Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cardiaca 172 Carpettes rains, som er den simpleste Sort. De fær- dige Varer bliver undersøgte paa en offentlig Prøveanstalt, hvor de fejlfri Stykker forsynes med et Stempel. Cardiaca er den latinske Betegnelse for Midler mod Mavesygdomme. Cardobenedikteurt se Korbendikteurt. Cardoucille er en Slags simpelt, uldent Rask (s. d.), som væves i det sydlige Frank- rig. Caredaris, Car r ad a ris, kaldes en Slags broget-stribede Bomuldstøjer, som ligner Ging- hams, og som navnlig tidligere ofte indførtes til Europa fra Ostindien. Carette se Skildpadde. Carga er et spansk Maal for Korn, Tobak og flydende Varer, forskelligt paa de forskel- lige Steder. Sædvanlig er 1 Carga i Buenos Aires = 114,007 1, i Mexico = 181,63 1, 1 Carga Tobak = 138,019 kg. I Spanien er 1 Carga Vin = 120,576 1. Cargalsonlærreder, simple Lærreder fra Bretagne. Carge se Conge. Cariaco se Bomuld. Caribou er den Betegnelse, under hvilken Skindene af det kanadiske Elsdyr kommer i Handelen. De anvendes som Hjorteskind. Carica 1) Maal for Korn og flydende Varer i Italien. I Venezia er saaledes 1 Carica = 120,492 kg; paa Cypern er 1 Carica Vin = 10,386 1; i Nizza er 1 Carica Vin = 94,320 1; paa Sicilien er 1 Carica Svovl = 93,624 kg. 2) se Melontræ. Carignan se Bordeauxvine. Carimma, en svær, spansk Rødvin af meget god Kvalitet. Cariset, C a r i s e 1, kaldes nogle, navnlig i Vendée vævede, tæt valkede, kiprede Flonels. Carisol, C r é s e a u, en Slags løst vævet Kanevas af Hør- eller Hampegarn, der baade fremkommer raat eller bleget, sort eller fler- farvet. Det anvendes til Broderier paa samme Maade som Kanevas, under hvilken Benæv- nelse det ogsaa ofte gaar i Handelen. Carmauser kaldes undertiden de ganske smaa Diamanter, der navnlig benyttes til Ind- fatning udenom større Diamanter. Carmeline er den franske Betegnelse for en middelgod Kvalitet af Vigogneuld. Carmignano, en god Muskatellervin, som vokser ved Byen af samme Navn i Nærheden af Firenze. Carnallit er et Mineral, der navnlig fore- kommer i betydelig Mængde i Carnallit-Re- gionen i Stassfurtersaltene (s. d.). Det er et Dobbeltklorid af Kalium og Magnium med 26,8 % Kaliumklorid, 34,2 % Magniumklorid og 39 % Vand. I ren Tilstand er det farveløst og gennemsigtigt, smager bittert og har en Vægt- fylde = 1,618. Det er meget hygroskopisk og let opløseligt i Vand, idet 100 Dele Vand op- løser 64,5 D. af Mineralet. Ofte er Carnalliten rødlig af lidt indblandet Jærn. Carnallit ud- gør 60 % af den samlede Saltmængde i Car- nallit-Regionen og er et vigtigt Raaprodukt for Kaligødninger, der i nyere Tid har faaet saa stor en Anvendelse. Foruden ved Stass- furt forekommer Carnallit ogsaa ved Kalusz i Galizien og enkelte andre Steder. Carneol, C a r n a 1 i a n, C o r n a 1 i n e, er en Kalcedon, der som Følge af indblandet Ferrioxyd (og Ferrihydroxyd) har blodrød og brun Farve. Navnet, der allerede opstod i Middelalderen, siges at stamme fra det først kendte Findested C a r i e n; andre udleder det af c a r o (Kød), c a r n e u s (kødagtig). I For- tiden benævnedes Mineralet Sar da, enten efter Byen S a r d e s i Lilleasien eller efter det arabiske Ord Sard, gul. Carneol er halv- gennemskinnelig til gennemlysende, og Far- ven overgaar undertiden til rødgul og rød- brun. Ved Glødning forhøjes Farven ved lyse Carneoler, idet det svagt farvende Ferri- hydroxyd da overgaar til Ferrioxyd, men ved for stærk Ophedning bliver Stenen hvid.. Juvelerere skelner mellem mandlig Car- neol (mørkerød), kvindelig Carneol (blegrød eller rødgul). Sarder (sardoine), (kaffebrun til pommeransgul) og Carneol- beryl (hvidgul) samt Sar d-o n y x, der har vekslende sorte og hvide eller brune og hvide Lag, og Carneol-onyx med røde og hvide Lag, hvilke sidstnævnte Sorter saaledes er A g a t (s. d.). Carneol slibes, dog sjældnere' nu end tidligere, til Ringe og Signeter, fire- eller ottekantet, mere sjældent rund. Tidligere- graveredes en Mængde »G emme r«, K a- m é er og Intaglier i Carneol, særlig i Carneol-onyxen. Ved Kaméerne staar Figu- rerne som hvid Relief paa rød Bund; ved Intaglierne staar de indgraveret røde paa en. hvid Flade. Carneolen forekommer oftest enten som Blærerumsudfyldning i Mandelsten eller som løse Sten efter Mandelstenens For- vitring. Største Delen af den Carneol, der be- arbejdes i Sliberierne, kommer fra Indien,. Brasilien og Uruguay, men den forekommer ogsaa i Tyskland, f. Eks. ved Oberstein, samt i Sibirien. De indiske Carneoler har sædvan- lig faaet deres smukke røde Farve ved Op- hedning. Carnepura er en Slags Kødpulver, der faas. ved at skære Kødet i tynde Strimler, tørre og: pulverisere det. Det fremkommer enten blan- det med Salt og presset til Kager eller blandet med Salt, Mel og Krydderier som Gemyse- kødtabletter. Det er dog nu næsten helt fortrængt af Pemmican o. a. Kødkonserver. Carniferrin er en jærnholdig Forbindelse af den i Kødekstrakt indeholdte Fosforkødsyre. Det danner et brunligt Pulver uden Smag og Lugt, som opløses af svagt surt eller alkalisk Vand og bruges i Medicinen mod Blegsot. Carnit. en ammoniakalsk Opløsning af Kar- min, bestemt til Farvning af Kødfars og Pølser. Carno Guano kaldes en Slags Kødmel, der fremstilles ved Tørring af det Affald, der bli- ver tilbage ved Tilberedning af Kødekstrakt og bruges som Gødning. Det indeholder sæd- vanlig c. 6 % Kvælstof og c. 11 % vandfri Fosforsyre. Carnotit er et Uranmineral (c. 50 % Uran- syre), der forekommer som gule, pulverfor- mede Masser i Sandsten flere Steder i Colo- rado. Den har faaet stor Betydning som Raa- stof for Radium. Carnoules er røde og hvide, søde Muskatel- lervine, som dyrkes i Omegnen af Byen Car- noules i Provence. Carobe se Johannesbrød. Carony se Angosturabark. Carossos se Elfenbensnødder. Carotte se Gulerod. Carpet, den engelske Benævnelse paa Tæp- per. Carpettes, en Slags franske, simple, uble- gede, undertiden stribede Blaarlærreder, der