Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Aceto pyrin k Acetone dannes ved tør Destillation af mange organiske Stoffer f. Eks. Træ og findes derfor i Træspiritus; det fremstilles ved tør Destilla- tion af Acetater, oftest af Kalciumacetat. I Vand, Alkohol og Æter er Acetone let op- løselig og er selv et udmærket Opløsnings- middel for mange organiske Stoffer, og her- paa beror dets Anvendelse bl. a. til Frem- stilling af Dissousgas, Zaponlak og en hurtig tørrende Lak, Acetonlak, der giver et smukt glinsende Overtræk paa Papir og Tøj, og som f. Eks. bruges meget til Landkort. Den fremstilles ved, at man først tørrer 100 g fint pulveriseret Kopal omhyggeligt ved 120 °, og efter at Kopalen er afkølet, beskyttet mod Luften for ikke at blive fugtig, opløser den i 280 g Acetone. — Acetone har ogsaa været benyttet i Medicinen mod Lungesygdomme. Acetopyrin er en Forbindelse af Acetylsali- cylsyre og Antipyrin, der benyttes som Mid- del mod Feber, Rheumatisme og Neuralgi. Det danner hvide, ved 64—650 smeltende Krystaller, opløselige i varmt Vand, Alkohol og Kloroform men ikke i Æter og Benzin. Acetracta er den latinske Betegnelse for de i Medicinen anvendte Udtræk, der fremstilles ved Hjælp af fortyndet Eddikesyre. Acetum er den latinske Betegnelse for E d- d i k e. — A. Allii, Hvidløgeddike. — A. aromaticum, Kryddereddike. — A. cha- lybæatum, eddikesur J æ r n t ink t ur. — A. camphoratum, Kamfereddike. — A. colchichum, Tidløseddike. — A. concen- tratum, koncentreret Eddike. —- A. crudum, almindelig Eddike. — A. de- stillatum, en fortyndet, ren Eddike. — A. digitalis, Fingerbøleddike. — A. dracunculi, Estragoneddike. —- A. em- py reumaticum, Træeddike. — A. glaciale, Iseddike. — A. lavendulæ. Lavendel- eddike. — A. plumbi, plumbicum, ell. Sa- turninum, B 1 y e d d i k e. —- A. purum, ren, fortyndet Eddike. —- A. pyrolignosum, T r æ e d d i k e. — A. Rubi idaei, H i n d b æ r- eddike. — A, Rutae, Rudeeddike. — A. Scillae ell. squiliticum, Strandløged- dike. — A. vini, V i n e d d i k e. Acetylcellulose se Cellulose. Acetylen er en luftformet Kulbrinte, der bl. a. forekommer i Belysningsgas, og som fremstilles ved Indvirkning af Vand paa Kal- ciumkarbid, der er en kemisk Forbindelse af Kalcium og Kulstof. Det er en farveløs Luft- art, der i ren Tilstand har en ganske behage- lig violagtig Lugt, men som, saaledes som den fremstilles i Praksis, altid indeholder endel Forureninger (indtil 4 %), nemlig Svovlbrinte, Fosforbrinte. Ammoniak, Kulpxyd, Brint (Vandstof), Kvælstof og Ilt (Surstof), af hvilke Fosforbrinten meddeler den en gennemtræn- gende, hvidløgagtig Lugt. Af disse Forurenin- ger, der stammer fra det anvendte Kalcium- karbid (s. cl.), er det kun de tre førstnævnte, der spiller nogen egentlig Rolle, og som maa fjærnes før Brugen, da de bl. a. bidrager til Dannelsen af eksplosive Forbindelser mellem Acetylenet og det Kobber, som findes i Haner o. 1. paa Rørene, gennem hvilke det ledes. Rensningen sker sædvanlig ved at lede Ace- tylen gennem Klorkalk, blandet med Kalk el- ler Blykromat (Akagi n), Kiselgur impræg- neret med Kromsyre (Heratol) eller med Kuproklorid (F r a n k o 1 i n), der omdanner og tilbageholder Urenheder. Til Fremstillingen Achibromin af Acetylen er der konstrueret en utallig Mængde Apparater, der væsentlig kan hen- føres til fire Typer, nemlig 1) Vandet dryppes ned paa Karbidet, 2) Karbidet kastes efter- haanden ned i Vandet, 3) Karbidet er ophængt i en Kurv eller lignende indvendig i Gasklok- ken og sænkes ned i Vandet, naar Gasklokken tømmes, og løftes atter op deraf, efterhaanden som Klokken fyldes med Acetylen og 4) Van- det presses, naar den udviklede Acetylen er forbrugt, fra neden op til Karbidet, hvilken Anordning navnlig benyttes ved løse Lamper og Lygter. Paa Grund af sit store Kulstofind- hold (93 %, medens aim. Belysningsgas inde- holder c. 50 % Kulstof) er Flammen af Ace- tylen meget stærkt lysende og næsten helt hvid. Den har Tilbøjelighed til at sode, hvil- ket dog kan undgaas ved passende Brænder- konstruktioner, ved at tilføre Acetylenet til Brænderen under et stærkt Tryk og ved Ind- blanding af en ringe Mængde andre Luftarter. Det har været forsøgt at fortætte Acetylen til Vædske og bringe det i Handelen paa lignende Staalflasker som de, der benyttes ved Forsen- delser af andre fortættede Luftarter, men ef- ter de voldsomme Eksplosioner, der har fun- det Sted paa Fabrikker i Paris og Berlin, er dette nu opgivet. Derimod forsendes Acetylen nu, opløst i Acetone, idet denne Opløsning: er opsuget i et porøst Stof af uorganisk Art, sæd- vanlig Kiselgur og Asbest, under Navn af Dissousgas. Foruden paa samme Maade som almindelig Belysningsgas bruges Acety- len navnlig blandet med Fedtgas til Belysning af Jærnbanetog, især i Tyskland, samt til autogen Svejsning og Skæring, idet man ved særlige Brændere danner en Stikflamme af Ilt og Acetylen (Brint bruges ogsaa paa sam- me Maade), der er saa hed, at den kan smelte Staal. Fremstilling af Alkohol af Acetylen, som flere Gange har været foreslaaet, har hidtil ikke ført til noget praktisk Resultat, hvorimod Acetylen nu ogsaa finder Anven- delse til Fremstilling af Acetylensort (s. d.). Se iøvrigt Kalcium karbid. Acetylenblaat kaldes forskellige Azofarve- stoffer, der bruges til Farvning af ubejdset Bomuld. Acetylensort er en Slags meget fin Sod. der fremstilles af Acetylen, bedst ved Indvirkning af Gnisterne af et Induktionsapparat, og som fremstilles i stor Mængde navnlig til Bog- trj^ksværte. Acetylit er Kalciumkarbidstykker, indeslut- tede i et Sukkerhylster, der skal bevirke, at den ved Acetylcnfremstillingen uheldige Ef- tervirkning paa Karbidet, efter at Vandtilled- ningen er afbrudt, skal udeblive. Acetylsalicylsyre se Aspirin. Acetyisyre, en sjælden benyttet, fejlagtig Betegnelse for Eddikesyre. Achern se Badensiske Vine. Acheryært se Kr a t okbønn er. Achia, A t c h a r kaldes de unge Skud af Bambusrøret, der, undertiden sammen med Bønner, Melonskiver o. a., nedlægges i Eddike med forskellige Krydderier og kommer i Han- delen fra Kina og Persien paa Glas eller Ler- krukker. Achibromin er et beroligende og søvngiven- de Middel, der bestaar af Monobromisovale- rianylglykolylurinstof. Det danner hvide, perlemoderglinsende, bladede Krystaller, der