Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Buntpapir 159 Burrerod cum anvendes navnlig til Lazurfarver, sæd- vanlig fortykket med noget Aluminiumsulfat. Endvidere bruges Dekstrin, Stivelseklister og Linoliefernis, medens Oksegalde, der ved Presning og Filtrering er befriet for alle Vævs- dele og gjort holdbar ved Tilsætning af Al- kohol eller lidt Karbolsyre, bruges til særlige Sorter Buntpapir, se nedenfor. Som Raa- stoffer anvendes ogsaa det ved Overskærin- gen af Klæde affaldende Uldstøv til det saa- kaldte Fløjlspapir. Ved ensfarvet Bunt- papir paastryges Farven enten for Haanden med Børster, Pensler eller Svampe eller ved Hjælp af særlige Maskiner, hvorefter følger en Tørring og derpaa undertiden en Glitning, en Satinering ved Indgnidning med Talkum eller en Fernisering eller Overtrækning med et Lag Gelatine e. 1. Mønstret Buntpapir kan ligele- des enten fremstilles ved Hjælp af Maskiner og da de samme, der benyttes til almindeligt Farvetryk, eller for Haanden. Saaledes frem- stilles det almindelige sprængte eller stænkede Papir paa den Maade, at man paastænker Farven med en stiv Børste, der gnides hen over et i nogen Afstand fra Papi- ret holdt Metaltraadsnet. Ved Fremstilling af de forskellige Slags Marmorpap ir gaar man frem paa følgende Maade. I Bunden-^f en Blikkasse fyldes det saakaldte Grundvand? der bestaar af Tragantslim ell. Carragen^l«©^ slim, og, herpaa stænkes med en Pensel de med fortyndet Alkohol og lidt Oksegalde udrevne Farver. Ovenpaa dette stænkes til- sidst noget med Vand fortyndet Oksegalde, og herved vil Farverne ordne sig til en mar- morlignende Masse, paa hvilket Papiret læg- ges et Øjeblik, hvorefter det løftes af. Til Fremstilling af det saakaldte K a m m a r m o r paastænkes Farven paa samme Maade, men Fordelingen sker ikke ved en Paastænkning af Oksegalde, men ved, at man med en Naal eller Pind trækker en Mængde Streger i Farvelaget paa tværs af Kassen. Med en Kam, der f. Eks. kan være dannet af Pap og Knappenaale, stryger man derpaa i Farvela- get en Gang paa langs af Kassen, hvorved de fjerlignende Tegninger fremkommer, idet disse bliver des .spidsere, jo hurtigere Kam- men trækkes. Ved at benytte en Kam med to Rækker Tænder og bevæge den i Zigzag, frembringer man det saakaldte Paaf ugle- m a r m or. Andre Mønstre kan naturligvis frembringes ved i Stedet for en Kam at be- nytte Fingrene e. 1. En simplere Slags Mar- mor fremstiller man ved at trykke Svampe med de forskellige Farver efter hinanden ned paa Papiret. Af andre Sorter Buntpapir kan nævnes aar et Buntpapir med Efterligninger af Aarerne i de forskellige Træsorter, som enten frembringes paa fri Haand eller ved Trykning paa særligt mønstrede Valser, og Her rnhu t er pap ir, der faas ved at trykke to Stykker Papir, forsynede med Far- ver, udrørte i Klister, med Farvesiderne mod hinanden, hvorved Farverne, naar Papirerne tages fra hinanden, ordner sig i mange for- skellige Former. Irispapir har Striber af 2—6 Farver, hvis Rande griber ind over hver- andre, og fremstilles ved, at man paafører farven med en Pensel, delt i Afdelinger, som forsynes hver med sin Farve, idet man op- bevarer disse udrørte med lidt Oksegalde i en Række smalle Kasser ved Siden af hverandre, hvorpaa Udviskningen af Randene foretages med en tør Børste, eller man benytter sig af Skabeloner eller paatrykker Farven med en Maskine, paa hvis Form Udviskningen er fore- taget. En meget smuk Slags ensfarvet Iris- papir fremstilles ved at bestrø Papir, der er farvet med et iriserende Tjærefarvestof, end- nu medens det er vaadt med Kartoffelstivelse. Katun papir kaldes alt Buntpapir, der har bestemte Mønstre paa hvid eller farvet Bund,, og som er fremstillet ved Trykning paa samme Maade som Katun. Fløj Ispap ir fremstil- les som nævnt ved at overdrysse limet Papir med Uldstøv e. L Krystal mønstre frem- stilles paa den Maade, at farvet Papir over- trækkes med en varm, koncentreret Opløs- ning af et eller andet Salt, der ved Afkøling udkrystalliserer paa Papiret. Hertil benyttes ofte en mættet Opløsning af Blyacetat med Tilsætning af Gummi eller en Opløsning af Magniumsulfat med Tilsætning af Dekstrin og Glycerin. Atlaspapir er sædvanlig lyst farvet og indrevet med fint pulveriseret Tal- kum. Foruden de ovenfor nævnte Fuldendel- sesarbejder bliver Buntpapir ogsaa undertiden i fugtig Tilstand presset mellem Forme, saa- ledes at det beholder de derved modtagne IncFtryk efter Tørring. Herved fremstilles de saakaldte Reliefpapirer, der dels efter- ligner forskellige Lædersorter som Chagrin, Maroquin og Saffiaty, dels Crepe- og Moirée- ^gffekter, dels Kniplinger. Det saakaldte Ty 11- p a p i r fremstilles ved. at et Stykke stift appreteret Tyll lægges paa Papir og sammen med dette underkastes et meget stærkt Tryk, hvorved Papiret modtager Indtryk efter For- men af Tyllet, som derpaa fjærnes. løvrigt fremstilles naturligvis mange forskellige Slags Buntpapir efter de vekslende Moder. Bunya-Bunya se Araucaria. Bunzlauervarer kaldes nogle brune, ugla- serede eller med Lerglasur forsynede Sten- tøjsvarer, som forfærdiges i Bunzlau i Schle- sien og derfra forsendes vidt omkring. De sammesteds forfærdigede Drænrør benævnes undertiden ogsaa Bunzlauervarer. Burak se Borax. Buranhambark se M o n e s i a b a r k. Burbura se B a b 1 a h. Buretter kaldes forskellige Glasbeholdere, som er indrettede til nøjagtig Afmaaling af Vædskemængder. De benyttes til T i t r e- ringer (s. d.). Burgos se Perlemor. Burgunderbeg se Fyrreharpiks. Burgundervine se Bourgognevine. Burlat eller K u m a t s c h kaldes et tyrkisk- rødt ensfarvet Bomuldstøj, som forfærdiges i de russiske Guvernementer Astrakan og Kasan. Burnettiserettræ se Træ. Burrer (i Uld) se B r o d f r ø. Burrerod, Borrer od (K 1 e 11 e n w u r- zel; Burdockroot, Clitbur; Racine de gloutero n), Radix Bardan æ), faas af forskellige Burrearter (bl. a. Lappa m a j o r, minor og o m e n t o s a), som er almindeligt vildtvoksende i Danmark, sjæld- nere i Norge. Planten er toaarig og udmærker sig ved et kraftig udviklet Rodsystem. Om Efteraaret i det første Vækstaar eller For- aaret i det andet opgraves Roden, vaskes og tørres omhyggeligt; af 5 Dele frisk Rod faas i Reglen 1 D. tørret. Den er da 2,5—3 cm tyk og indtil 40 cm lang, udvendig graabriin med temmelig løstsiddende, skorpet Bark. I Tvær-