Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cannos 171 Carcasonnes lervin, som dyrkes i Omegnen af Byen Cagli- ari paa Sardinien. Cannos, fine, hvide, stribede, damaskvævede Haandklædedrejler, som navnlig væves i Oberlausitz. Cantaro se K a n t a r. Cantemerle se Bordeauxvine. Cantenac se Bordeauxvine. Cante Perdrix er en meget velsmagende Muskatellervin fra Provence. Cantharides, Cantharidin se span- ske Fluer. Cap Breton er en god fransk Rødvin fra Omegnen af Bayonne. Cape Hoeck se K a p v i n e. Capicciola, italiensk Silketøj med Islæt af Floretsilke, der navnlig væves i Napoli og paa Sicilien. Capiresti, den italienske Benævnelse paa store udsøgte Koraller. Capita papaveris se Valmuekapsler. Capiton, den franske Benævnelse for Af- ialdssilke. Capotkapers, de simpleste Sorter fransk Kapers. Capotklæde. .Matrosklæde kaldes et stærkt, meget tæt valket, nogenlunde vandtæt Klæde, som navnlig væves i Nordfrankrig og benyttes til Matrostøj, Hestedækkener o. 1. Cappahbrunt er en brun Malerfarve, der fremstilles af fint malet og slemmet Brunkul. Capparis se Kapers. Capriblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et grønt glinsende Krystalpul- ver, der er opløseligt i Vand og Alkohol med blaa Farve, og som bruges til at farve Silke og Bomuld blaa med grønlige Nuancer. Nær beslægtede Farvestoffer er Kresylblaat BB og Kresylblaat B. Caprivine fra den italienske 0 Capri hører til de fineste og bedste italienske Vine. Særlig bekendt er den søde, mørkerøde C a p r i a t a. Vinene er sædvanlig stærke, med et Indhold af 13—44 % Alkohol. Produktionen paa selve Øen er imidlertid meget ringe og udgør næppe 1/ao af, hvad der kommer i Handeløn under Navn af Capri vin. Capsicin er en Blanding af Sæbe, Ammoniak, Kamfer, Gaulteriaolie og et Fluidekstrakt af spansk Peber, der bruges til Tndgnidning mod? Gigtsmerter. Capsolin, en smertestillende Salve, hvis Ho- vedbestanddele er spansk Peber. Krotonolie, Terpentinolie, Cajeputolie og Kamfer. Capsulæ geloduratæ se Gelatinekap s- 1 e r. Capsulæ amylaceæ, C. Lim o c in se Oblat- kapsler. Capsulæ gelatinosæ se Gelatinekap s- 1 e r. Capucine, de bedste franske Kapers fra Provence. Caput mortuum se Engelskrødt. Caracuru, Car a j ur u, er et rødt Farve- stof, der ligner Chica men ikke er identisk med dette, og som faas fra Para i Brasilien. Det er et rødt, i Vand uopløseligt, men i Al- kalier og Alkohol opløseligt Pulver eller en brunlig glinsende Masse, der finder en ringe Anvendelse til Farvning af Bomuld (brunrødt med en violet Tone). Caragate se K r ø 1 h a a r, vegetabilsk. Carannaharpiks er en Harpiks, der faas af den i Venezuela voksende I c i c a car anna. Den er i frisk Tilstand ganske blød, men bli- ver temmelig hurtig haard og skør. Den har en meget bitter Smag, er brungrøn, let op- løselig i Alkohol, giver en behagelig Lugt ved Forbrænding og finder nogen Anvendelse til Fremstilling af Fernis. Carannaharpiks bru- ges ogsaa undertiden fejlagtigt som Benæv- nelse for en Slags vestindisk Elemi (s. d.). Carapafedt. Tulucunafedt, fejlagtig kal- det Carapaolie, faas af Frøene af et i Vest- indien og Vestafrika voksende Træ, Carap_a p r o c e r a. Træet har et rødt, tæt, temmelig haardt Ved, der har nogen Lighed med simpel Mahogni. Det har været benyttet noget til Skibsbygning, men har en saa stor Tilbøjelig- hed til at revne, at det ikke kan bruges hertil, hvorimod det bruges noget i Snedkeriet som Surrogat for Mahogni. Frugten er en kugle- rund, læderagtig Kapsel, der indeholder en Del store, tykke, paa Ryggen hvælvede, paa de andre Sider kantede Frø med en brun, træagtig Frøskal og en stor Kærne, som inde- holder c. 65 % Fedt. Paa Voksestederne ud- vindes dette paa den Maade, at de afskallede Frø rives til en fin Dej, der henlægges paa flade Sten i Solen, hvorved Fedtet flyder ud. Det danner, fremstillet paa denne Maade. et ved almindelig Temperatur fast, gullighvidt, lugtløst, bittert smagende Fedt, der smelter ved 23—31 °, og som i Europa bruges til Frem- stilling af Sæbe og Stearin. Carapaolie, Crabolie, Andirobaolie, T u 1 u m a c o o 1 i e, er en Olie, der faas af Frøene af den i Sydamerika voksende C a- rapa gu i an en s is. Frøene ligner de Frø, der giver Carapafedt, og indeholder c. 55 % af en fed Olie, der vindes paa samme Maade som Fedtet eller ved Presning, og som kan bruges til Fremstilling af Sæbe. Carase kaldes en Slags tæt vævet, fint Flo- nel, som især væves i Måhren. Carbo er den latinske Benævnelse paa Kul. G. animalis — Blodkul, se Benku I. — C. ligni, \tiliæ, vegetabilis = Trækul. Carbolas, den latinske Betegnelse for Fen- o 1 ate'feller karbolsure Forbindel- ser. C. cocaius se Kokain. — C. kalicus = Kaliumfenolat. — C. natricus = N a t r i- u e n o 1 a t. = JiCarbolesUlias, den latinske Betegnelse for T e ttoTs u 1 f o n a t e r se Fenolsulfon- ■ syre. , Carbon, Carbonada, sorte Diamanter, se Diamant. Carbonas, den latinske Betegnelse for K a r- b o n a t e r eller kulsure Salte, f. Eks. C. baricus = Baryumkarbonat. — C. cal- cius = Kalciumkarbonat o. s. v. Carbon-Blanc se Bordeauxvine. Carbonetti kaldes de røde Koraller, som paa Grund af deres mørke, sortagtige Farve har en ringe Værdi. Carboneum chloratum = K1 o r k u 1 s t o f. — C. sulfuratum — Kulstofsulfid. Carcami, den italienske Benævnelse for Af- faldet fra Silketilberedningen af Kokonerne. Carcarellos se C a 1 c a v e 11 a. Carcasonnes kaldes en Slags fint, let, oftest lyst Klæde, som tilvirkes i og i Omegnen af Byen Carcasonnes i det franske Departement Aube, og blandt hvilke man skelner mellem Mahouts premiers og seconds, der er de fineste Sorter, vævede af spansk Uld, L o n d r i n s, som er noget ringere, og S e-