Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bukkeskind 158 Buntpapir 2 uligestore Trekanter; i den mindre af disse findes Kimroden, i den større den øvrige Del af Kimen. De har en ubehagelig gennemtræn- gende Lugt og slimet, svagt bitter Smag. De anvendes i Medicinen mest til Veterinærbrug og indeholder Alkaloidet T r i g o n e 11 i n, æterisk Olie, Qarvestof, Slim og Farvestof. Paa Grund af deres Indhold af Slim har de været anvendte til Appretur ved Tøjfabrika- tionen. De gaar i Handelen saavel i hel som i groft pulveriseret Tilstand (S e m e n f. gr. Si rosse pulveratu m). Bukkeskind se Gedeskind. Buksbom (Buchsbaum; Box wood; Bois du b u i s) er Vedet af den stedse- grønne Buksbom, Buxus semper- virens, der vokser overalt i Middelhavslan- dene, Mellemevropa, Danmark og paa enkelte Steder langs Norges Kyster, endvidere i Per- sien, Kaukasus og flere Steder i subtropiske Egne. Hos os vokser Træet som Regel kun buskagtigt, men i Syden bliver det et indtil 6 m højt, temmelig tykt Træ. Vedet er meget tæt, jævnt og fast og har en gullig Farve uden synlig Splint og uden synlige Marvstraaler. Det er undertiden lidt lettere, undertiden lidt tungere end Vand. Det, der kommer'fra Sydfrankrig, Italien og Spanien, anvendes mest til Drejerarbejde og Træblæseinstrumen- ter. Det er temmelig blødt og navnlig det franske ofte lyst med grønlige Aarer. Til Klodser for Træsnit, til hvilket Brug Buks- bom hidtil staar uovertruffet, benyttes kun det fra Tyrkiet, Lilleasien, Persien og Kauka- sus kommende, tunge og haarde Ved, men paa Grund af den i Tyrkiet og Kystlandene hid- til anvendte Rovdrift kan disse Egne i dé se- nere Aar kun udføre meget lidt. Buksbom kommer i Handelen i Blokke med en Diame- ter af 7—30 cm og en Længde af 0,9—2,5 m med den glatte, graa Bark siddende paa. Det aarlige Forbrug anslaas til c. 10 000 t, hvoraf over Halvdelen og det bedste forsen- des over Poti, og Handelen hermed er næsten helt i Hænderne paa Englænderne (London og Liverpool). Ogsaa andre Arter Buksbom, f. Eks. den afrikanske Buxus macowani, bruges paa denne Maade, men mange af de oversøiske Træsorter, der kaldes Buksbom, stammer fra andre Træer, saasom forskellige Arter Eucalyptus fra Australien, Ticoma p e n t a p h y 11 a fra J amaica, Cornus fie- ri d a fra Amerika, se Ko rn elt r æ og fl. Vestindisk Buksbom se Quebracho. Bullarbejde er en undertiden benyttet Be- tegnelse for indlagt Træarbejde, udført med Metal, Perlemor o. 1. Bull-Bay-Tree se Magnolietræ. Bullet-Tree, B u 11 y-t r e e, se H estekød- t r æ. Bulmeurt (Bil s en kraut; Henbane; J usq uiame), H y o s cy a m u s ni g er, er en toaarig Urt af Natskyggefamilien. Den er vildtvoksende over største Delen af den tem- pererede Zone og meget almindelig i Dan- mark og det sydlige Norge. I sit første Aar bestaar den af en kort Stængel med roset- stillede Blade; det næste Aar er Stængelen bleven indtil 0,60 m høj, og Bladene er sid- dende langs op ad denne. Blomsterne sidder i tætte Stande og har femfliget, krukkeformet Krone af smudsiggul Farve med netformede, purpurviolette Aarer. Efter Blomstringen vokser Bægeret krukkeformet ud over Frug- ten, der er en Kapsel, som aabner sig ved et Laag (Buddike). Hele Planten er besat med klæbrige Kirtelhaar; men ved Dyrkning bli- ver denne Behaaring mindre fremtrædende. Bladene, Folia Hy os cy am i, samles i Plantens 2det Aar, naar Blomstringen lige er begyndt, hos os i Reglen i Juni og Begyn- delsen af Juli, helst i tørt Vejr, hvorefter de straks lægges til Tørring. Derved taber de tildels deres stærkt narkotiske Lugt, og Far- ven bliver blaagrøn med lyse, næsten hvide Ribber, hvoraf navnlig Hovedribben er stærkt haaret. I Handelsvaren findes ikke sjældent enkelte Blomster. Længden af de tørrede Blade er c. 30 cm og Bredden c. 10 cm, Ran- den er bugtet og tandet. Af 6 Dele friske Blade faas i Reglen 1 Del tørrede. Fra Eng- land og Tyskland (navnlig Omegnen af Berlin Thuringen) faas Blade af den dyrkede Urt, der gennemgaaende er noget større end Bla- dene af den vildtvoksende. Den i Sydeuropa hjemmehørende Hyoscyamus albus har lutter stilkede Blade og hvide Blomster og leverer en mindre virksom Droge. Opbeva- ringen maa ske i Beholdere af Træ eller Me- tal, efter at Varen er fuldstændig tør, og denne inaa i Danmark ikke bruges paa Apotekerne, naar den er over 1 Aar gammel, idet Indhol- det af virksomme Bestanddele (Hy o s cy a- min og Hyoscin; se disse) da vil være væsentlig formindsket. Bulmeblade benytte- des allerede i Oldtiden af Grækerne og Ro- merne til medicinsk Brug og anvendes endnu særdeles meget. De virker beroligende og bedøvende, mod Krampe, Hoste og Smerte i forskellige Organer. I Almindelighed bruges ikke selve Bladene, men en Ekstrakt af disse: Ex tr actum Hyoscyami, fremstillet ved Udtrækning med Alkohol. Ved Kogning af Bladene med Olie faas Bulmeur Lolie, der bruges udvendig som smertestillende Mid- del (Inddrypning i Øret). Bulmeurtfrø, Semen Hyoscyami, er nyreformede eller runde, c. 1 mm brede, graabrune og prikkede. De har Frøhvide os en som et 9-Tal krummet Kim. De indeholder Hyoscyamin og fed Olie (c. 18 %) og samles om. Efteraaret. De har lignende Virkninger som Bladene, men bruges sjældnere, mest som Bestanddel i de bekendte Hostepiller »C yno- g 1 o s s p i 11 e r«. Bunch er et Maal for Linned- og Jutegarn; efter det engelske System er 1 B unch = 3 Bundels = 180 000 Yards. Bundel se Bunch. Buntings kaldes nogle engelske, glat vævede uldne Stoffer, som særlig anvendes til Skibs- flag og er farvede i Overetsstemmelse her- med. Buntmagervarer se Pelsvarer. Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir, men som Regel og rigtigere kun saadant Papir, der er farvet paa Overfladen, men ikke gennem hele Massen. Hertil hører altsaa Tapeter (s. d.), Bogbindernes Forsatspapir, Guld- og Sølvpapir og mange andre. De benyttede Farver kan enten være uopløselige i Vand som Jordfarver, Dækfarver, Lakfarver, Bro- katfarver, eller som de saakaldte Lazurfarver opløselige i Vand, men anvendes altid udrørte med et Bindemiddel. Som saadant anvendes sædvanlig almindelig Lim, ofte med en Til- sætning af Alun og Glycerin. Gummi arabi-