Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Bønner 166 Børnemel len baade friske, saltede, tørrede og henkogte, faas navnlig af Sværdbønnen med hvide og Pralbønnen, der oftest har røde eller spraglede Blomster. Bælgene indsamles til dette Brug, medens Frøene endnu er smaa og ganske umodne. Af andre Arter af Sværdbøn- Fig. 54. Dolichos Lablab, Hjælmbønne, Gren med Frug- ter og en aabnet Frugt, i hvilken ses de med en lang, hvid Navle forsynede Frø. nen benyttes derimod de modne Frø under Navn af hvide, gule og brune Bønner, af hvilke dog kun sidst- nævnte har nogen vi- dere Betydning her i Landet. Blandt hvide Bønner skelner man sædvanlig mellem smaa hvide eller Ær t eb ø n n er, der i mange Havnesteder spiller en vigtid Rolle ved Skibsproviantering, og Kæmpebønner af Kæmpesværdbønnen, der navnlig dyrkes i Sydfrankrig, Holland og Italien. Brune Bøn- ner faas hovedsagelig fra Ungarn og i fine Kvaliteter fra Holland, hvide Bønner fra Tysk- land, Ungarn og Italien. Som Brækbønner dyrkes navnlig Kæmpesukkerbønnen og S ukkerp er lebønn en, der begge er Stangbønner, og Haricot vert, der er en Krybebønne. Som Voksbønne dyrkes her i Landet hovedsagelig en Krybebønne med sorte eller hvide Frø, i mindre Mængder Stangvoksbønnerne Flageolets og Mont d’or. I Handelen regnes sædvanlig Heste- bønner og Linser til Bønnerne, men da de i Virkeligheden tilhører andre Plantegrup- per, vil de blive omtalt for sig. Af udenland- ske Bønner, der hidtil ikke er forekomne her i Handelen, kan nævnes Ærtebønnen, Bas i, Cajanus indicus, der dyrkes overalt i Troperne. Det er en opretstaaende Busk med fjerdelte Blade og gule eller pur- purrøde, stribede Blomster, som frembringer tæt behaarede Bælge, der ligesom de omtrent ærtestore, næsten kugleformede Frø er sam- mentrykte. Endvidere Zanzibarærten, Mungo, Scirocco, Phaseolus mungo, en klatrende Busk, der fra Ostindien er ud- bredt i alle Troperne, og som bærer 5—6 cm lange Bælge, der er tæt besatte med Haar, som ved Berøring frembringer en Brænden i Huden. Hver Bælg indeholder 10—15 grønne, langagtige Frø, der næppe er ^3 saa store som almindelige Ærter. Af de mange Varie- teter dyrkes bl. a. en med gulbrune Frø, der ikke er mere end lidt over 1 mm lange og lidt mindre end 1 mm brede. Til Trods for Frøenes ringe Størrelse spiller Mungoen dog en ganske overordentlig Rolle som Nærings- middel i Ostindien og Afrika. Lignende, men ikke saa stor Betydning har den fra Ostindien stammende Vig n abønne, Kundi, V i g n a sinensis, med. ærtestore Frø, og Kra- tokbønnen (s. d.). Større Betydning har Hjælmbønnen, Lablab, Dolichos L a b I a b (Fig. 54), der er en høj, klatrende Busk med langstilkede, tvedelte Blade og nøgne, sammentrykte Bælge, der indeholder 2—5 store Bønner med en lang hvid Navle ved den ene Side. Denne Bønne stammer sandsynligvis fra det tropiske Afrika, men dyrkes nu overalt baade i Troperne og i sub- tropiske Egne. Foruden direkte til Nærings- middel benyttes den ogsaa til Udvinding af Stivelse, se A r r o w r o o t. Endvidere kan her nævnes Jordærten eller Angola- ærten (s. d.). Navnlig i Udlandet fremstilles af forskellige Slags Bønner det saakaldte Bønnem el paa den Maade, at man gennemfugter eller dam- per Bønnerne, afskaller, tørrer og maler dem. Saadant Bønnemel, der indeholder c. 27 % kvælstofholdige Stoffer, c. 2,5 % Fedt og c. 66 % Stivelse o. 1., benyttes navnlig til Frem- stilling af forskellige, blandede Næringsmid- ler, især til Sammenblanding med andre Mel- sorter, og har den store Betydning, dels at det indeholder meget Kvælstof, og dels at baade dette og Kulhydraterne er meget lettere for- døjelige i Mel end i de hele Bønner. De Bønner, der gaar i Handelen i moden Tilstand, skal være lyse og rene i Farven og ikke rynkede, hvilket vilde tyde paa en gam- mel Vare. Der kan hjælpes herpaa ved en Opblødning i Vand, hvorved Bønnerne ogsaa tiltager i Vægt, men dersom Behandlingen ud- føres saaledes, at Bønnerne optager mere Vand, end de indeholder i frisk Tilstand, maa de betegnes som forfalskede. Saaledes be- handlede Bønner fordærves lettere end fri- ske og bliver hurtigt igen rynkede. Børnemel, norsk Barneme 1, kaldes for- skellige Præparater, der benyttes som Næ- ringsmiddel for Børn, til Dels som Erstatning for Modermælken. De fremstilles af forskel- lige Slags Stivelse, men da spæde Børn ikke kan fordøje denne, bør den allerede i Børne- melet være omdannet paa samme Maade til