Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Brødkul 157 Bukkehornsfrø ■baade af dette og af andre Arter udvindes 1 Harpiks og Kautsjuk. Ogsaa af andre Arter benyttes det gulbrune, temmelig haarde Ved som Gavntræ og til Snedkerarbejde. Brødkul, Carbo p a ni s, finder undertiden Anvendelse til Tilberedning af Tandpulvere og fremstilles ved Tørring og Forkulning af Rugbrød eller Hvedebrød, der er skaaret i Skiver. Forkulningen sker i tildækkede Jærn- skaale og fortsættes, indtil der ikke længere udvikles brændbare Luftarter. Brøndkarse, Nasturtium, er en Slægt af de korsblomstredes Familie med smaa gule eller hvide Blomster og lange hvælvede Frø- almindelige Alkohol i ringe Mængde tilstede- skulper. Almindelig Brøndkar se,- N. værende andre Arter Alkohol. Foruden af aquatieum, som har hvide Blomster, Druens Art, Voksested og Klimaet samt Most- vokser almindelig vild i Danmark ved Grøfter ens Behandling under Gæringen og Lagrin- og Bække og dyrkes navnlig i Tyskland og ■ gen er Buketten i høj Grad afhængig af den Frankrig, da den holder sig frisk Vinteren , eller de Gærarter, som har bevirket Qærin- over og benyttes paa samme Maade som gen, og som sædvanlig er de samme for den Karse samme Art Druer paa samme Voksested. Ved B. S. G. D. G. se B r é v e t é. at rendyrke saadanne Gærsorter og overføre Buccoblade (Buccoblåtter; Buehu dem paa Most af andre Druer eller fra andre leaves; Feu illes de Buehu, Folia Lokaliteter kan man derfor ogsaa ofte frem- B u c c o) er Bladene af forskellige Arter af bringe i alt Fald en Del af den Buket, som er Slægten B a r o s m a, hørende til Familien karakteristisk for en Vinsort, hos en anden. Ru t ac eæ, som har deres Hjemstavn i det Grunden hertil er upaatvivleligt den, at de sydvestlige Kapland. Der findes 2 Handels- forskellige Gærsorter frembringer forskellige sorter, nemlig brede Buccoblade, der Mængder og Arter af de ovenfor nævnte an- er 0,5—2 cm lange og indtil 1 cm brede, om- dre Slags Alkohol. vendt ægformede med fint savtakkede Rande Bukkeblade, Bitterkløver, (Bitter- øg i Reglen on’bøjet Spids, og lange kleeblatter; Bogbean; Tréfle de Buccoblade, der er 2—3 cm lange, linje- mar ais), Folia Me ny anthis, Folia lancetformede og savtakkede. De brede Bucco- blade er officinelle i den danske Farmacopé. Begge Slags udmærker sig ved en, stærkt om Kamfer og Pebermynte mindende Lugt. De indeholder æterisk Olie og et lidet kendt Stof, D i o s m i n, og finder Anvendelse i Me- dicinen som urindrivende Middel. Buckelsørn. Qu 1 d sø m, kaldes undertiden de smaa, med skaalformede Messinghoveder forsynede Søm, der navnlig benyttes til at fastholde Betrækket paa Møbler. Buckmusselin se Books. Buckskin er et klædelignende, som^^eg^F; kipret, stribet eller tærnet, uldent Stof, ter Vævningen valkes og overskæres paa Ret- ten, men ikke rues saaledes som Klæde. Det er meget elastisk og bruges især til Benklæ.- der, de sværere Sorter dog ogsaa til Over- frakker. Bortset fra Mønstringen, der veksler ______ ____ med Moden, skelner man mellem Vinter- ■bg*fgrtyn.det£Svovlsyre spalter det sig i Suk- buckskins, som er tykke og svære Stof- fer, som Regel mere holdbare end Klæde, og Sommerbuckskins, der er lettere og ofte væves som halvuldne eller endog helt af Bomuld med eller uden Iblanding af Hørgarn. Bomuldsbuckskins anvendes i meget stor Udstrækning til Arbejdsdragter. Som den bedste Vare anses sædvanlig de engelske, franske og belgiske Buckskins, medens de ty- ske ogsaa ofte fremstilles i ringere Kvaliteter; de meget anvendte, saakaldte hollandske Buckskins væves hovedsagelig i den holland- ske By Tilburgh. Buddingepulver kaldes forskellige Pulver- blandinger, bestemte til uden nogen yderligere Tilsætning ved Udrøring med varmt Vand at kunne give forskellige Slags Buddinger. Ho- vedbestanddelen er Stivelse, oftest Majssti- velse, Sukker, Tjærefarvestoffer og kunstige Frugtætere, smign. Frugtpulver. Buddingsten se A g a t. Buefil se Fil. Buelamper se Elektriske Lamper. Buestrænghamp se A1 oé h amp. Buffline, et meget tætvævet, fransk Ben- klædestof. Bugmessing se B 1 i k. Bukar se Skovmærke. Bukert se Kikkerært. Buket, Bouquet, kaldes den Aroma (s. d.), som findes i Vin, og som navnlig ofte udvikler sig i denne med Alderen, idet en stor Del af den skyldes Forbindelser mellem smaa Mængder af Vinens Syrer og de foruden den T r i f o 1 i i f i b r i n i, er Bladene af Meny- a n t h i s t r i f o 1 i a t a, en over hele den nord- lige Halvkugle udbredt Plante, der vokser i sumpede Enge, Moser og Kær. Bladene er trekoblede med ægformede, 4—10 cm lange og halvt saa brede, helrandede Smaablade og indsamles i Begyndelsen af Blomstringstiden, der hos os indtræffer i Juni, hvorpaa de straks tørres. Udbyttet er efter Tørringen 20—25 % af de anvendte friske Blade. En god Vare er af livliggrøn Farve uden udpræget Lugt, af en meget bitter Smag og bør ikke indeholde Stilke, brune Bladdele eller Frø. De anven- des i Médi^.inen som mavestyrkende Middel ~og bruges navnlig meget i Dyrlægepraksis. De indeholder et Bitterstof, Menyantin, der er et farveløst, amorft Pulver af yderst bitter Smag, og som er opløseligt i Vand og Alko- hol. méh ikke i Æter. Ved Kogning med Vand ker dg” en som Bittermandelolie lugtende Væd- ske. Menyantol. Bukkebladedraa- b e r er et alkoholisk Udtræk. SureBukke- bladedraaber er dette Udtræk, til hvil- ket der er sat Saltsyre og en Ekstrakt af Bla- dene (Extractum menyanthis), der fremstilles ved Udtrækning med Vand og Ind- dampning. Bukkehornsirø (Bocks horn same ti; Fe- nugreek; Semence de fenugrec), Semen foenu graeci, er Frøene af Tri- go n e 11 a foenum graeci, en ærteblom- stret Plante, der er hjemmehørende i Indien 02; derfra udbredt til Lilleasien og Nordafrika. Den dyrkes i Italien, i Sydfrankrig ved Mont- pellier og i Mellemtysklawd, ligesom den ogsaa kan med Frø, med ved trives i Danmark. Frugten er en Bælg c. 20 temmelig flade, skævt firkantede der er c. 4 mm lange og 2 mm brede glat gulgraa eller gulbrun Overflade, der en diagonalt beliggende Fure er delt i