Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bøffelhuder 165 Bønner Bøffel, Bos caffer, den afrikanske Rødbøffel, Bos p u m i 1 u s, og den in- diske Bøffel, Bos buffelus, der hol- des tæmmet i Middelhavslandene, Persien og Indien: Hornene af den første Art er ved Ro- den meget brede, flade og rynkede og staar saa tæt sammen, at de tilsidst overdækker Panden fuldstændig; de bøjer derfra udad, nedad og bagud, dernæst opad og lidt bagud, hvorefter den trinde, glatte Spids atter buer sig indad. De kan blive saa store, at Afstan- den paa det bredeste Sted kan beløbe sig til 1 m. Rødbøffelens Horn er noget tyndere, og Spidsen er hos disse som Regel bøjet fremad og indad. Den største Afstand er kun halvt saa stor som hos den foregaaende Art. Hor- nene af den indiske Bøffel er overordentlig lange og stærke og glatte paa deres halve Længde, og hvert Horn kan, maalt langs Yder- siden, naa en Længde af c. 2 m. De benyttes til Kamme, Brilleindfatninger, Knivskafter og andre Drejerarbejder og udføres navnlig fra Calcutta, Batavia, Kochinkina og Sydafrika, i ringere Mængde fra Italien og Ungarn. De er betydeligt fastere og finere end Oksehorn og tager ogsaa mod en smukkere Politur end dette. Bøffelhuder faas af de samme Arter, der leverer Bøffelhorn (s. d.) og eksporteres navnlig fra Ostindien og Afrika til England. Tyrehuderne er de mest værdifulde, da de er de sværeste og stærkeste. De udføres navnlig fra Singapore (de bedste), Rangoon og Sai- gon; en Slags smaa, meget fine Huder faas fra Batavia. Vægten af de tørrede Huder varierer sædvanlig fra 5 til 20 kg. I Handelen forstaas ved Bøffellæder al Slags tyndt udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk, uanset om det er fremstillet af virkelig Bøffelhud eller af almindelige Oksehuder. Til simplere Sorter anvendes ofte Kødsidespalten, der overtræk- kes med en Slags Lak ligesom Voksdug. Bøg, almindelig Bøg eller Rødbøg (Buche; Beach; Hétre; Fagus s i I- v a t i c a), er et i hele Syd- og Mellemeuropa og i Storbritanien voksende Træ, der navnlig i Nordtyskland og Danmark danner udstrakte Skove. I Norge forekommer den hist her vildt voksende langs Kysten indtil lidt rforti for Bergen, men kun paa enkelte StedefT navnlig ved Larvik, danner den Skov. , M'K dens Træet derfor spiller en overordentlig Rolle som Brændsel og Gavntømmer i Dan-, mark, er det i den Retning næsten uden Be- tydning i Norge. Det har oftest lige, slank ^'ækst og kan i Danmark under særlig gode Forhold naa en Højde af 40 m, oftest dog kun 30 jn med en samtidig Diameter af Stammen indtil 2 m. Træet er for velkendt til, at en nærmere Beskrivelse skulde være nødvendig, vedet er rødlighvidt eller lyst gulligt, haardt, tungt, tæt og jævnt. Det er let at kløve og P&arbejde og karakteristisk ved sine stærkt iøjnefaldende Marvstraaler. Det er, naar det enten stadig holdes under Vand eller stadig holdes tørt, meget holdbart, men kan ikke taale afvekslende at udsættes for Vand og tør 1-uft, da det derved bliver ødelagt. I Skibs- byggeriet kan det derfor udelukkende benyt- tes til saadanne Skibsdele, der stadig er under vand, og det finder derfor her navnlig An- vtndelse til Køle, hvortil især unge slanke stammer benyttes. Da det har den Egenskab, at det kun meget langsomt lader Vandet trænge igennem sig. benyttes det i stor Alængde til Fabrikation af Træsko og Tøffel- bunde samt til Tøndestaver og Hjulfælge. Sin største Betydning i Danmark har det dog som Brændsel. Brændværdien af det fuldstændig tørrede Ved kan sættes til 4700—4800 Kalo- rier. Ved Forbrændingen giver Træet c. 1 % Aske, der indeholder en betydelig Mængde Potaske, hvorfor et vandigt Udtræk deraf ofte benyttes til forskellig Vask, f. Eks. til Blød- ning af Vasketøj. Ogsaa i Møbelsnedkeriet og til forskelligt Værktøj finder Vedet rigelig An- vendelse. Angaaende Bøgetræets Frugter, se Bog. Den i Australien voksende Bøg, Fa- g u s Cunninghamii, ogsaa kaldet Sted- segrøn Bøg, giver et meget haardt og smukt farvet Ved, der benyttes i Møbelsned- keriet. Ang. H v i d b ø g se Ay nbøg. Bøgekærneolie se Bog. Bøhmeriatrævler se R ami é. Bøhmiske Skokke kaldes nogle ordinære raa eller blegede Lærreder, som væves i Bøhmen, navnlig i Omegnen af Reichenberg og Fried- land i Stykker paa c. 44 m Længde, ligesom ogsaa nogle tæt vævede, blaa- og hvidstribede eller rød- og hvidstribede Lærreder, i hvilke de farvede Striber ofte er af Bomuld. Sidst- nævnte kommer navnlig fra den sachsiske Grænse fra Rumburg, Schluckenau og Hans- bach.. Bøhmiske Vine dyrkes navnlig i Floddalene ved Elben, Moldau og Beraun. Særlig kan nævnes de hvide og røde Elbvine, af hvilke Melniker, Czernosecker og Ausi- g e r i gode Aargange er stærke, fyrige Vine. De forbruges hovedsagelig i Landet selv og udføres kun sjældent. Bøhmisk Granat se Granat. Bøhmisk Jord se G r ø n j o r d. Bøhmisk Topas er en gulfarvet, klar Varie- tet af Mineralet Kvarts. Bølgeblik, kanneleret Blik, kaldes Blik, der ved Valsning er forsynet med en Række ensformede og parallele Bølger. Det anvendes dels af Zink eller galvaniseret Jærn- blik i tyndere Dimensioner til Tag og Vægge i Oplagsskure eller mindre Fabriksbygninger, dels i sværere Dimensioner af Jærn, bl. a. til buede Ta.^t,' der kan bære frit over store Strækninger, til Erstatning af Jærnbjælker ved Brobygning og til Fremstilling af Ildkanaler i “^Uynpkedler. Se iøvrigt Blik. Bølle,-Vac.cinium, er det botaniske Navn paa e^^Idritøslægt, til.hvilken bl. a. hører Arterne B 1 a a b æ r ogf-Ty t1 e b æ r (se disse). Bønnemalm se Brunjærnsten. Bønner (Bohnen; Beans; Féves) er Frøene eller Frugterne af en til de ærteblom- stredes Familie hørende Slægt, Phaseolus, der dyrkes i en Mængde Arter og Varieteter over hele Jorden. Blandt de hos os dyrkede Bønner skelner man sædvanlig mellem Stangbønner, der slynger sig op ad Stænger eller Ris, og Krybebønner eller Dværgbønner, der er lave og buskede, ikke bærer saa rigeligt som de foregaaende, men sætter Frugt tidligere og er lettere at dyrke. Af nogle Sorter bruges kun Frøene, af andre baade Bælgene og de umodne Frø. Ef- ter den Brug, som gøres af dem, deler man dem sædvanlig i Snittebønner, Bræk- bønner, Voksbønnr og Prinsesse- bøn n e r, af hvilke sidstnævnte de modne Frø spises. Snittebønner, der gaar i Hande-