Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Borax og Storax 133 Bordeauxvine ;1. Det idt Pul- tynde Dimensioner, i samme Brædder paa Dansk. Se syre og eventuelt Sukker til Udryddelse af Kakerlakker. Om dens Anvendelse til Kon- servering af Levnedsmidler, se Borsyre. Til Borax, der skal finde Anvendelse i Apote- kerne, stilles den Fordring, at 10 g af en vandig Opløsning (1 Del til 20 D. Vand) hver- ken maa farves eller give Bundfald ved Til- ledning af Svovlbrinte eller ved Tilsætning af en Opløsning af Natriumkarbonat, hvilket vilde tyde paa Tilstedeværelsen af tunge Me- taller. Ved Overmætning af Opløsningen med en ringe Mængde Salpetersyre maa der ikke finde nogen Kulsyreudvikling Sted, hvilket vil bevise Tilstedeværelsen af Karbonater, navnlig Soda, og ved en yderligere Tilsæt- ning af nogle Draaber Sølvnitrat eller Bary- umklorid maa Opløsningen ikke give Bund- fald, hvilket vilde bevise Tilstedeværelsen af henholdsvis Saltsyre (Forfalskning med Kog- salt) eller Svovlsyre. Borax og Storax er en Slags Røgelse, der indeholder Storax, Benzoé, Olibanum m. m. og som saaledes intet som helst har med Borax at gøre. Boraxvinsten, Tartarus b its,.. C r e m o r t a r t a r i s o 1 u b i 1 i ex-. et-J Pfee- parat af Borax og Vinsten, <W#< Medicinen som urindrivende kMi danner farveløse Lameller eller øt vel, der meget let tiltrækker Fu Luften og derfor maa opbevares i godt sluttende Korkprop. Bord bruges dels som Betegnelse for Baadebor d (s. d.), dels, navnlig i den nor- ske Trælasthandel, som Betegnelse for skaa- ren Trælast af Betydning som ogsaa Diamant. Bordeauxvine partement Gironde og nogle tilgrænsende Distrikter producerede Vine. Disse er be- rømte over hele Jorden og regnes blandt Verdens allerfineste Vine; i Særdeleshed ny- der de saakaldte Chateauvine et stort og for- tjent Ry. Dette skyldes ikke alene Druerne og Jordbunden, men ogsaa den store Omhu, med hvilken man gaar frem ved Tilbered- ningen. For de finere Sorters Vedkommende høstes Druerne saaledes ikke paa en Gang men udpilles, efterhaanden som de har naaet een fulde Grad af Modenhed. Produktionen, der udgør omtrent en Tolvtedel af hele Frankrigs Vinproduktion, omfatter baade røde og hvide Vine, der er udgærede, meget hold- bare og taaler en lang Transport. Indholdet af Alkohol varierer sædvanlig mellem c. 6,5 og 9,5 Vægt-% (svarende til 8—12 Volumen- /o), og Indholdet af Ekstrakt er sædvanlig c. 2,5 %. Vinene benyttes som Regel som Bord- vine. De røde Vine udmærker sig ved en smuk Farve, der hos unge Vine er blaalig- rød,. men ved Lagring antager en mere brun- lig Tone, og har en fin Buket og stor Vel- smag. Vinen skal sædvanlig lagres c. 3 Aai\ forinden den er tjenlig til at aftappes, og skal derefter henligge nogen Tid, c. 1 Aar, Paa Flaske, inden den er brugelig. Den vin- der ved længere Tids Lagring og kan endog ppnaa en meget høj Alder — c. 20 Aar — for- inden den taber sig, men dette er dog noget orskelligt ved de forskellige Aargange. De smaa Vine bliver hurtigere færdige end de løjere Vækster. I den senere Tid har man kaldes de i det franske De- forsøgt ved Ophedning i kikkede Beholdere at fremme Vinens Modning ■— give den Al- der — men dette gøres dog kun ved de rin- gere Sorter for at spare de lange Lagrings- omkostninger. Denne Behandling kan imid- lertid ikke frembringe saa gode Kvaliteter som den længere Lagring og benyttes kun for at skaffe billig Vin paa Markedet. De hvide Vine er meget ansete og har for enkelte Mærkers Vedkommende opnaaet en lignende Stilling som de røde Chateauvine, men Eksporten er dog langtfra af saa stor Betydning for disse som for de røde. Den vigtigste Handelsplads for Eksporten er Bor- deaux, der har givet Vinene deres Navn. Efter de forskellige Voksesteder inddeles Bordeauxvinene sædvanlig i M édoc, Gra- ves, Palus, Cotes. Te r r e s-Fo r t e s, Blay e, L i b o u r n e, Entr e-d e u x-m e r s o. fl. Médoc kommer fra Landskabet af samme Navn paa den venstre Bred af Ga- ronne og Gironde lige ud til Havet og deles i B a s-M édoc, der vokser fra Talais og Sou- lac til St. Seurin-de-Cadourne, og Haut- Médoc, der vokser fra dette Sted og indtil BlanQuefort. Graves vokser paa en meget .^sfcnétxlprdbund, der strækker sig c. 20 km km vestlig for Bordeaux. Det er fyldige, fine og smukt farvede Vine, meget aromatiske, men uden nogen udpræget Ka- rakter. Palus vokser paa de sumpede Bred- dør af Garonne og Dordogne; de er mørke og fyldige, men har i de første Aar oftest en skarp eller raa Smag, som de imidlertid for Størstedelen taber ved længere Lagring. Cotes vokser paa Bjergskraaningerne paa den nordlige Side åf Garonne og Gironde, fra Langon til Blaye. De udmærker sig ved de- res smukke Farve og Fyldighed, i hvilken sidste Retning de dog ikke naar Palus. Ter- re s-For tes stammer fra Vinbjergene om- kring Médoc, hvor de vokser i en meget svær Jordbund. De ligner Palus endel, men er noget sværere og mindre aromatiske. Landstrækningen B 1 a y a i s, der omfatter Blaye, S t.-C i e r s-1 a-L ånde og St.- S a- v i n, er beliggende paa Qaronnes højre Bred, c. 48 km fra Bordeaux. De røde Blayevine er fyldige, smukt farvede og behøver ingen lang Lagring; de hvide Vine eksporteres ikke. L i b o u r n e er et Arondissement, der ligger mellem Charente-Inférieure, Dordogne, La Réole, Bordeaux og Blaye, og som frem- bringer røde og hvide Vine af meget for- skellig Kvalitet, mellem hvilke der findes flere meget bekendte Mærker. En t r e-d eux- nt e r s kaldes den Del af Departementet Gi- ronde, som ligger mellem Garonne og Dor- dogne, og som bl. a? ogsaa producerer Cotes- og Palus-Vine. Der produceres her lige Hvidvine, medens Rødvinene er dr c Betydning. De finere Rødvine klassificeres i 5 eller »C r u s«. Til 1. Klasse henregnes Chateau L a- f i t e, der er let, fin, blød og buketrig, C h å- ' t e a u L a t o u r, der er mere fyldig, men ikke saa blød og fin, Chateau. Margaux, der er let, fin, blød og buketrig, men som ikke har saa aromatisk en Smag som Lafité, og Chateau Hau t-B r i o n, som er mere fy- rig og fyldig end de foregaaende, men ikke har saa fin en Buket som disse. Til 2. Klasse henregnes Al onto n-R o t- fortrin- af min- Klasser