Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
man først udskiller Borsyren af
ved Behandling med Svovlsyre
behandler denne som omtalt.
Paa denne Maade
al Borax her i Eu-
fra Thibet indførte
T i n k a 1, P o u n x a
Boracit
132
Borax
Bor okarb id, danner sorte, glinsende Kry-
staller, der er haardere end Karborund, og
som er foreslaaet anvendt til Bore- og Slibe-
middel. Bor er i fri Tilstand meget mod-
standsdygtigt overfor kemiske Paavirkninger,
men har ikke fundet nogen teknisk Anven-
delse. Dog har det været foreslaaet anvendt
som Tilsætning i ringe Mængde til Aluminium-
legeringer.
Boracit er et Mineral bestaaende af Mag-
niumborat og Magniumklorid med 62,5 % Bor-
syre. Det er hvidt eller graagulligt (af Jærn)
med muslet Brud og sprødt. Haardheden er
meget stor -- 7; Vægtfylden = 3. Det har
Glas- eller Diamantglans og er delvis gen-
nemsigtigt. Trods det, at Boracit krystalli-
serer regulært, er det dobbeltbrydende ved
almindelig Temperatur; ved Ophedning til
265° bliver det pludselig enkeltbrydende, men
bliver ved Afkøling atter dobbeltbrydende.
Det er uopløseligt i Vand men opløseligt i
Saltsyre; ved Henliggen forvitrer det og fal-
der tilsidst fuldstændig hen. Boracit fore-
kommer i Gips, Anhydrit eller Stensalt ved
Segeberg, Lyneburg og Stassfurt; Stassfurt
leverer aarlig 150 t Boracit. Det anvendes
tii Fremstilling af Borax.
Boras er den latinske Betegnelse for Bo rat,
b o r s u r t Salt.
Borassusfibre se P i a s s a v a.
Borasurt, Boraste, Herb a Borag i-
n i s, er Bladene af Bor a g o officinalis,
Hjulkrone, hørende til de rubladedes Fa-
milie. Den er vildtvoksende i Syd- og Mel-
lemeuropa og dyrkes i vore Haver. Bladene
er helrandede, tilspidsede, fjernervede og tæt
ruhaarede. Blomsterne er blaa og har hjul-
dannet Krone. Afplukningen af Bladene fore-
tages i Juni—Juli, hvorefter de straks tørres.
De anvendes i Medicinen som beroligende
Middel.
Borater, borsure Salte. Af disse an-
vendes navnlig Borax (s. d.), Kupribo-
r a t, se B o r gr øn t, og M angan obo-
rat, se Sikkativ.
Borax, N a t r i u m b o r a t, b o r s u r t Na-
tron (Borax; Borate of sodium;
Borate de Sonde; Bibo ras natri-
c u s, Natrium boracicum), er et af
de vigtigste af de i Naturen forekommende
Borater or indeholder c. 36,6 % Borsyre.
Det forekommer som Mineral i Thibet, Kina,
Ostindien og Japan, Kalifornien og Nevada,
hvor det dels findes opløst i forskellige Sø-
ers Vand, dels i Form af Krystaller, der er
afsatte langs Kysterne og i Mudderet paa
Bunden. Disse Krystaller, der er gulgraa
eller graagrønne, fedtglinsende Prismer, som
kan naa en Vægt af indtil 0,5 kg, er altid
urene og maa renses ved Opløsning i Vand
og Omkrystallisation.
fremstilledes tidligere
ropa, navnlig af den
Raavare, der kaldes
eller B u r a k. Nu til Dags fremstilles Borax
af den naturligt forekommende Borsyre (s. d.)
ved Opløsning af denne i Vand, Neutralise-
ring med Sodaopløsning, Klaring og Inddamp-
ning af den klarede Opløsning til Krystalli-
sation. Af de forskellige Borsyremineralier
som Boracit, Borokalcit og Boronatrokalcit
(se Bor) fremstilles Borax enten paa lignende
Maade ved Sønderdeling af disse med en
Sodaopløsnin.v; og Behandling som nævnt
eller ved, at
Miner alierne
og dernæst
Rensningen af Tinkal finder nu til Dags kun
Sted paa Forekomststederne, medens Borax-
fabrikationen i Europa kun sker paa de sidst-
nævnte Maader. I Europa sker den væsent-
ligste Fremstilling i England af indført syd-
amerikansk Boronatrokalcit og i Tyskland af
Boracit fra Stassfurt, men megen Borax ind-
føres nu ogsaa til Europa fra Kalifornien.
Den paa de nævnte Maader fremstillede
Borax kaldes almindelig eller prisma-
t i s k Borax, tidligere renset, raffine-
ret eller veneziansk Borax, og kry-
stallisere'- i farveløse, gennemsigtige, skæve
Prismer, der ved Henliggen i Luften for-
vitrer og bliver hvide paa Overfladen, idet
de her mister noset af deres Krystalvand.
Den opløser sig i omtrent 17 Dele koldt og 1
D. kogende Vand, og den saaledes dannede
Opløsning har en svag alkalisk Reaktion.
Krystallerne er let opløselige i Glycerin,
uopløselige i stærk Alkohol; naar de opvar-
mes i Luften, fordamper en Del af Krystal-
vandet, og de blærer sig derved op til en
hvid, svampet Masse, den saaka.ld.te brænd-
te Borax, som ved yderligere Ophedning
smelter til en glaslignende Masse, det saa-
kaldte Boraxglas. Den brændte Borax,
Borax u s t a, gaar i Handelen i pulverise-
ret Tilstand under Navn af J u v e 1 e r b o r-
a x, se dos ogsaa nedenfor. Da den brændte
Borax ved Henliggen opsuger noget Vand
fra Luften foretrækkes dog sædvanlig Borax-
glas fremfor denne. Naar man lader Borax
krystallisere af en stærk Opløsning, der har
en Temperatur af 60—80 °, vil den danne
Krystaller, som kun indeholder halvt saa
meget Krystalvand som det ovenfor nævnte,
og som har en anden Krystalform, idet de
danner skæve Oktaedre. Denne Slags Borax
kaldes sædvanlig oktaedrisk Borax
eller Juvelerbor ax, da den særlig egner
sig til Brug for Juvelerer, fordi den ikke saa
let springer itu ved Opvarmning som den
prismatiske. De sidstnævnte Sorter fore-
trækkes i det hele taget for den prismatiske,
bl a. fordi de paa Grund af deres ringe Vand-
indhold betinger en billigere Transport end
denne.
Borax anvendes ved Lodning af mange
Metaller, navnlig Guld og Sølv, som Fluss-
rniddel ved Reduktion af Metaloxyder og i
den analytiske Kemi, idet den i disse Tilfælde
virker derved, at den i smeltet Tilstand kan
cpløse Metaloxyder, hvilket ved dens Anven-
delse til Lodning har den Betydning, at den
frembringer rene Metaloverflader, hvilket er
nødvendigt, for at Loddemidlet kan hænge
fast, medens den tillige, idet den smelter,
danner et beskyttende Dække, som forhin-
drer en yderligere Oxydering af det varme
Metal. Endvidere benyttes den til Fremstil-
ling af en Fernis for Hattemagere og til
Støvlelak, idet den liar den Egenskab, i van-
dig Opløsning at opløse Skællak. Den anven-
des ogsaa til Opløsning af Kasein, som Til-
sætning til Sæbe ved Vask og som Tilsæt-
ning til Stivelse ved Appretering af Tøjer og
Strygning for at frembringe en stærkere
Glans, samt til Glasurer for Lervarer og til
Emaljer, i Medicinen til forskellige Kosme-
tica og enten alene eller blandet med Bor-