Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Adansonietræ 6 Affinering følger ogsaa lange, tørrede Palmeblade (hebr. »Lullef«), der ligeledes bruges ved Løvsals- festen. Da Adamsæbler ikke kan holde sig ret længe, maa de opbevares paa et tørt, koldt og luftigt Sted og helst straks udtages af Indpakningen og omhyggelig aftørres, navnlig maa de snarest muligt befries for de paa Frugterne ofte siddende Bladlus. De umodne Skaller benyttes ogsaa til Citro- nat (s. d.). Adansonietræ se Ab eb rød træ. Adansouln se Strofantusfrø. Adarme, sydamerikansk Handels-, Guld- og Sølvvægt = 1,7972 g. Adelheidsvand, Mineralvand fra Adelheids- quelle ved Byen Heilbrunn i Bayern, indehol- der foruden Kogsalt og Natriumkarbonat en Del Natriumbromid. Det forsendes i ret stor Mængde og anvendes mod Skrofulose, for- skellige Hudsygdomme, Leversygdomme o. a. Adelja se A 1 g i e r s k e Vine. Adelsberger, en kraftig Rødvin med Bour- gognekarakter fra Omegnen af Budapest. Adeps, den latinske Benævnelse for Fedt eller Talg. — A. benzoatus, Benzoefedt — A. lanae, Uldfedt, Lanolin. — A. lotus eller A. suillus, Svinefedt. — A. mineralis, Vaselin. Adhæsionsfedt kaldes forskellige Smøre- midler til Drivremme, der skal bevirke, at disse kan arbejde med ringe Spænding uden at glide paa Remskiven, og som samtidig skal holde Remmen smidig. De bestaar f. Eks. af Ricinusolie med en Tilsætning af 10 % Talg eller af en Blanding af f. Eks. 2 kg Talg, 6 kg Tran og 3 kg Kolofonium, undertiden og- saa med Tilsætning af Paraffin o. 1. Adika se D i k a f e d t. Adiodon se Asfaltfernis. Adiou, Adjacie, Atscha, kaldes en Dej af modne Dadler, som presses sammen til en fast Masse og forsendes fra Havnene ved den persiske Havbugt; den bedste Slags kom- mer fra Basra i Kurve paa c. 5 kg. Adiovænolie. A j a v i n-, A j o v a n o 1 i e, er en æterisk Olie, som faas ved Destillation af Frøene af en i Ostindien voksende, til Skærm- planterne hørende Urt, Ptychotis Ajo- w a n. Frøene ér graabrune, langagtige, for- synede med 5 Længderibber og fintbehaa- rede; de brugtes tidligere i Medicinen, nu kun til Udvinding af Olien, af hvilken de inde- holder 2—3 %, og som benyttes til Fremstil- ling af Thymol. Adit, en af Asbest og Harpiks bestaaende Masse, der benyttes paa lignende Maade som Celluloid. Adjabfedt se Bass i asmø r, Adjektive Farver kaldes saadanne Farver, som ikke direkte kan optages af Tøjet eller Garnet, men som for at befæstes varigt til disse fordrer Anvendelsen af en Bejdse, som baade forener sig med Tøjet og med Farven. Admontervitriol, Dobbeltvitriol (Ad- ler-, Salzburger- eller Doppel-Vi- triol; E a g 1 e v i t r i o 1; Vitriol dou- ble), er en Blanding af Ferrosulfat og Kuprisulfat, krystalliserede sammen i forskellige Forhold. Præparatet har størst Værdi, jo mere Kuprisulfat det indeholder, og Kobberindholdet antydes ved 1, 2, 3 eller 4 Ørne (»Adler«), indbrændte i Fustagens Laag, saaledes at 1 Ørn betegner det mindste Kob- berindhold. Forholdet mellem Ferro- og Ku- prisulfat varierer meget betydeligt, fra % til Vø, og kan nogenlunde bedømmes efter Far- ven, der bliver blaa af Kuprisulfat, grøn af Ferrosulfat. Admontervitriol, der benyttes i Farverierne, fremstilles sædvanlig af kobber- holdig Svovlkis. Adonidin er et Glykosid, som faas af den til Ranunkelfamilien hørende Adonis verna- 1 i s, der indsamles paa Øst- og Sydeuropas Heder, hvor den er vildtvoksende. Paa Grund af sine smukke, citrongule Blomster dyrkes den ogsaa i Skandinavien som Prydplante. Det er et amorft, hvidt eller oftest gulligt, bittert smagende, lugtløst Pulver, der er let- opløseligt i Alkohol, næsten uopløseligt i Æter, og som flyder hen i Luften; paa Grund af dets Virkning paa Hjærtevirksomheden, omtrent som Digitalin, og da det er et kraf- tigt diuretisk Middel, finder det Anvendelse i Medicinen. Adragantin se T r a g a n t. Adrenalin se organoterapeu tiske Midler. Adrianopelrødt se Tyrkiskrødt. Adstringentia, Constringent! a, ad- stringerende Midler, kaldes forskel- lige Lægemidler, der virker sammensnær- pende og hærdende paa de Væv, med hvilke de kommer i Berøring, væsentligst paa Grund af, at de indgaar Forbindelser med disses Æggehvidestoffer. De er dels af vegetabilsk Oprindelse og faas da navnlig af garvestof- holdige Plantedele, dels af mineralsk Oprin- delse, saasom Alun, Ferriklorid, forskellige Bly-, Kobber-, Sølv- og Zinksalte samt for- skellige Syrer. Adular se F e 1 d s p a t. Advokattræ se A v o c a t o t r æ. Aér hepaticus, ældre Betegnelse for Svovl- brint e (s. d.). Aerofan er en Slags fin, hvid, engelsk Silke- krep. Aeromel, ældre Betegnelse for Manna (s. d.). Aerugo se Spanskgrønt. Aescuhis, Aesculin se Hestekast a- ti i e. Aes viride, forældet Betegnelse for Spansk- grønt (s. d.). Aether, d. s. s. Æter (s. d.). Aetheroleum er den latinske Betegnelse for en æterisk Olie (se O 1 e u m). Aethiops, Mor, kaldtes tidligere forskellige sorte eller graasorte Pulvere, der som virk- som Bestanddel indeholdt Kviksølv; siden er Betegnelsen overført paa enkelte andre sorte Pulvere. A. a n t i m o n i a 1 i s, en Blanding af Merkuristilfid og Antimontrisulfid. A. m i ne- ra 1 i s, Merkurisulfid. A. m a r t i a 1 i s, Ferro- oxyd, Jærnmor. A. P 1 a t i n a e, Platinmor. Aethusa se Hundepersille. Afdrivning se Sølv. Affensteiner, en sjældent forekommende, middelgod Rhinskvin. Affenthaler- og Biihlervine faas fra Omeg- nen af Landsbyen Affenthal 8 km sydvest for Baden. Det er navnlig de røde Vine fra Af- f en thal, Altschweier, Eisen thal og B il h 1 e r t h a 1, der udføres, og som regnes blandt de bedste røde Badenservine. Affinerie, fransk Benævnelse for meget tynd, paa Ruller opvunden Metaltraad, navn- lig Staaltraad. Affinering kaldes den Adskillelse af Guld og