker sig selv ind i Træet, medens den skærende Eg enten dan- ner en stejl Skruegang i selve Boret, eller det skærer forneden, og den stejle Skruegang tjener blot til at befordre Spaanerne op. Her- lig. 45.’- Forskellige Former af Metalbor. A, B og C Spids- bor, D og E Centrumsbor (E »Tapbor«), F Snekkebor. Forneden ses den skærende Del indtegnet i Borehullet. el hører det steierske Snekkebor, Fig. 42 A, der oftest indstikkes i et Træhaand- tag h. Af andre Bor med skruevundet Eg kan nævnes det amerikanske eller dob- belte Snekkebor, Fig. 42B, der er dan- net af en flad Skinne, der er snoet om sin egen Akse, og som oftest ender med en lille Crækskrue og to skærende Ege a og b. Et Signende Bor, det enkelte Snekkebor, Fig. 42 C, er dannet af en prismatisk Stang, der er snoet op omkring en Dorn, som bag- efter trækkes ud; saadanne Bor forsynes en- ten med et Træskaft o p eller sættes i en særlig Borestilling. Skebor, Sky lp eller Hulbor har en ensidig Fordybning i Staalet, Fig. 43, der, som de forneden viste Tværsnit udviser, enten kan have to Ege, saa de kan skære ved begge Omdrejningsretninger, eller kun en Eg, saa de kun skærer, naar de drejes i den ene Retning. Centrumsboret, der er vist paa Fig. 44, set forfra og fra Siden, har i Midten en trekantet Styrespids, paa den ene Side en Kniv, c, som gør et Snit langs nullets Omkreds, og paa den anden Side en Mejsel, a b, som udskærer Spaanen indenfor dette Snit. Endvidere kan nævnes Spuns- b o r, der enten bestaar af et til en Cylinder sammenbøjet og for Enderne sammenloddet Savblad, K r o n b o r, eller har en fra Boret vandret udgaaende Årm, der atter bærer et med Boret parallelt, fast eller forskydeligt Staal, som udskærer en ringformet Rende. Kronborene bruges navnlig, naar man vil be- nytte den udborede Skive, de andre Spuns- b°r> naar man skal bore store, gennemgaaende “u‘ær i ikke for tykt Træ. Til Boring i Metal anvendes dels S p i d s b o r, Fig. 45 A, B og C, enten tilskærpede ensidig, A og B, saaledes at de kun skærer i en Retning, eller fra begge Sider, C, saaledes at de skærer i begge Retninger, dels Centrumsbor, hvis Ege ligger i hinandens Forlængelse, og som enten har en lille Styrespids, Fig. 45 D, eller en større Styretap, Fig. 45 E, dels endelig Snekkebor, med en i Staalet indfræset Skruegang, Fig. 45 F. Mindre Bor til Boring i Træ forsynes, som nævnt, ofte med et Træhaandtag, men til dybere Boringer og til Boringer af større Huller anvendes som Regel en saakaldt Bore- stilling, sædvanlig et Boresving, V i m- m e 1 s k a f t eller D r u e b o r (saaledes kaldet ikke paa Grund af den drueformede Bryst- knap, men ved en Forvanskning af det tyske: »Dranfbohrer«). Dette kan enten være af Jærn, Fig. 46 A, eller Træ, Fig. 46 B; Hjul- boret, Fig. 46 C, anvendes i Kroge, hvor man ikke kan komme til med Vimmelen. Til smaa Metalbor anvendes ofte D r i 11 b o r e t, Fig. 47, der bestaar af en med stejle Skrue- gænger forsynet Stang a b, der ved den ene Ende er drejeligt fastgjort i Knappen K, ved anden har en Holder e for Boret, og som 'tillige bærer den løse Møtrik m. Naar denne skades op og ned langs Stangen, medens Knapperi; fastholdes mod Brystet eller paa anden Maade, vil Stangen og dermed Boret kunn§..-.sættes i meget hurtig Omdrejning. Til sueWet større Bor bruges V i m m e 1 e r af Jærn og Hjulbor samt Boreskralle, der er forsynet med et Klinkhjul, som omdrejes ved Hjælp af et med en Klinkhage forsynet Haand- tag, der kan drejes udenom Hjulet. I Maskin- værkstederne benyttes endelig en Mængde forskelligt konstruerede Boremaskiner, hvis nærmere Omtale her vilde føre for langt. A B Fig. 46. A og B Druebor, C Hjulbor. Fig. 47. Drillebor. Bor er et Grundstof, hvis kemiske Beteg- nelse er B. Det findes ikke i fri Tilstand i Naturen, men derimod i Forbindelse med Ilt (Surstof) som Borsyre og som Borater, borsure Salte, f. Eks. Borax (s. d.), B o r a- c i t, der hovedsagelig bestaar af Magnium- borat og Magniumklorid, Borokalcit, der bestaar af Kalciumborat, Boronatrokal- c i t, et Dobbeltsalt af Kalcium- og Natrium- borat, o. a. Det kan fremstilles Saaledes, at det enten danner et mørk grønligbrunt, amorft Pulver, eller som grafit- eller diamantagtige gule Krystaller, hvilke sidstnævnte, de saa- kaldte Bor diamanter, der indeholder ringe Mængder Aluminium og Kulstof, er saa haarde, at de kan ridse Korund. En kunstig fremstillet Forbindelse af Bor og Kulstof,