Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

i 'i Bordeauxvine 134 schild, Rauza n-S é g 1 a, Rauza n-G a s- s i e s, L é o v i 11 e-L as c as e s, Léoville- Poyféré, Léovill e-B a r t o n, D u r- fort-Vivens, Lacombes-Gruaud- Larose-Sarget, Gruaud-Larose, Brann e-C antenac, Picho n-L ongue- ville, Picho n-L o n g u e v i 11 e-L a 1 ån- de, Duer u-B eaucaillon, Cos d’E s- tournel, Montrose. Til 3. Klasse hører Gi sc our s, Kir- wan, Yssan, Lagrange, Langoa, M a 1 e s c oJ-S t.-E xupéry, C an t en a c Brown, m i r a i 1, Palmer, La Lagune, Calon-Ségur, Fe r r Marquis d’A 1 e s m e-B e c k e r. Til 4. Klasse hører S t.-P i e r r v a i s t r e, S t.-P i e r r e-B o n t e m p s, naire-Ducru, Talbot, D u h a r t-Milon, Poujet, La Tour-Carnet, Chateau Rochet, Beychevelle, Le Prieuré, Marquis-de Thermes. Til 5. Klasse hører Pontet-Canet, Batailley, Grand-Puy-Lacoste, D u c a s s e-G r a n d-P u y, Lyne h-B ages, Lyne h-M oussas, Dauzac, Mouton- d’A rmailhacq. Le Tertre, Haut- Bages, Pédesclaux, Belgrave, Ca- rn e n s a c, Co s-L a b o r y, CI e r c-M i 1 o n, Calvé-Croizet-Bages, Cantemerle. Denne Klassificering af Vinene, 'der har været foretaget allerede i det 18. Aarhun- drede, beror paa en Beregning af de Priser, der i en længere Aarrække er for de forskellige Mærker. Da ter imidlertid selvfølgelig kan Aarenes Løb baade i den ene Retning, er det af og til — dog kun med læn- gere Mellemrum — nødvendigt paa enkelte Punkter at regulere Klassificeringen. Denne foretages kun for de saakaldte Grands vins eller Grands erus, der derfor og- saa kaldes Vins classés eller C r u s c 1 a s s é s, men ikke for de andre Sorters Vedkommende, skønt der ogsaa blandt disse findes fortrinlige Mærker. De ikke klassifi- cerede Vine deles sædvanlig i Grus bour- geois, der er de bedste, Crus artisans og Crus paysans. løvrigt benævnes Vinene ofte efter de en- kelte Kommuner. De mest bekendte af disse er: i M é d o c: Pauillac, Margaux, St. Julien, C a n t e n a c, St. E s t é p h e, La- barde, Ludon, St. L a u r e n t,_ A r s a c, Macau, M o u 1 i s, s a c, B 1 a i g n a n, St. C h r i s t o 1 y o. fl. i Graves: Pessac, Léognan, Mår- ti 11 a c Gradignan, Canéj an, Ville- nave d’Ornon, Mérignac, Virelade, Partets. i Libo urne: St. Emilion, stop he de s-B a r d e s, St. P o m e r o 1, St. Etienne, St. Des- ie r e, e-L e- B r a- blevne betalte disses Karak- forandre sig i og den anden Blanquefort, Le Taillan, L i s t r a c, L am ar q u e, C u s- T a 1 e n c e, S t. Ch ri- L a u r e n t, . v x w „ v,, i. Sulpice, St. Pey, Libourne, Fronsac, La Ri- viere, St. A i g n a n, Cadillac, M o u i 1- lac, Bonzac, Bayas, Bourg, Ville- neuve, Teuillac, Blaye, P1 a s s a c, Berson, Cars, Fours, St. Christoly o. fl. i E n t r e-d e u x-m e r s: C a r b o n-Blanc, Montferrand, Ste. Eulalie, St. L cu- bes, B o u I i a c, Carignan, Latresn e, O u i n s a c o. fl. Bordursten og Sauternes- Del paa Ind- finere Sauter- man ved Af- Hvidvinene deles sædvanlig i to Ho- vedsorter, nemlig 1) de, der kommer fra Gravesbjergene, og som er tørre med en ejendommelig fin Buket, og 2) de sødere Sauternesvine, der kommer fra Vin- bjergene omkring Floden Ciron paa den ven- stre Bred af Garonne, sydøst for Graves, en Landstrækning, der omfatter Kommunerne Sauternes, Bommes, Bar s a c, Preig- n a c, Toulenne, Fa r g u es og St. Pi- er r e-d e-M o n s. Af andre Kommuner, der frembringer særlig fine Hvidvine, kan næv- nes : Cérons og Podensac i Graves og Loupia c og S t.-C r o i x-de-M o n t i En- tre-deux-mers. Forskellen mellem Graves- vine beror for en meget stor høstningen, idet denne for de nesvine foregaar saaledes, at plukning af Bladene udsætter Druerne saa meget som muligt for Solens Paavirkning og først afplukker dem enkeltvis, naar de er overmodne. Denne Indhøstningsmaade giver ganske vist en udmærket Kvalitet, men rum- mer store Farer i Retning af formindsket Udbytte, f. Eks. naar det pludselig falder ind med Regn, hvorved de overmodne Druer let gaar i Forraadnelse. Sauternesvinene klassi- ficeres sædvanlig i 2 Klasser, blandt hvilke kan nævnes de til 1. Klasse hørende: Chåteau Y qu em, Ch. L a-T o u r-B 1 a n- c h e, C h. R a y n e-V i g n e a u, Ch. R a- baut, Ch. Lafauri e-P eyraguey, Ch. Haut-Peyraguey, Ch. Coutet, Ch. Glimens, Ch. Guiraud, Ch. Riussec. Bordeauxvædske kaldes et Forebyggelses- middel mod Snyltesvampe paa forskellige Planter, der fremstilles ved, at man blander en Opløsning af %-—1 kg Kuprisulfat med Kalkmælk, fremstillet af 1—3 kg brændt Kalk, og fylder det hele op til 100 1. Bordelaise se B a r r i q u e. Borderievine, ret gode, hvide og røde Cha- rentevine, der ikke som de øvrige al disse Vine benyttes til Cognacfabrikation, men eks- porteres, hovedsagelig over Rochefort og La Rochelle. Bordiamanter se Bor. Bordilion se K1 a p h o 11. Bordursten kaldes særlig tilhuggede Sten, der anbringes langs Randen af Fortove som Begrænsning mod den lavere liggende Køre- bane. I Almindelighed anvendes Betegnelsen Bordursten særlig for Sten med plan hugget Overflade af rektangulær Form og med for- holdsvis stor Bredde; disse Stens Tykkelse (Dybde) kan være 20—25 cm, deres Bredde (tværs paa Fortovets Længderetning) 30—40 cm, deres Længde 80 cm eller mere, og de rækker kun 2—4 cm op over den tilstødende Rendesten langs Kørebanen. De i Danmark benyttede Bordursten af denne Slags er sædvanlig huggede i Sverige al Oranit; men Brugen af dem som virkelige Bordursten er i Aftagende. Derimod benyttes de endnu ret almindelig som en Slags Be- grænsning — dog ikke, løftede over det til- stødende Terrain — for Overgange over Ga- der og Pladser. I tidligere Tid har man ogsaa paa Fortove lagt en saadan Række Sten paral- lelt med de egentlige Bordursten, i nogen Af- stand fra disse, og dertil undertiden benyttet blødere Stenarter end Granit, f. Eks. Ølands-