Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Byg 162 Bygningssten 6-radet eller 4-radet Byg, H. v. p. te- tr ast ichum (Fig. 53, øverst tilhøjre), ud- mærker sig ved, at de to yderste Korn i hvert Smaaaks er stærkt udstaaende, medens det midterste er trykket ind mod Stilken, hvilket har til Følge, at Aksets Tværsnit bliver fir- kantet, og at de yderste Korn i hvert Smaa- aks viser sig skæve og noget mindre end det midterste Korn. Ogsaa heraf haves efter Stak- kenes forskellige Længde og større eller min- dre Ruhed og Farve en Mængde forskellige Former, hvoraf nogle er nøgne. En særlig Art af det 4-radede Byg er H i m m e 1- ell. H i m a- 1 a y a b y g med nøgne, let udfaldende Korn. 3) G a f f e 1 b y g, N e p a 1 b y g, H. v. p. trifurcatum (Fig. 53, øverst, i Midten), ligner 6-kantet Byg, men adskiller sig fra dette ved, at Stakken mangler og er erstattet med en kort, tungedannet, fliget Forlængelse af Inderavnen, hvorved Akset kommer til at minde noget om et Hvedeaks. løvrigt haves en Mængde forskellige Varie- teter (Atterberg opstiller 188 saadanne), frem- bragte ved Krydsning af de her nævnte Arter, idet man ved Krydsningen søger at forbinde de gode Egenskaber hos de forskellige Sorter, Givtighed, smuk, fyldig Kærne og Modstands- dygtighed mod at gaa i Leje etc. Det maa herved selvfølgelig betænkes, at de saaledes frembragte gode Egenskaber hos de forskel- lige Varieteter kun viser sig, naar disse dyr- kes paa en for dem passende Jordbund. Byg- get dyrkes dels som Sommerbyg, der saas om Foraaret, sjældnere som Vinterbyg, der saas om Efteraaret. I Danmark dyrkes baade 6- radet og da saa at sige altid 4-kantet Byg, dels 2-radet i dets forskellige Varieteter, af hvilke navnlig Chevalier og Prentice samt Imperialbyg synes at faa Overhaand, medens Dyrkningen af Landbyg synes at være i Til- bagegang. I Norge dyrkes overvejende 4-kan- tet Byg samt i de lavere liggende Egne noget 2-radet Byg, navnlig Imperialbyg. Som en Middelhøst anses sædvanlig et Udbytte af 30001 kg Kærne og 4000 kg Halm pr. ha. Kor- nets Godhed bedømmes bl. a. efter dets Egen- skab som god Maltbyg (se ndf.), der er den bedst betalte, og man tager herved ogsaa navnlig Hensyn til Vægten af et bestemt Maal, idet denne er des større, jo fyldigere og rigere paa Stivelse Kornene er. Sædvanlig benytter man til Angivelse heraf Vægten af 1 hl. H e k- t o 1 i t e r v æ g t e n, af det rensede Korn, der for Maltbyg varierer fra c. 64 til 70 kg, idet den er størst for den 2-radede Byg. For simplere, mere smaakornede Bygsorter kan Hektolitervægten gaa ned til 50 kg. Kun i Danmark, Libau, Reval og Riga benyttes sæd- vanlig den saakaldte hollandske Vægt, der angiver hollandske Troy-Pund pr. Zak, idet 1 holl. Troy-Pund er = 492,2 g og 1 Zak = 83,44 1, se iøvrigt Korn. Vægten angivet paa denne Maade er sædvanlig af 6-radet Byg 104—115 Pund holl. og for 2-radet Byg 110— 118 Pund. God Byg skal være fri for frem- mede Frø og Urenheder, af hvilke den højst maa indeholde 1 %, have en smuk straagul Farve, men ikke være graa eller smudsig, kantet, glat paa Ydersiden og maa gerne være fint rynket paa den indvendige Side. Den skal endvidere være tyndskallet, ikke spiret, godt befriet for Stakken, saaledes at den ingen lang Spids har, og maa ikke have nogen skim- let eller muggen Lugt. Hvad specielt Malt- byg angaar, da skal dette have en stor Spire- ævne, saaledes at af 100 Korn mindst 95 spirer, hvorhos Spiringen skal foregaa saa ensartet som muligt, d. v. s. saa vidt muligt paa samme Tid for samtlige Korn. Kornet skal være ens- artet udviklet og ikke beskadiget under Tærsk- ningen, hvilket vilde give Anledning til Skim- meldannelse under Maltningen. Endvidere skal de enkelte Korn være tyndskallede og fyldige, hvilket betinger et godt Udbytte, og de maa ikke være g l a s e d e, d. v. s. de maa ikke paa et Tværsnit have en graa, klar Farve eller vise graa, klare Pletter, men skal have en hvid, melet Farve. Dette Forhold kan prøves ved Hjælp af et særligt Apparat, der vil blive beskrevet under Korn (s. d.). Vandindholdet bør ikke være over 15 %, hvilket bl. a. er af Betydning for Holdbarheden, og medens de finere Sorter, f. Eks. den måhriske Hannabyg, sædvanlig ikke indeholder mere end 12 % Vand, er det ganske almindeligt i dansk Malt- byg at træffe et Vandindhold op til 18 %. Maltbyg til 01 maa endvidere ikke have for stort Indhold af kvælstofholdige Stoffer, idet man som Maksimum for disse sætter 11—12,5 %. Golde Korn, der svømmer ovenpaa, naar Bygget kastes i Vand og omrøres hermed, maa naturligvis være til Stede i saa ringe et Antal som muligt. Foruden til Malt anvendes Byg hovedsagelig til Fremstilling af Gryn, se Bankebyg, samt til Mel, der dog ikke fin- der nogen synderlig Anvendelse i Danmark under normale Forhold, medens det i Norge benyttes i ikke ringe Udstrækning til Frem- stilling af forskellige Brødsorter, se Brød. Danmark har i de senere Aar vekslet mel- lem Indførselsoverskud og Udførselsoverskud af Byg; naar Majsimporten har været særlig stor, er Bygimporten gaaet ned imod, under- tiden ned under Bygudførselens Størrelse; i Aarene 1911—13 har der været Udførselsover- skud. Norge og Sverige har et betydeligt Ind- førselsoverskud. Angaaende Handelen med og Dyrkningen af Byg i de forskellige Lande se iøvrigt Korn. Byggryn se Bankebyg og Gryn. Bygning kaldes den Opvarmning eller Kog- ning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda eller Potaske, hvorved man søger at fjerne Snavs, Fedt, Slette, harpiksagtige Stoffer o. 1. fra Garnet eller Tøjet, inden dette tages i Brug eller farves; Bygning udgør saaledes en Del at Tøjers Appretering. Bygningssten kan deles i naturlige, der for at benyttes kun kræver en mekanisk Til- j dannelse, og kunstige, der fremstilles af et Raastof, som underkastes en eller anden ke- misk Behandling, og som atter kan deles i brændte og ubrændte. Naturlige Bygningssten er saa- danne, der enten kan anvendes umiddelbart efter at være løsbrudte eller kun skal under- kastes mekanisk Bearbejdelse før Brugen. Her- til anvendes eruptive krystallinske Bjergarter: Granit (hvortil ogsaa G n e j s regnes i indu- striel Henseende), S yen it, Dior it (»sort Granit«), Sandsten og Skifer, Kalk- sten fra meget forskellige geologiske Forma- tioner fra den ældste til den yngste, samt og- saa den bløde Klæbersten (Fedtsten, t å 1 j s t e n). Naturlige Sten har i udstrakt Grad været benyttede hos flere af Oldtidens Kulturfolk til deres monumentale Bygnings- foretagender og har igennem Tiderne i de for-