Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bønner
166
Børnemel
len baade friske, saltede, tørrede og henkogte,
faas navnlig af Sværdbønnen med hvide
og Pralbønnen, der oftest har røde eller
spraglede Blomster. Bælgene indsamles til
dette Brug, medens Frøene endnu er smaa og
ganske umodne. Af andre Arter af Sværdbøn-
Fig. 54. Dolichos Lablab,
Hjælmbønne, Gren med Frug-
ter og en aabnet Frugt, i
hvilken ses de med en lang,
hvid Navle forsynede Frø.
nen benyttes derimod
de modne Frø under
Navn af hvide, gule
og brune Bønner,
af hvilke dog kun sidst-
nævnte har nogen vi-
dere Betydning her i
Landet. Blandt hvide
Bønner skelner man sædvanlig mellem smaa
hvide eller Ær t eb ø n n er, der i mange
Havnesteder spiller en vigtid Rolle ved
Skibsproviantering, og Kæmpebønner af
Kæmpesværdbønnen, der navnlig dyrkes i
Sydfrankrig, Holland og Italien. Brune Bøn-
ner faas hovedsagelig fra Ungarn og i fine
Kvaliteter fra Holland, hvide Bønner fra Tysk-
land, Ungarn og Italien. Som Brækbønner
dyrkes navnlig Kæmpesukkerbønnen
og S ukkerp er lebønn en, der begge er
Stangbønner, og Haricot vert, der er en
Krybebønne. Som Voksbønne dyrkes her i
Landet hovedsagelig en Krybebønne med
sorte eller hvide Frø, i mindre Mængder
Stangvoksbønnerne Flageolets og Mont
d’or. I Handelen regnes sædvanlig Heste-
bønner og Linser til Bønnerne, men da
de i Virkeligheden tilhører andre Plantegrup-
per, vil de blive omtalt for sig. Af udenland-
ske Bønner, der hidtil ikke er forekomne her
i Handelen, kan nævnes Ærtebønnen,
Bas i, Cajanus indicus, der dyrkes
overalt i Troperne. Det er en opretstaaende
Busk med fjerdelte Blade og gule eller pur-
purrøde, stribede Blomster, som frembringer
tæt behaarede Bælge, der ligesom de omtrent
ærtestore, næsten kugleformede Frø er sam-
mentrykte. Endvidere Zanzibarærten,
Mungo, Scirocco, Phaseolus mungo,
en klatrende Busk, der fra Ostindien er ud-
bredt i alle Troperne, og som bærer 5—6 cm
lange Bælge, der er tæt besatte med Haar,
som ved Berøring frembringer en Brænden
i Huden. Hver Bælg indeholder 10—15 grønne,
langagtige Frø, der næppe er ^3 saa store
som almindelige Ærter. Af de mange Varie-
teter dyrkes bl. a. en med gulbrune Frø, der
ikke er mere end lidt over 1 mm lange og
lidt mindre end 1 mm brede. Til Trods for
Frøenes ringe Størrelse spiller Mungoen dog
en ganske overordentlig Rolle som Nærings-
middel i Ostindien og Afrika. Lignende, men
ikke saa stor Betydning har den fra Ostindien
stammende Vig n abønne, Kundi, V i g n a
sinensis, med. ærtestore Frø, og Kra-
tokbønnen (s. d.). Større Betydning har
Hjælmbønnen, Lablab, Dolichos
L a b I a b (Fig. 54), der er en høj, klatrende
Busk med langstilkede, tvedelte Blade og
nøgne, sammentrykte Bælge, der indeholder
2—5 store Bønner med en lang hvid Navle
ved den ene Side. Denne Bønne stammer
sandsynligvis fra det tropiske Afrika, men
dyrkes nu overalt baade i Troperne og i sub-
tropiske Egne. Foruden direkte til Nærings-
middel benyttes den ogsaa til Udvinding af
Stivelse, se A r r o w r o o t. Endvidere kan
her nævnes Jordærten eller Angola-
ærten (s. d.).
Navnlig i Udlandet fremstilles af forskellige
Slags Bønner det saakaldte Bønnem el paa
den Maade, at man gennemfugter eller dam-
per Bønnerne, afskaller, tørrer og maler dem.
Saadant Bønnemel, der indeholder c. 27 %
kvælstofholdige Stoffer, c. 2,5 % Fedt og c.
66 % Stivelse o. 1., benyttes navnlig til Frem-
stilling af forskellige, blandede Næringsmid-
ler, især til Sammenblanding med andre Mel-
sorter, og har den store Betydning, dels at det
indeholder meget Kvælstof, og dels at baade
dette og Kulhydraterne er meget lettere for-
døjelige i Mel end i de hele Bønner.
De Bønner, der gaar i Handelen i moden
Tilstand, skal være lyse og rene i Farven og
ikke rynkede, hvilket vilde tyde paa en gam-
mel Vare. Der kan hjælpes herpaa ved en
Opblødning i Vand, hvorved Bønnerne ogsaa
tiltager i Vægt, men dersom Behandlingen ud-
føres saaledes, at Bønnerne optager mere
Vand, end de indeholder i frisk Tilstand, maa
de betegnes som forfalskede. Saaledes be-
handlede Bønner fordærves lettere end fri-
ske og bliver hurtigt igen rynkede.
Børnemel, norsk Barneme 1, kaldes for-
skellige Præparater, der benyttes som Næ-
ringsmiddel for Børn, til Dels som Erstatning
for Modermælken. De fremstilles af forskel-
lige Slags Stivelse, men da spæde Børn ikke
kan fordøje denne, bør den allerede i Børne-
melet være omdannet paa samme Maade til