Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bygningssten
skellige Lande afsat sine dybe Spor i højst
ulige Arkitektur, som Følge af Stenarternes
ulige Beskaffenhed. De forskellige Stenarter
brydes oftest i aabne Brud; undertiden an-
vendes ogsaa Grubedrift. Løsbrydningen fore-
går i Almindelighed ved Kilning, naar Stenen
har god Kløvbarhed; er den derimod uregel-
mæssig forkløftet, foregaar den første Løs-
brydning ved Sprængning med Krudt (ikke
Dynamit) i saa ringe Mængde, at Skuddet kun
formaar at udvide Sprænghullet og aabne nær-
liggende Sprækker. Delingen af de løsbrudte
Blokke sker altid ved Kilning, og den videre
Forarbejdelse af Stenen foregaar dels for
Haanden, dels ved Maskiner. Tildannelsen
foregaar med Henblik paa at udnytte Sten-
artens naturlige Egenskaber saa fuldstændig
som muligt, idet Bygningsmaaden baade i
konstruktiv og dekorativ Henseende har —
eller bør have — sit Udgangspunkt. i selve
Beskaffenheden af den Stenart,
163
, . Z7 " uvi OUYVØ I LJHUC 1 IcLUCl
(Marmor) eller benyttes i uregelmæssig Form
(Marksten, Faksekalk, Flint).
I de skandinaviske Lande har naturlige,
ubrændte Bygningssten i tidligere Tid ikke
været benyttede i saa udstrakt Grad som f.
tks. i Storbritanien, Frankrig, Italien, visse
Dele af Tyskland og andre Steder. Baade i
Norge, Sverige og Danmark findes dog paa
mange Steder let Adgang til godt Bygnings-
materiale, som ogsaa i nyere Tid er kommet
til Anvendelse i stigende Grad. I Norge har.
Stenindustrien taget et betydeligt Opsvi^.
Granit, der egner sig til teknisk Anven-
delse, findes i tre Felter, nemlig Frederiks-
hald-Frederiksstadfeltet, Drammensfeltet og
revigsfeltet, __ hvoraf navnlig det første har
stor Betydning. Syenit brydes Nord for
Kristiania og anvendes navnlig der i Byen,
tn Syenit, Augitsyenit, der i daglig Tale kal-
des Labrador og af Geologerne Laurvi-
Kit, brydes i Nærheden af Larvik. Sand-
sten, der anvendes til Bygningsbrug, brydes
‘ Brummunddalen ved Hamar. Tagskifer
brydes paa talrige Steder; de vigtigste Fore-
komster findes paa Voss, i Valders, i Store-
eivedalen og i Sel. Marmor findes i rigelig
Mængde navnlig i Nordland og er gjort til
henstand for en stor Industri. Klæber-
sten (Fedtsten o. s. v.) findes flere Steder,
‘øverige har man i Middelalderen i ud-
strakt Grad benyttet sig af de naturlige,
uorændte Sten til Bygningsbrug, navnlig de
Diødere Stenarter. Saaledes er Materialet til
uotlands 94 Kirker (alle byggede før 1350)
ivaiKsten der fra Øen. Stenindustrien, der
endnu i 15.—17. Aarhundrede afgav Eksport
ra Gotland og Øland til Tyskland, Danmark, .
Ja endog England, aftog efterhaanden, og først
fflkring Midten af 19. Aarhundrede tog den
sen rart, især grundet paa Gr an i ten (og
^nejs). Store Qranitbrud findes i Bohuslen, i
J i . Blekinge, Småland, Østergøtland samt
omkring Stockholm og i Vesternorrland. D i o-
11 »n y p e r i t« D i a b a s o. fl. mørke Bjerg- 1
Her (»sort Granit«) findes navnlig i Småland, i
find ergIøtland og Vermland. For Sandsten
lJ^es Forekomster i Vestergøt- <
n? (Kinnekulle), Østergøtland, Gotland, i
-Kane og Stockholmsegnen. Det vigtigste
Byrkelange
Brud for Al ar m or er Kolmårdens Marmor-
bruk i Østergøtland. Kalksten, der benyttes
til Bygningsbrug, brydes paa mange Steder i
Nerike, Vester- og Østergøtland samt Øland
og Gotland. For Ta g skif er er der flere
Brud i forskellige Skiferarter. I Danmark
er Bygningsstenindustrien ubetydelig, sam-
menlignet med Norges og Sveriges. Paa Born-
holm findes dog flere betydelige Granit-
brud. For Sandsten har der tidligere
været Brud ved Neksø, men det ødelagdes ved
Stormfloden 1872. Af Kalksten benyttes
Faksekalk, Limsten fra Stevns samt
den langt yngre Kildekalk som Bygnings-
sten. I Danmark spiller de hyppigt forekom-
mende Marksten (Rullesten, Kampesten)
en ikke ubetydelig Rolle som Bygningsemne;
i mindre Grad anvendes Flint. (Se iøvrigt
nærmere ved de specielle Artikler.)
Kunstige, brændte Bvsnincissten
b e s kattenhed e n af den Stenart, der er de forskellige Slags Teglsten ell. Mur-
skal anvendes. Medens de fleste Stenarter sten (s. d.), der fremstilles af Ler (s. d.) og
’V1 Id,an'ies ^re ® o' mmdre fuld" Sand, som efter en passende Forbehandling
stændig i Kvaderform (Granit, Sandsten, Kalk- og Formning underkastes en Brænding ved c
/Mel„L®r„AeH2n,dreL,(?er ?aves i, tynde Plader 1000°, hvorved det kemisk bundne Vand ud-
drives, saaledes at Leret mister sin Plasticitet,
samtidig med at der indtræder en ganske svag
Sammensintring af de enkelte Partikler, hvor-
ved Stenen faar den rette Fasthed. Den ved-
bliver dog at være porøs, og Porøsiteten tabes
først ved en stærkere Opvarmning (til c.
1300°), hvorved man faar de saakaldte Klin-
ker (s. d.), der er stærkt sammensintrede.
Paa lignende Maade fremstilles de forskellige
Slags uglaserede ell. glaserede Tag-
n (se Tag dækningsmaterialer og
Mursten), hvilke sidstnævnte, ligesom for-
skellige Slags Fliser, forsynes med en let-
smeltelig Glasur? ■ X .
Kunstige, ubYfeAdte Bygnings-
M.efif".Saakaldte Kunsltsten (s. d.), frem-
stiles .af en Mængde forskellige Raastoffer.
Størst Betydning har de saakaldte Kalk-
sandsten (s. d.), der fremstilles ved Blan-
ding af Sand med læsket Kalk og en paaføl-
gende Formning og Hærdning under Anven-
delse af Damptryk, hvorved Kalken og Sandet
indgaar Forbindelse med hinanden under Dan-
nelse af Kalciumsilikat. Angaaende de talrige
af Cement, Gips og Magnesiace-
ni e n t fremstillede Sten, der ofte er farvede
og tiener til Efterligning af forskellige natur-
lige Stenarter, henvises til Artiklerne Kunst-
sten, Cement og Gips.
Bygkaffe se Kaffesurrogater.
Bygsukker (Ger s t enzucker; Barley
sugar; Sucre d’o r g e) faas ved Opvarm-
ning af Rørsukker til 160 °, hvorved det smel-
ter og ved Afkøling stivner til en farveløs eller
svagt brunlig, gennemskinnende Masse, der
først ved længere Tids Opbevaring bliver kry-
stallinsk og uigennemsigtig, navnlig naar den
ikke opbevares absolut tørt. Det er denne
Modifikation af Rørsukker, som man tilstræ-
ber at faa dannet ved Fabrikation af de al-
mindelige Bonbons.
Biihlervine se Affenthalervine.
Bynke er det danske Navn for Planteslæg-
ten Artemisia (se Es dr agon, Qenip,
Mal ur t, O r m ef rø).
Byock, Fancies, Handelsbetegnelse for de
sorte og hvide Vingefjer fra Hanstrudsens
Overarm.
Byrkelange se B i r k e 1 a n g e.
11