Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Burrevand 160 Byg snittet ses yderst en hvidlig Bark, omgivende et gult straalet Ved. Lugten er svag, men karakteristisk, Smagen slimet og lidt krad- sende. Under Opbevaringen er den meget udsat for Angreb af Insekter og Skimmel- svamp, hvorfor den hyppig maa tilses og ud- luftes. Den indeholder Inulin, Spor af æterisk Olie, Sukker, Slim og Garvestof. Præparater af Burrerod har fra gammel Tid haft Ry for at modvirke Haaraffald og at styrke Haar et; hertil bruges et Udtræk af Roden, fremstillet enten ved Vand, Alkohol (B u rr er ods spi- rit u s) eller Olie (B u r r e r o d s o 1 i e). Burrevand, Aqva Bardanæ, er et van- digt Destillat af Burrerod, der bruges til Vask- ning af Haaret. Bushel er et Rummaal for Korn og enkelte andre tørre Varer i Storbritannien, de britiske Kolonier og Nordamerika. I England er 1 Imperia 1-B u s h e 1 — 8 I m p.-G a 11 o n s — 36,350 1, hvilken Bushel ogsaa anvendes i Australien og Kaplandet, medens man i de forenede Stater, Canada og britisk Vestindien bruger den gamle Wi n c h e s t e r-B u s h e 1 eller, som den nu kaldes, den amerikan- ske Bushel, der er = 35,238 1. I Handelen mellem England, og Amerika regnes sædvanlig 32 Imp.-Bushels —- 33 amer. Bushels. Naar Prisen paa de forskellige Kornsorter i Nordamerika noteres pr. Bushel, regnes denne imidlertid til en bestemt Vægt, nemlig for Hvede til 60, for Rug og Majs til 56, for Havre til 32 og for Byg til 48 Ibs. Bush-gum, en tarvelig, stærkt af Jord o. 1. forurenet Slags Kopal. Buso er Navnet paa en Slags meget fin Madeiravin. Butanol se A 1 d o 1. Butt eller Pipe er et engelsk Maal for flydende Varer. 1 Butt = 126 Imp.-Qa 1- Ions — 572,5 1. Buttlæder eller Butts kaldes den bedste Slags engelske Saalelæder. Butylkloralhydrat fremstilles ved Tilledning af Klor til Paraldehyd og paafølgende De- stillation og Behandling med Vand. Det dan- ner hvide, silkeglinsende, bladede Krystaller af ejendommelig frugtagtig Lugt, fuldstændig flygtige ved Ophedning. Det kan opløses i 30 Dele koldt Vand og i en ringe Mængde Alko- hol og Æter, men i Kloroform er det tungt opløseligt. Det bruges som Sovemiddel og mod Ansigtssmærter. En ældre og urigtig Be- tegnelse for dette Stof er »C r o t o nk 1 or al- hydrat«. Butyrater er Betegnelsen for Salte af Smør- syren. Butyromel er et i Medicinen som Erstatning for Levertran anvendt fransk Præparat, der bestaar af Honning og usaltet Smør. Butyrum er den latinske Betegnelse for Smør. B. Antimon! = Antimonklorid; B. Cacao = Kakaoolie; B. nueistæ = Muskatnødolie. Buxin, B e e r i n, B e b i r i n,. er et Alkaloid, der forekommer i Barken og Bladene af a 1- mindelig Buksbom, Buxus semper- virens, i den saakaldte Beberubark af den til Laurbærfamilien hørende N e c t a n- dr a rodisei og enkelte andre Planter. Det er et hvidt, løst, amorft, vandholdigt Pulver, som har en stærk bitter Smag og kun vanske- ligt opløses i Vand, let i Alkohol og Æter. Det har gentagne Gange været anbefalet som Erstatning for Kinin. Byg, Korn (Ger s te; Barley; Orge; H o r d e u m) er en overordentlig udbredt Kul- turplante, idet den baade dyrkes i meget varme Lande og imod Nord saa langt som Agerbrug overhovedet finder Sted, ved Alten paa 70° nordlig Bredde, idet den endog undertiden kan give modent Korn noget nordligere, nemlig ved Hammerfest. Bygakset bestaar af en bred, flad, leddet Stilk, som ved hvert Led bærer et saakaldt Smaaaks, der bestaar af 3 Blomster. Hos nogle Arter kommer alle 3 Blomster til Udvikling og bærer Frø, hvorved opstaar den 6-radede Byg. Hos andre Arter kommer kun den mellemste Blomst i hvert Smaaaks til at bære Frugt, saa at der dannes to lodrette Kærnerækker i hvert Aks, hvorved vi faar den saakaldte 2-radede Byg. Hver enkelt Frugt har langs den ene Side en dyb Fure, i hvilken Fortsættelsen af Smaaaksets Stilk ligger skjult og er iøvrigt beklædt inderst inde med 2 store, oftest fastvoksede Inder- avner med en sædvanlig meget kraftig ud- viklet, ru Stak, og udenom disse med 2 smaa lancetdannede Yderavner med ringe Stak. Kun hos ganske enkelte Arter er Inderavnerne ikke fastvoksede til Frøet, saaledes at altsaa dette ligger løst paa samme Maade, som det er Tilfældet med andre Kornsorter. Foruden at man efter disse Forhold deler Bygget i 2-r a d e t og 6-r a d e t Byg, skelner, man i Handelen ogsaa efter Anvendelsesmaaden navnlig mellem Maltbyg, Foderbyg og Byg til Qrynmaling. Af 2-r a d e t Byg kan nævnes følgende Former: 1) Nikkende Byg, Hordeum vul- gar e distichum nutans (Fig. 53, nederst tilvenstre), med lange, smalle, nikkende Aks med. tiltrykt Stak og hvidgule Korn. Hertil hører de sædvanligst i Danmark dyrkede Ar- ter, saasom Chevalierbyg, der udmær- ker sig ved en lys, kort, fyldig, fintkruset Kærne, og Prenticebyg, der er meget givtig og ligesom foregaaende giver et ud- mærket Maltbyg, samt endelig Landbyg med temmelig aabne Aks, stor, grov, mørk Kærne og ikke synderlig stor Givtighed. 2) Opret Byg, H. v. d. erectum (Fig. 53, nederst tilhøjre), med oprette, brede, korte, tætte Aks og en halvt udstaaende Stak. Og- saa af denne Sort findes talrige Kulturformer, af hvilke navnlig Imperialbygget har fundet en stor Udbredelse. Det har et stift Straa, er meget givtigt, men af temmelig grov Kvalitet. 3) R i s b y g, V i f t e b y g, H. v. d. zeo- c r i t h u m (Fig. 53, øverst tilvenstre), med et ved Grunden bredt, efterhaanden afsmalnende Aks og stærkt udstaaende Siak, ligner iøvrigt foregaaende. 4) Nøgen 2-radet Byg, Kafferbyg, T h o r e b y g, H. v. d. nu dum, ligner meget nikkende Byg, men har Kornet liggende løst i Inderavnerne. 5) Sort 2-radet Byg, H. v. d. nigri- cans, ligner foregaaende, men har sorte Avner. Af særlige Sorter 2-radet Byg, ved hvilke endog Sideblomsterne i Smaaaksene slet ikke er komne til Udvikling, kan nævnes Abessinsk Byg med store Yderavner, undertiden med lang Stak og hvidgule Korn, sort, Storavnet Byg med store, kort-