Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Børnepulver 167 Bøttgers Grønt Dekstrin og Sukker, som Stivelsen ellers om- dannes i Tarmkanalen hos Voksne, og de for- skellige Præparaters Godhed afhænger der- for i høj Grad af, hvorvidt denne Omdannelse har fundet Sted. Bekendte Sorter Børnemel er det i Danmark fabrikerede Leerbeck og Holm’s Børnemel og Nestlé’s Farine lactée. Børnepulver, Pulvis magnesiæ eum r h e o, er en Blanding af pulveriseret Rha- barberrod, Magnesia, Sukker og æterisk Fen- nikelolie, der anvendes som beroligende Mid- del for Smaabørn. Børstenbindervarer, der omfatter Bør- ster, Koste, Pensler o. a., fremstilles af Svinebørster, Piassava, Risstraa, Risrod, Ko- kosnødtrevler og Taver af andre Palmer, Hestehaar, Gedehaar, Rovdyrhaar, Metal- traad, Fjer o. a. Foruden af det benyttefférM^ pakkede, saaledes som de tages lige fra Svi- ; riene. os’ kan da sædvanhe: kun benvttes til teriales Godhed afhænger Godheden ogsaa—£ høj Grad af den Maade, hvorpaa Varen er fremstillet. Ved de simplere Slags Børster og Koste sker Fremstillingen paa den Maade, æt det Stykke Træ, Æmnet, der skal benyttes, forsynes med ikke-gennemgaaende Huller, hvori Børsterne eller andet Materiale ned- sættes i Bundter, hvis ene Ende først er sam- menbundet og dyppet i Beg, Lim e. 1.. Den hertil benyttede Beg fremstilles sædvanlig ved Sammensmeltning af Harpiksolie, Kolofo- nium og Beg. Til bedre Varer bores Hul- lerne helt igennem Æmnet, men saaledes, at de' er ganske snævre paa Rygsiden, hvorpaa Børstebundterne ombøjes paa Midten og fast- holdes ved Hjælp af Metaltraade eller groft Garn, der stikkes ind fra Rygsiden, bøjes om Bundtet, stikkes tilbage gennem samme Hul, ind i det næste o. s. fr. Bedre Børster bliver derefter paa Rygsiden forsynet med et tyndt Stykke Træ, Ben, Elfenben e. 1. for at dække Traadene. Undertiden sker Børsternes Be- fæstelse ogsaa paa den Maade, at Enderne af Bundterne omvikles med Metaltra_ad i Skrue- form og skrues ved Hjælp heraf ind i de der- til indrettede Huller. En stor Mængde Børster og Koste fremstil- les nu ogsaa fabriksmæssigt ved Hjælp af sær- lige Maskiner. De cylindriske Børster, der baade frem- stilles i meget smaa Dimensioner til Rens- ning af Flasker, Rørledninger o. 1. og i meget store Dimensioner til Qadefejemaskiner, frem- stilles derved, at to Metaltraade snos sammen, medens man samtidig efterhaanden stikker Børstebundterne ind imellem dem, eller ogsaa befæstes Børstebundterne paa sædvanlig Maade i Skruegang paa en større Valse. Pens- ler fremstilles af Haar, der lægges uden om Enden af et Skaft og befæstes ved Ombin- ding med Garn eller Metaltraad, undertiden tillige ved Omlægning af en Metalring. Til finere Pensler anvendes Haar af Egern, Ilder, Maar o. 1., som bindes sammen i Bundter og befæstes i Pennefjere, eller de indkiles i et Kort, kronisk Blikrør, i hvis anden Ende an- dels Træ, navnlig Ahorn, Kirsebærtræ, Pære- træ, Taks, El og Ælm, dels Horn, Skildpadde. Ben og Elfenben. Angaaende disses Bearbej- delse se de forskellige Artikler. Børster bruges dels som Betegnelse for en særlig Slags Børstenbindervarer (s. d.), dels før Svinebørster, norsk: Svinehus t, (Schweinborsten; Bristles; Soies el e pore), der er de lange, stive Haar fra Ryggen, Halsen og Nakken af Svinet, navnlig af Tamsvinet. De faas enten ved, at man ud- rykker dem direkte af det slagtede Dyr. eller først efter at dette er skoldet, eller ogsaa ved at man afbejdser dem med Kalk. De udryk- kede er de bedste, og de afbejdsede, som kal- des Kalkbørster, de daarligste. løvrigt skelner man mellem tamme og vilde, Vinter- og Sommer-, levende og døde Børster, af hvilke Vinterbørsterne er bedre end de svagere og mere skøre Som- merbørster, ligesom de levende Børster af slagtede Svin er bedre end de døde Børster, som faas af selvdøde Svin. Fra Produktions- stederne udføres Børsterne dels raa, dels til- rettede og sorterede. De raa er enten ned- Børsterne benyttes, varm Alunopløsning, rent Vand og bleges, for Sol og Luft, idet )iene, og kan da sædvanlig kun benyttes til "Polstring, eller de er kæmmede og samlede i Bundter. Til forskellige Slags Børstenbinder- arbejder bliver de ogsaa blegede og farvede, •hvortil sædvanlig kun anvendes de uf arvede Børster, medens de naturfarvede kun kan far- Syes sorte. løvrigt foretages ogsaa en Sorte- ring efter Voksestedet paa Dyret, idet Kam- børster fra Nakke og Ryg er de bedste, ligesom man ogsaa sorterer efter Farven, Længden, Stivheden og Tykkelsen. Den dy- reste Vare er de hvide og de længste og bed- ste af de sorte, derefter følger de ringere sorte Sorter og endelig de brune, røde, graa og melerede. Førend vaskes de først i en hvorefter de skylles i enten ved at udsættes de stadig holdes fugtige, eller ved Hjælp af Svovlsyrlingvand, som Regel efter først at være vaskede i Sæbelud. De bliver derpaa igen vaskede i Sæbevand, skyllede og paany blegede i Solen eller ved Hjælp af Brintper- oxyd. De længste, tykkeste og stærkeste bin- des derefter i smaa Bundter og pakkes i lange, smalle Æsker, hvorefter de gaar i Handelen under Navnet Æskebørster, til Adskillelse fra de noget kortere og svagere Bundtbørster, der er sammenbundne i smaa Bundter, som atter er samlede til større Bundter. De efter Sorteringen tilbageblevne korte, svage, kun lidet brugbare Haar kaldes ofte Zwingstoss. Undertiden finder Sorteringen ogsaa Sted efter den Brug, hvortil Børsterne er bestemte, idet man da skelner mellem Skomager-, Bør sten binder- ell. Penselbørster. De sidste er de fineste, kan godt være natur- farvede og fremkommer sædvanlig i Bundter paa 125 g. De bedste Sorter kommer fra det nordlige og østlige Europa, idet de Haar, der kommer fra Sydvesteuropa, ikke er særlig lange og elastiske, saaledes at de kun kan bruges til mindre Pensler og blødere Børster. Efterhaanden som Avlingen af Racesvin bre- der sig, bliver imidlertid de gode Børster vanskeligere at faa, og f. Eks. England produ- cerer nu saa at sige slet ikke Børster, Frank- rig kun saadanne af ringere Kvalitet, og selv Amerika maa indføre Børster fra Europa, hvor de bedste faas fra Rusland, Polen og Rumæ- nien. Handelen er hovedsagelig koncentreret i Konigsberg, Nurnberg, Krakau, Danzig, Stet- tin, Breslau, Wien og Hamburg. Bøttgers Grønt se Mangangrønt.