Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bygningssten skellige Lande afsat sine dybe Spor i højst ulige Arkitektur, som Følge af Stenarternes ulige Beskaffenhed. De forskellige Stenarter brydes oftest i aabne Brud; undertiden an- vendes ogsaa Grubedrift. Løsbrydningen fore- går i Almindelighed ved Kilning, naar Stenen har god Kløvbarhed; er den derimod uregel- mæssig forkløftet, foregaar den første Løs- brydning ved Sprængning med Krudt (ikke Dynamit) i saa ringe Mængde, at Skuddet kun formaar at udvide Sprænghullet og aabne nær- liggende Sprækker. Delingen af de løsbrudte Blokke sker altid ved Kilning, og den videre Forarbejdelse af Stenen foregaar dels for Haanden, dels ved Maskiner. Tildannelsen foregaar med Henblik paa at udnytte Sten- artens naturlige Egenskaber saa fuldstændig som muligt, idet Bygningsmaaden baade i konstruktiv og dekorativ Henseende har — eller bør have — sit Udgangspunkt. i selve Beskaffenheden af den Stenart, 163 , . Z7 " uvi OUYVØ I LJHUC 1 IcLUCl (Marmor) eller benyttes i uregelmæssig Form (Marksten, Faksekalk, Flint). I de skandinaviske Lande har naturlige, ubrændte Bygningssten i tidligere Tid ikke været benyttede i saa udstrakt Grad som f. tks. i Storbritanien, Frankrig, Italien, visse Dele af Tyskland og andre Steder. Baade i Norge, Sverige og Danmark findes dog paa mange Steder let Adgang til godt Bygnings- materiale, som ogsaa i nyere Tid er kommet til Anvendelse i stigende Grad. I Norge har. Stenindustrien taget et betydeligt Opsvi^. Granit, der egner sig til teknisk Anven- delse, findes i tre Felter, nemlig Frederiks- hald-Frederiksstadfeltet, Drammensfeltet og revigsfeltet, __ hvoraf navnlig det første har stor Betydning. Syenit brydes Nord for Kristiania og anvendes navnlig der i Byen, tn Syenit, Augitsyenit, der i daglig Tale kal- des Labrador og af Geologerne Laurvi- Kit, brydes i Nærheden af Larvik. Sand- sten, der anvendes til Bygningsbrug, brydes ‘ Brummunddalen ved Hamar. Tagskifer brydes paa talrige Steder; de vigtigste Fore- komster findes paa Voss, i Valders, i Store- eivedalen og i Sel. Marmor findes i rigelig Mængde navnlig i Nordland og er gjort til henstand for en stor Industri. Klæber- sten (Fedtsten o. s. v.) findes flere Steder, ‘øverige har man i Middelalderen i ud- strakt Grad benyttet sig af de naturlige, uorændte Sten til Bygningsbrug, navnlig de Diødere Stenarter. Saaledes er Materialet til uotlands 94 Kirker (alle byggede før 1350) ivaiKsten der fra Øen. Stenindustrien, der endnu i 15.—17. Aarhundrede afgav Eksport ra Gotland og Øland til Tyskland, Danmark, . Ja endog England, aftog efterhaanden, og først fflkring Midten af 19. Aarhundrede tog den sen rart, især grundet paa Gr an i ten (og ^nejs). Store Qranitbrud findes i Bohuslen, i J i . Blekinge, Småland, Østergøtland samt omkring Stockholm og i Vesternorrland. D i o- 11 »n y p e r i t« D i a b a s o. fl. mørke Bjerg- 1 Her (»sort Granit«) findes navnlig i Småland, i find ergIøtland og Vermland. For Sandsten lJ^es Forekomster i Vestergøt- < n? (Kinnekulle), Østergøtland, Gotland, i -Kane og Stockholmsegnen. Det vigtigste Byrkelange Brud for Al ar m or er Kolmårdens Marmor- bruk i Østergøtland. Kalksten, der benyttes til Bygningsbrug, brydes paa mange Steder i Nerike, Vester- og Østergøtland samt Øland og Gotland. For Ta g skif er er der flere Brud i forskellige Skiferarter. I Danmark er Bygningsstenindustrien ubetydelig, sam- menlignet med Norges og Sveriges. Paa Born- holm findes dog flere betydelige Granit- brud. For Sandsten har der tidligere været Brud ved Neksø, men det ødelagdes ved Stormfloden 1872. Af Kalksten benyttes Faksekalk, Limsten fra Stevns samt den langt yngre Kildekalk som Bygnings- sten. I Danmark spiller de hyppigt forekom- mende Marksten (Rullesten, Kampesten) en ikke ubetydelig Rolle som Bygningsemne; i mindre Grad anvendes Flint. (Se iøvrigt nærmere ved de specielle Artikler.) Kunstige, brændte Bvsnincissten b e s kattenhed e n af den Stenart, der er de forskellige Slags Teglsten ell. Mur- skal anvendes. Medens de fleste Stenarter sten (s. d.), der fremstilles af Ler (s. d.) og ’V1 Id,an'ies ^re ® o' mmdre fuld" Sand, som efter en passende Forbehandling stændig i Kvaderform (Granit, Sandsten, Kalk- og Formning underkastes en Brænding ved c /Mel„L®r„AeH2n,dreL,(?er ?aves i, tynde Plader 1000°, hvorved det kemisk bundne Vand ud- drives, saaledes at Leret mister sin Plasticitet, samtidig med at der indtræder en ganske svag Sammensintring af de enkelte Partikler, hvor- ved Stenen faar den rette Fasthed. Den ved- bliver dog at være porøs, og Porøsiteten tabes først ved en stærkere Opvarmning (til c. 1300°), hvorved man faar de saakaldte Klin- ker (s. d.), der er stærkt sammensintrede. Paa lignende Maade fremstilles de forskellige Slags uglaserede ell. glaserede Tag- n (se Tag dækningsmaterialer og Mursten), hvilke sidstnævnte, ligesom for- skellige Slags Fliser, forsynes med en let- smeltelig Glasur? ■ X . Kunstige, ubYfeAdte Bygnings- M.efif".Saakaldte Kunsltsten (s. d.), frem- stiles .af en Mængde forskellige Raastoffer. Størst Betydning har de saakaldte Kalk- sandsten (s. d.), der fremstilles ved Blan- ding af Sand med læsket Kalk og en paaføl- gende Formning og Hærdning under Anven- delse af Damptryk, hvorved Kalken og Sandet indgaar Forbindelse med hinanden under Dan- nelse af Kalciumsilikat. Angaaende de talrige af Cement, Gips og Magnesiace- ni e n t fremstillede Sten, der ofte er farvede og tiener til Efterligning af forskellige natur- lige Stenarter, henvises til Artiklerne Kunst- sten, Cement og Gips. Bygkaffe se Kaffesurrogater. Bygsukker (Ger s t enzucker; Barley sugar; Sucre d’o r g e) faas ved Opvarm- ning af Rørsukker til 160 °, hvorved det smel- ter og ved Afkøling stivner til en farveløs eller svagt brunlig, gennemskinnende Masse, der først ved længere Tids Opbevaring bliver kry- stallinsk og uigennemsigtig, navnlig naar den ikke opbevares absolut tørt. Det er denne Modifikation af Rørsukker, som man tilstræ- ber at faa dannet ved Fabrikation af de al- mindelige Bonbons. Biihlervine se Affenthalervine. Bynke er det danske Navn for Planteslæg- ten Artemisia (se Es dr agon, Qenip, Mal ur t, O r m ef rø). Byock, Fancies, Handelsbetegnelse for de sorte og hvide Vingefjer fra Hanstrudsens Overarm. Byrkelange se B i r k e 1 a n g e. 11